Infrastruktur og store tjenesteudbydere Iraqs internetinfrastruktur er ekspanderet betydeligt siden begyndelsen af 2000’erne, selvom meget af kerne-netværket fortsat er under statsligt ejerskab. Kommunikationsministeriet (MoC) kontrollerer den nationale fiber-optiske rygsøjle og internationale gateway, mens de lejer båndbredde til private ISP’er trade.gov. Irak er forbundet via terrestriske fiber-forbindelser til alle seks nabolande og til undervandskabler som Gulf…
Læs mere
Generel infrastruktur og store tjenesteleverandører Mozambiques internetinfrastruktur er stadig under udvikling og er stærkt afhængig af mobile netværk. Penetrationen af fastnetbredbånd er minimal, hvor den statsejede Telecomunicações de Moçambique (Tmcel) er den eneste operatør, der tilbyder integrerede fastnet services trade.gov. Landet betjenes primært af tre mobilnetværksudbydere: Den internationale forbindelse er blevet betydeligt forbedret i løbet af det…
Læs mere
Internetinfrastruktur og store tjenesteudbydere Libyens internetinfrastruktur er i gang med at komme sig og udvikle sig efter års konflikt. Under Muammar Gaddafis regime var telekommunikationssektoren helt statskontrolleret, og private konkurrenter var stort set ikke eksisterende mondaq.com. Det primære telekommunikationsholdingselskab er Libyan Post, Telecommunication and Information Technology Company (LPTIC), som overvåger vigtige statsejede udbydere libyareview.com. Store…
Læs mere
Kinas internetlandskab er præget af massiv skala, statsstyret infrastruktur og streng regulering. Med over en milliard brugere online huser Kina verdens største internetfællesskab, men denne adgang kommer med betydelige restriktioner og et parallelt digitalt økosystem, der er adskilt fra det globale internet. Nedenfor er en oversigt over nøgleaspekter ved internetadgang i Kina, fra infrastruktur og…
Læs mere
Historien om internetudviklingen i Syrien Syrien åbnede relativt sent for offentligt internetadgang. En internetforbindelse blev etableret i landet i 1997, men i årevis var Syrien det eneste tilsluttede mellemøstlige land, der ikke tillod generel offentlig adgang hrw.org. I slutningen af 1990’erne kunne kun statslige institutioner og et par enkeltpersoner (ofte via proxyforbindelser gennem Libanon) komme online…
Læs mere
