De 10 bedste kampfly, der dominerer himlen i 2025

Et israelsk F-35I stealth-jager letter under en Red Flag-øvelse (2023). F-35 Lightning II-jagerflyene, blandt andre, repræsenterer spydspidsen af luftoverlegenhed i 2025.

Moderne jagerfly kombinerer stealth, supermanøvredygtighed, avanceret avionik og stor ildkraft for at sikre luftherredømme. Fra stealth-jagere i femte generation til forbedrede legender fra fjerde generation er disse fly højdepunktet i militær teknologi i 2025 aviationa2z.com. Nedenfor fremhæver vi de 10 bedste jagerfly, der dominerer luftrummet i 2025, og sammenligner deres oprindelse, evner og de karakteristika, der gør hver enkelt til en formidabel tilstedeværelse. En opsummeret sammenligningstabel gør det nemt at analysere hurtigt, efterfulgt af detaljerede afsnit om hvert fly.

Hurtig Sammenligningstabel over de 10 Topjagere (2025)

*(Den omtrentlige første levering af F-15EX fandt sted i 2021–2022; den første operative enhed i 2024.)

1. Lockheed Martin F-35 Lightning II (USA) – Multirole stealth-mester

F-35 Lightning II er et femte-generations stealth-multirole-jagerfly udviklet af Lockheed Martin (med internationale partnere). Det fløj første gang i 2006 og blev operativ i midten af 2010’erne en.wikipedia.org. Designet til at udføre både luft-til-luft- og luft-til-jord-missioner, er det enmotorede F-35 tilgængelig i tre varianter (A, B, C) til det amerikanske luftvåben, marinekorpset og flåden. Den har et stealth-design fra alle vinkler, interne våbenrum og avanceret sensorfusion, hvilket gør den svær at opdage og giver piloten uovertruffen situationsfornemmelse aerotime.aero. F-35’ens Pratt & Whitney F135-motor (verdens mest kraftfulde jetmotor til jagerfly) giver en maksimal hastighed på cirka Mach 1,6 (≈1.975 km/t) aviationa2z.com. Dens kampradius med intern brændstofkapacitet overgår 1.090 km for F-35A lockheedmartin.com, hvilket muliggør angreb dybt inde på fjendens territorium. Stealth-evnen og AESA AN/APG-81-radaren sammen med det elektro-optiske sigtesystem (EOTS) giver F-35 mulighed for at spore og angribe mål, før den opdages. Den kan bære en kombination af avancerede våben såsom AIM-120 AMRAAM og præcisionsstyrede bomber internt (for at bevare stealth) eller eksternt i “beast mode”, når stealth ikke er kritisk.

På trods af den indledende kritik af prisen (startpris pr. enhed cirka $100 mio., nu omkring $80–85 mio. for F-35A aviationa2z.com) og udviklingsudfordringer er F-35 blevet den mest udbredte 5. generations jager. I 2025 er der leveret mere end 1.000 F-35’ere til 17 nationer aviationa2z.com, som udgør rygraden i mange allierede luftvåben. Den globale produktion og udbredelse (planlagt over 3.000 enheder) har sænket omkostningerne og motiveret løbende forbedringer. F-35 har haft kampbrug de seneste år: det israelske luftvåben var de første til at bruge den i kamp i 2018, og amerikanske F-35’ere angreb ISIS i 2019 en.wikipedia.org. I israelsk tjeneste har F-35I “Adir” endda opfanget fjendtlige droner defensenews.com. Takket være kombinationen af snigenhed, datanetværk og multirole-fleksibilitet anses F-35 Lightning II ofte som verdens bedste kampfly i 2025: en unik platform der dominerer luft-til-luft kampe, angriber jordmål og agerer som efterretningsknudepunkt i netværkskrigsførelse aviationa2z.com.

2. Lockheed Martin F-22 Raptor (USA) – Stealth-luftoverlegenhedsjager

F-22 Raptor forbliver et legendarisk kampfly og guldstandarden for luftoverlegenhed selv efter to årtiers tjeneste aviationa2z.com. Udviklet af Lockheed Martin sammen med Boeing som USAs første femte-generations kampfly, fløj den to-motorede F-22 første gang i 1997 og blev operativ i 2005 en.wikipedia.org. Flyet er designet til at dominere luftrummet med hidtil uset stealth, fart og smidighed. F-22’s krop og belægninger giver den en ekstremt lav radarsignatur – angiveligt så lille som en “marmorkugle” på radar aerotime.aero – hvilket gør den til det mest snedige kampfly, der nogensinde er bygget aerotime.aero. Drevet af to Pratt & Whitney F119 turbofanmotorer med 2D-trustvektor-dyser kan Raptor supercruise ved Mach 1,8 (supersonisk flyvning uden efterbrænder) og runder en toppfart tæt på Mach 2,25 aviationa2z.com. Den har suveræn manøvredygtighed (større trust-vægt-forhold end 1 og trustvektor), hvilket giver en overhånd i nærkampe. F-22’s kampvidde er cirka 800+ km (kan overføre ~1.600 nm med eksterne tanke) aerotime.aero, hvilket er nok til patruljer og dybe angreb med lufttankning.

På det avioniske område har Raptor AESA AN/APG-77 radar og sofistikeret sensorfusion samt sikre datalink (dog var flyvningens datalink begrænset til F-22–F-22 af hensyn til stealth). Den bærer seks AIM-120 AMRAAM-missiler og to AIM-9 Sidewindere internt til luftkamp og kan bære JDAM’er eller GBU’er af lille diameter til angreb, når det kræves. F-22’s enhedspris var meget høj (ca. $150 mio. “flyaway” aviationa2z.com), og der blev kun bygget 195 F-22’ere, før programmet stoppede i 2011 pga. budget og eksportforbud aerotime.aero. På trods af dette er den bredt anerkendt som det mest dominerende luft-til-luft kampfly. I tjeneste er F-22’ere aldrig blevet besejret i øvelseskampe og afskrækker modstandere alene ved deres tilstedeværelse. Raptors havde begrænset kampbrug i forbindelse med angreb mod land i Syrien – især 2014-2015, hvor de angreb ISIS-mål og håndhævede flyforbudszoner mod avancerede luftforsvar uden skader aviationa2z.com. Piloter hævder, at F-22 ved øvelser ofte når at angribe “før fjenden overhovedet ved, de er der”. Dens eneste reelle ulemper er vedligeholdelseskompleksitet og noget forældet elektronik. USAF har opdateringsprogrammer i gang, der tilføjer bedre datalink, forbedret elektronisk krigsførelse og nye missiler (såsom AIM-260 JATM) for at holde Raptor dødelig indtil 2030’erne aviationa2z.com. I 2025 er F-22 stadig praktisk talt urørlig i luftherredømmet, hvor den opererer side om side med nyere kampfly som F-35 for at sikre USA’s luftoverlegenheit.

3. Chengdu J-20 “Mighty Dragon” (Kina) – Kinas stealth-luftoverlegenhedsjager

Den kinesiske Chengdu J-20 Mighty Dragon har hurtigt rejst sig som et af verdens elite-jagerfly og demonstrerer landets store teknologiske fremskridt. Det er et to-motors stealth-jagerfly af femte generation, som fløj første gang i 2011 og blev indfaset i Kinas flyvevåben i 2017 commons.wikimedia.org. J-20 er et stort kampfly (over 20 meter langt) designet til luftherredømme og langtrækkende angrebsmissioner. Designet prioriterer frontal stealth – skarpt næseparti, rammeløst cockpit, sammensmeltet flykrop og bevægelige canard-delta-vinger – alt designet for at mindske radarsignaturen forfra aviationa2z.com aviationa2z.com. Den er sandsynligvis mindre stealthy fra siden og bagfra end en F-22, men stadig særdeles svær at opdage forfra. Oprindeligt brugte de første J-20 russiske AL-31F-motorer, men produktionsmodeller anvender nu kinesiske WS-10C-motorer, og en mere kraftfuld WS-15 med thrustvektor-styring er under udvikling aviationa2z.com. Med nuværende motorer kan J-20 supercruise omkring Mach 1,7+; tophastigheden estimeres til Mach 2,0 aerotime.aero. Takket være stor intern brændstofkapacitet er rækkevidden enorm – cirka 3.000 nm (≈5.550 km ferry range) aerotime.aero, hvilket giver Kina evnen til at projicere magt helt ud i det vestlige Stillehav. Det vurderes, at kampviften er over 1.500 km, hvilket er afgørende for områder som det Sydkinesiske Hav eller Taiwanstrædet.

J-20 har en AESA-radar og avanceret elektronik, dog er detaljerne hemmelige. Den har sandsynligvis IRST (infrarød søgning og sporing) til passiv detektion og datalink-netværk til koordinering med andre enheder (og muligvis stealth-droner i fremtiden). Den interne våbenbåse kan rumme langtrækkende luft-til-luft missiler som PL-15 (anslået over 200 km rækkevidde) og højt-agile PL-10 IR-missiler, hvilket giver en stærk first-shot-evne. Det bemærkes også, at J-20 internt kan medbringe store anti-skibs- eller krydsermissiler, hvilket gør den til en dobbelt trussel mod både jagerfly og krigsskibe. Med prioritet på produktion i Kina er der allerede mere end 200 J-20’ere operative – mere end den totale F-22 produktion aviationa2z.com – og produktionen forbliver høj aerotime.aero. Kina forbeholder J-20 til egen brug (intet salg til udlandet), hvor den integreres i nye taktikker for at udfordre USAs luftoverlegenhed i Asien aviationa2z.com. Skønt den endnu ikke har været i kamp, er J-20 aktiv i fredstidens operationer, såsom patruljer nær Taiwan og konfrontationer med amerikanske overvågningsfly over det Østkinesiske Hav. Ifølge kilder overraskede den i 2022 en amerikansk F-35 ved pludselig at dukke op på dens vinge, hvilket viser Kinas voksende tillid til modellen. Mighty Dragon markerer Kinas teknologiske gennembrud: et stealth-jagerfly designet til at matche F-22 og F-35, med stor rækkevidde og avanceret bevæbning og dermed fundamentalt ændrer magtbalancen i luftrummet over det vestlige Stillehav aviationa2z.com.

4. Sukhoi Su-57 “Felon” (Rusland) – 5. generations jager med supermanøvredygtighed

Den russiske Sukhoi Su-57, NATO-kaldenavn “Felon”, er et femte generations multirole-jagerfly og Kremls svar på F-22/F-35. Su-57 havde sin jomfruflyvning i 2010 og opnåede indledende operativ status i slutningen af 2020 en.wikipedia.org en.wikipedia.org. Som Ruslands første stealth-jager afbalancerer Su-57’s designfilosofi lav signatur med traditionelle russiske styrker indenfor flyvemæssig ydeevne. Den har stealth-elementer: flad trykkrop, interne våbenrum, skråtstillede stabilisatorer og kompositmaterialer, primært med henblik på at reducere den forreste radartværsnitsflade aviationa2z.com. Dog anses dens stealth ifølge vestlige standarder for begrænset; eksperter påpeger, at den er generelt mindre usynlig end F-22/F-35, især fra side- og bagvinkler 19fortyfive.com 19fortyfive.com. Sukhoi prioriterede supermanøvredygtighed: Su-57 er udstyret med AL-41F1-motorer med vektorstyring, hvilket giver ekstrem smidighed og evne til at manøvrere efter tab af opdrift (f.eks. skarpe drej, den berømte “kobramanøvre”). Den kan nå en tophastighed på Mach 2 (≈2.470 km/t) og supercruise omkring Mach 1.6 aviationa2z.com. Dens kamp-radius anslås til ca. 1.500–2.000 km, udvidet med lufttankning. Hvad angår avionik, har Su-57 den multiband AESA-radar Sh121 (inklusive sideradarer i næsekinderne for bred dækning) og et avanceret IRST til passiv sporing. Sensorfusionen og cockpitteknologien er et spring fremad for Rusland, inkl. HUD og hjelmmonteret sigte for affyring i høj vinkel.

Su-57 bærer en kraftig våbenlast: op til fire langtrækkende luft-til-luft missiler R-77M (AA-12) eller de kommende R-37M internt, plus to kortdistancemissiler i sidebays. Den kan også bære anti-skib eller luft-til-jord missiler samt styrede bomber, internt eller på eksterne pyloner (dog på bekostning af stealth). En nøglefordel er prisen: estimeret enhedspris mellem 40–50 millioner dollars, omkring en tredjedel af omkostningen på én F-35 aviationa2z.com; men det afspejler også Ruslands økonomiske og sanktionsmæssige begrænsninger. Der findes kun omkring 20 operative Su-57 ved udgangen af 2024 19fortyfive.com 19fortyfive.com, langt under de oprindelige planer, grundet finansierings- og produktionsproblemer. Alligevel har Rusland indsat Su-57 i begrænsede kamproller: der rapporteres om enkelte luftangreb i Syrien i 2018 (med affyring af langtrækkende ammunition) og brug under konflikten i Ukraine, hovedsageligt som raketplatform fra beskyttet luftrum 19fortyfive.com. Moskva holder Felons væk fra højtrusselmiljøer for at undgå tab og nærgående spionage. Trods få antal er Su-57 et teknologisk betydningsfuldt skridt for Rusland – ved at kombinere stealth-egenskaber med ekstrem manøvredygtighed 19fortyfive.com. Dens tilstedeværelse markerer Ruslands vilje til fortsat at spille en rolle i avanceret luftkamp. Fremtidige forbedringer (som nye Izdeliye 30-motorer for øget kraft og pålidelighed) og eksport til partnere som Indien (eller andre, hvis forholdene tillader det) kan forøge dens betydning. I 2025 er Su-57 “Felon” en dræbermaskine på papiret, og selvom den ikke er testet i højintensiv kamp, sender den et signal om, at Rusland kan indsætte et femte generations jagerfly til at udfordre vestlig luftherredømme.

5. Boeing F-15EX Eagle II (USA) – Næste generations “Eagle” med tung bevæbning

F-15EX Eagle II er den seneste udvikling af det berømte F-15 Eagle, et fjerde generations luftherredømme-jagerfly, der oprindeligt blev introduceret i 1970’erne og nu genfødt med 2000-tallets teknologi. Første levering fandt sted i 2021, og F-15EX begyndte at udskifte de aldrende F-15C/D i det amerikanske luftvåben mellem 2022 og 2024 aviationa2z.com. Udvendigt minder den om sin forgænger, men under skroget har F-15EX topmoderne avionik og enorm våbenkapacitet. Den er udstyret med en ny APG-82 AESA-radar, et avanceret digitalt cockpit med store skærme, moderne fly-by-wire-styring og det elektroniske krigsførelsessystem EPAWSS, der øger dens overlevelseschancer aviationa2z.com. Bemærk, at Eagle II stadig har de dobbelte Pratt & Whitney F100-motorer (eller valgfrit GE F110) med enorm kraft, så den kan nå Mach 2,5 og dermed er blandt verdens hurtigste jagerfly aviationa2z.com. Også dens rækkevidde er fremragende: med konforme brændstoftanke kan den flyve over 2.100 sm (≈3.900 km) aerotime.aero og har en kamp-radius langt over 1.000 km, hvilket giver den stor uafhængighed til nationalt forsvar eller eskorteopgaver.

Hvor F-15EX virkelig skinner, er bæreevnen. Den er kendt som “missil-lastbilen”, med kapacitet til at bære op til 22 luft-til-luft-missiler (ved brug af de nye våbenstativer) eller en kombination af bomber og missiler på næsten 13,6 tons aviationa2z.com. Dette er den største våbenkapacitet for ethvert jagerfly i produktion aviationa2z.com. Til luftkamp kan den bære flere AMRAAM eller fremtidige AIM-260 missiler end nogen stealthjager, hvilket egner den som et ideelt arsenal-fly til at ledsage F-35 eller F-22 (der udpeger målene) aerotime.aero. Den kan også medbringe store luft-til-jord-ladninger (JDAM, SDB, anti-skibsmissiler m.m.), hvilket giver den angrebskapacitet. Selvom F-15EX ikke er stealth, kompenseres det af fart, højde og elektroniske modforanstaltninger: den sniger sig ikke ind – den dominerer med ildkraft og trækker sig hurtigt ud aerotime.aero. Det amerikanske luftvåben planlægger at anskaffe mindst 144 F-15EX (til ca. 87 millioner dollars stykket aviationa2z.com) for at forny flåden aviationa2z.com, hvilket sikrer at Eagle-linjen flyver indtil 2050’erne. De første enheder flyver allerede (den første F-15EX ankom i 2021, og medio 2024 var yderligere otte leveret, flere er i produktion aerotime.aero). F-15EX har endnu ikke været i kamp, men dens forgænger F-15C/E har et uhørt luft-til-luft rekord (100+ nedskydninger, 0 tab) og har kæmpet i krige fra Desert Storm til Krigen mod Terror. Denne arv, tilsat moderne egenskaber, gør Eagle II til et kraftfuldt afskrækkelsesmiddel. I krigsscenarier kan F-15EX flyve sammen med stealth-jagere, affyre missiler på afstand eller udføre defensive afskæringsmissioner takket være dens store missilevne. I 2025 viser F-15EX, at en opdateret klassiker stadig kan dominere: det er faktisk verdens mest bevæbnede operative jagerfly og det hurtigste i det amerikanske luftvåben, hvilket sikrer, at USAF dækker missioner hvor stealth ikke er nødvendig, men rå styrke er afgørende aerotime.aero.

6. Sukhoi Su-35S “Flanker-E” (Rusland) – 4++ generations supermanøvredygtigt kampfly

Sukhoi Su-35S betragtes ofte som det ypperste inden for ikke-stealth jagerfly-design: en dybt moderniseret afledt version af Su-27 Flanker, med avanceret avionik og imponerende manøvredygtighed. Su-35S, klassificeret som et “4++ generations-jagerfly”, foretog sin jomfruflyvning i 2008 og kom i tjeneste i Rusland i midten af 2010’erne (omkring 2014). Det er fortsat en nøgleaktør for russisk luftherredømme og er også i tjeneste hos Kina og Egypten aviationa2z.com. Su-35S drives af to AL-41F1S turbojetmotorer med 3D thrust vectoring-dyser, hvilket giver den en exceptionel smidighed. Den kan udføre ekstreme post-stall manøvrer såsom den berømte “Pugachev’s Cobra” og “Kulbit”, hvilket er nyttigt til at undvige missiler eller vinde nærkamp aviationa2z.com. Med hver motor, der yder 14,5 tons tryk, kan Su-35S nå en topfart på Mach 2,25 (≈2.500+ km/t) og har et thrust-to-weight-ratio over 1 selv med last aviationa2z.com. Dens stigningsevne og acceleration er blandt de bedste for noget jagerfly. Rækkevidden er også imponerende: takket være sine enorme interne tanke, har Su-35 en overførselsrækkevidde på mere end 3.500 km (ca. 1.900 nm) aerotime.aero og kan patruljere over lange afstande; dens kampafstand (med luft-til-luft lasten) er omkring 1.500 km, hvilket er meget nyttigt for et så stort land som Rusland.

Hvad angår avionik, er Su-35S udstyret med Irbis-E-radaren med passiv elektronisk scanning (PESA), som, selv om den ikke er AESA, er ekstremt kraftfuld: den kan opdage et mål på størrelse med et jagerfly op til 400 km væk under optimale forhold aviationa2z.com. Denne langtrækkende radar, kombineret med et infrarødt søge- og sporingssystem (IRST), giver Su-35 mulighed for at spore mere skjulte mål via enten radar eller varmeaftryk. Cockpittet er moderniseret med digitale skærme og HOTAS-styring, selvom russisk avionik stadig ligger lidt bag vestlige modparter, når det gælder brugergrænseflade. Su-35 kan medbringe en formidabel våbenlast på sine 12 eksterne hardpoints — op til 8.000 kg bevæbning aviationa2z.com. Dette kan inkludere R-77 og R-27 luft-til-luft missiler, ultralangtrækkende R-37M missiler til AWACS/“killer”-opgaver, samt en bred vifte af luft-til-jord ammo, anti-skibsmissiler og raketter. I bund og grund er det en sand multirole jager, selvom dens hovedopgave er luftherredømme. Med en enhedspris på omkring $85 millioner aerotime.aero er Su-35S dyrt for et ikke-stealth fly, men betydeligt billigere end femte generations fly. Rusland råder over omkring 100 Su-35S i tjeneste aviationa2z.com og har eksporteret nogle (Kina har 24, Egypten er begyndt at modtage sine). Det er værd at bemærke, at Su-35 har været i kamp i Syrien, hvor de leverede luftdækning og angreb jordmål, og de deltager aktivt i konflikten 2022-2023 i Ukraine, hvor de er krediteret for flere BVR (beyond visual range) nedskydninger af ukrainske fly takket være deres stærke sensorer og missiler (selvom et Su-35 angiveligt også blev nedskudt af ukrainsk forsvar). I øvelser har Su-35 vist, at den kan udfordre endda F-15 og Eurofighters i dogfight på grund af sin smidighed. Kombinationen af hastighed, rækkevidde, manøvredygtighed og ildkraft gør den formentlig til den mest kompetente 4. generations jager i brug. Selvom den ikke kan skjule sig som et stealth-fly, er Su-35S “Super Flanker” i erfarne hænder og med støtte stadig en ægte trussel selv mod nyere designs aviationa2z.com og sikrer, at Rusland og dets kunder har en skarp spydspids i luften.

7. Dassault Rafale (Frankrig) – “Omnirol”-jager med fremragende elektronisk krigsførelse

Dassault Rafale er Frankrigs frontlinje-jager og kendt for sin alsidighed (“omnirol evne”) og avancerede elektronik. Udviklet i slutningen af Den Kolde Krig som erstatning for flere franske flytyper, fløj Rafale første gang i 1986 og kom i tjeneste i de tidlige 2000’ere (2001 for F1 marineversionen, 2004 for Luftvåbnet). Dette 4.5 generations jetfly med to motorer har en deltavinge og nærliggende canards, hvilket giver den exceptionel smidighed og løfteevne. Den kan nå en topfart på Mach 1,8 (omkring 2.000 km/t) og supercruise ved lave supersoniske hastigheder i luft-til-luft konfiguration aviationa2z.com. Rafales kamprækkevidde er fremragende: med eksterne tanke kan den udføre dybe angreb mere end 1.850 km væk, og den har mulighed for lufttankning for yderligere rækkevidde aerotime.aero. Et nøgleaspekt ved designet er dens høje grad af fleksibilitet i våbenlast: den har 14 hardpoints (på Rafale B/C) og kan bære ~9,5 tons våben/brændstof, hvilket muliggør blandede laster (luft-til-luft missiler, bomber, pods mv.) for flere missionstyper på én sortie.

Hvor Rafale virkelig udmærker sig, er inden for avionik og sensorfusion. Den har Thales RBE2 AA AESA radar (på de nyeste F3R/F4 varianter), der giver fremragende sporing af flere mål og høj modstand mod jamming. Det var også et af de første jagerfly med et integreret infrarødt søge- og sporingssystem (OSF) og fuld sensorfusion for at give et sammenhængende taktisk overblik. Rafales adelsmærke er SPECTRA elektronisk krigsførelse-suite, et ombord system, der kan opdage, jamme eller snyde fjendtlige radarer og missiler. SPECTRA giver Rafale en overlevelsesgrad tæt på stealth: nogle hævder, at den er “elektronisk stealthy”, i stand til at forvirre fjendens sensorer og mindske risikoen for træf aviationa2z.com. Således kan Rafale operere i højrisikomiljøer, selv uden et stealth-design. Med hensyn til bevæbning bærer Rafale langtrækkende MBDA Meteor-luft-til-luft missiler (giver mere end 100 km BVR-rækkevidde) og MICA-missiler med radar og infrarød styring (effektive i nærkamp). Til jordangreb bruges stealth cruise-missiler SCALP-EG, præcisionsstyrede AASM “Hammer”-bomber, laserguiderede bomber og endda eksternt ophængte atommissiler (Rafale til luftvåbnet kan bære ASMP-A for fransk nuklear afskrækkelse). Den kan også medtage Exocet eller AM39 anti-skibsmissiler, hvilket muliggør virkelig alsidige konfigurationer. Den seneste Rafale F4-standard under udvikling tilføjer forbedret netværksforbindelse (netværkscentrisk krigsførelse) og forbedrede sensorer til opdagelse af stealth-mål på lange afstande aerotime.aero.

Rafale har bevist sig i kamp de seneste to årtier. Franske Rafale-fly har været meget aktive i Afghanistan, Libyen (2011), Mali, Irak, Syrien og andre steder aviationa2z.com og har ofte gennemført både præcisionsangreb og luftoverlegenhedsmissions på samme sortie. Dens pålidelighed og effektivitet har styrket eksporten: Indien, Egypten, Qatar, Grækenland og senest UAE og Indonesien har bestilt Rafale, hvilket bringer de samlede ordrer op på over 500 enheder aviationa2z.com. Styktprisen ligger omkring $100 millioner (afhænger af kontrakt og våbenpakke) aviationa2z.com, hvilket gør den til en af de dyreste 4.5 generations-jagere, men købere sætter pris på dens “to-i-én” kapacitet (kan erstatte separate jager- og bombefly-flåder). I 2020’erne er Rafale fortsat en af de bedst balancerede jagerfly: hurtig, smidig, med et meget bredt våbenarsenal og ekstremt avanceret elektronisk krigsførelse. Den mangler måske stealth, men fransk opfindsomhed med SPECTRA gør, at Rafale kan overraske fjender, der tror, de har låst den. Dens præstation i øvelser og Red Flag manøvrer har været fremragende, på niveau med eller over andre 4.5G-fly. Som omnirol-platform viser Rafale, hvad et moderne ikke-stealth fly kan opnå: tilpasse sig enhver mission og brillere, og være en sand “vindstød” over slagmarken.

8. Eurofighter Typhoon (Storbritannien/Tyskland/Italien/Spanien) – Europæisk Multirole-kraft

Eurofighter Typhoon er Europas førende 4.5 generations kampfly, resultatet af et konsortium af fire nationer (Storbritannien, Tyskland, Italien, Spanien), som udviklede et avanceret luftoverlegenhedsjagerfly, der også kan udføre angrebsmissions. Det fløj første gang i 1994 og blev taget i brug i starten af 2000’erne, og har siden undergået løbende forbedringer. Det har en karakteristisk delta-vinge med forreste canards og er designet med afslappet stabilitet og fly-by-wire styring for optimal smidighed aviationa2z.com. Resultatet er fremragende manøvredygtighed og acceleration. Med to Eurojet EJ200 turbofanmotorer med efterbrændere kan Typhoon supercruise ved Mach 1,5 og nå en topfart på Mach 2,0+ (målt til omkring Mach 2,0–2,2 i jævn flyvning) aerotime.aero. Forholdet mellem vægt og kraft er blandt de bedste for kampfly (cirka 1,15 med typisk last aerotime.aero), hvilket tillader hurtige opstigninger og vedvarende skarpe drej. Typhoons rækkevidde med intern brændstofkapacitet er anstændig – cirka 1.389 km kampvidde for afskæringsmissioner – men med eksterne tanke kan den dække 1.800 sm (3.300 km) aerotime.aero. Nye konforme brændstoftanke under udvikling vil yderligere øge rækkevidden til længere patruljer.

Typhoon var oprindeligt tænkt til ren luftoverlegenhed, men blev senere gjort til et multirole-fly. Den er udstyret med CAPTOR-radar (mekanisk sweep i de første Tranche 1/2, nu opgraderet til CAPTOR-E AESA i de nyeste partier) for robust sporing af både luft- og jordmål. En af Typhoons styrker er dens sensor-suite og datafusion: Den integrerer IRST PIRATE-sensor (infrarød søge- og sporingssensor) (brugbar for passiv detektion af stealth targets eller lavtflyvende mål) samt Defensive Aids Sub-System (DASS) for elektroniske modforanstaltninger aerotime.aero. Dette giver piloten komplet situationsbevidsthed. Med hensyn til bevæbning er Typhoon et monster: Den bærer typisk op til 8 luft-til-luft missiler (eks. 4 langtrækkende Meteor + 4 ASRAAM/IRIS-T kortholdsmissiler) og en central kanon. Den kan også bære en bred vifte af bomber (laserstyrede Paveway, JDAM) og langtrækkende missiler (Storm Shadow-krydsermissiler, Brimstone mod panser) til angrebsmissions. Fremtidig integration af Spear-3 krydsermissil og andre avancerede våben er planlagt. Med op til ~9 tons nyttelast kan den matche Rafale på bombelast. Det, der især kendetegner Typhoon, er dens ydeevne i luftkamp: Piloter roser ofte dens evne til at operere i store højder og med høj fart, og i nærkampsøvelser har den konkurreret på lige fod med F-22 (hvor piloter bruger missiler med høj affyringsvinkel for at kompensere).

Typhoon har været operationelt aktiv i både patrulje- og kampmissioner. Eurofightere fra forskellige lande har udført Air Policing-missioner over Baltikum (afskæring af russiske fly i Europa), blev indsat ved interventionen i Libyen 2011 (Storbritannien og Italien brugte Typhoon både luft-til-luft og luft-til-jord), og har ramt ISIS-mål i Syrien/Irak (RAF Typhoon udførte præcisionsbombning). Der er over 570 Typhoon i tjeneste i Europa og Mellemøsten aviationa2z.com, herunder Tyskland, Storbritannien, Italien, Spanien, Østrig (kun luftforsvar), Saudi-Arabien, Qatar og Kuwait. Med en anslået anskaffelsespris på $90–120 millioner (eksportkunder betaler den højeste pris) aerotime.aero er det et dyrt system. Dog muliggør konsortiummodellen, at partnerlande kunne få avancerede evner til kostpris for sig selv. Eurofighter-programmet planlægger at holde flyet relevant frem til 2040’erne, med igangværende forbedringer som avanceret AESA-radar, forbedret elektronik og mulig thrust vectoring i fremtiden aviationa2z.com. I 2025 er Typhoon en hjørnesten i NATOs luftoverlegenhed, hvor den kombinerer agilitet, kraftige sensorer og tung multirole-bevæbning. Den er ikke stealth, men med taktik og elektronisk krigsførelse har Typhoon vist sig som en formidabel udfordrer mod enhver modstander, hvilket sikrer, at de europæiske luftrum forbliver solide forsvaret.

9. Saab JAS 39 Gripen (Sverige) – Den smarte, agile og overkommelige jager

Sveriges Saab JAS 39 Gripen er et unikt bidrag blandt de bedste jagerfly: Et let, omkostningseffektivt men teknologisk avanceret 4+ generationsfly, ofte kaldet en “smart jager”. Udviklet til at være overkommelig, let at vedligeholde og dødelig efter svensk defensiv tankegang, fløj Gripen første gang i 1988 og kom i tjeneste i 1996 en.wikipedia.org. “JAS” står for Jakt (luft-til-luft), Attack (luft-til-jord), Spaning (rekognoscering) – hvilket afspejler dens multirole-design. Den nyeste version, Gripen E (enkeltpilot) og F (topilot), bringer store fremskridt, der gør den konkurrencedygtig med tungere fly af generation 4.5. Gripens design har delta-vinge og forreste canards (ligesom Rafale og Typhoon), hvilket giver fremragende manøvredygtighed og ydeevne fra korte baner. På trods af kun én motor (en Volvo RM12 i tidlige C/D og en GE F414 i den nye E-version), kan den nå Mach 2.0 i stor højde aerotime.aero. Dens kompakte størrelse og effektive design giver en kampvidde på cirka 800 km (med reserver) og en overførselsrækkevidde på op til 4.000 km med eksterne tanke en.wikipedia.org. Bemærkelsesværdigt blev Gripen designet til at kunne operere fra primitive baser – selv veje – med minimal bemanding, efter svensk spredningsstrategi. Opladning og optankning tager ekstraordinært kort tid (et lille jordhold kan genbevæbne den på under 10 minutter).

Gripen er i front teknologisk ift. avionik. Den var et af de første jagerfly med netværksbaserede datalink, så fly kan dele målinformation – så effektivt, at NATO-piloter udtalte, at under Red Flag-øvelser syntes Gripen-piloterne “at se alt i luften”. Den nye Gripen E har den AESA Leonardo Raven ES-05 radar, moderne IRST (SkyWard-G) og en særdeles stærk krigsføringssuite for sin klasse aerotime.aero. Saab vægter elektronisk krigsførelse og modforanstaltninger ekstra højt og har udstyret Gripen med kraftfulde defensive midler relativt til størrelsen. Gripen E’s cockpit er yderst ergonomisk med moderne widescreen displays og avancerede pilot-beslutningsstøttesystemer (delvist AI-styrede, hvilket giver øgenavnet “smart jager” aerotime.aero). Med hensyn til bevæbning kan Gripen bære de fleste vestlige våben: AIM-120 AMRAAM, AIM-9X/IRIS-T, og – vigtigt nok – MBDA Meteor langtrækkende missil; Sverige var lanceringskunde for Meteor, så selv et let fly som Gripen har BVR-rækkevidde på niveau med større jagerfly. Den kan også bære præcisionsbomber, sømålsmissiler (RBS-15) og rekognosceringspod, hvilket gør den virkelig multirole. Lastkapaciteten er lavere (5–6,5 ton på 8 hardpoints), men den lille radarsektion og høje smidighed tillader den at vælge kamp på egne vilkår.

En af Gripens største salgsargumenter er dens driftsomkostninger og pålidelighed. Prisen per flyvetime (ca. $7.500) er en brøkdel af rivaliserende dobbeltdrevede fly bulgarianmilitary.com. Dette er særdeles tiltalende for mindre luftvåben. Sverige opererer cirka 90 Gripen C/D og skifter nu til 60 nye Gripen E. Eksportbrugere omfatter Brasilien (modtager Gripen E siden 2022–2023), Sydafrika, Ungarn, Tjekkiet og Thailand. I NATO-øvelser har Gripen opnået favorable kill-ratios takket være dens fremragende avionik og Meteor. Selvom Sverige ikke har brugt den i intens krig, deltog Gripen i Libyen-kampagnen 2011 (fløjet af det svenske luftvåben i rekognoscering). Gripen bruges også til air policing under lejeaftaler (f.eks. Tjekkiske og Ungarske Gripen patruljerer over Baltikum). Den nye Gripen E har en anslået pris på $85 millioner aerotime.aero: ikke “billig” som sådan, men stadig mere overkommelig at anskaffe og drifte end de fleste samtidige, særligt i betragtning af den avancerede teknologi. Kort sagt er JAS 39 Gripen en super-smidig, netværkscentreret jager, der beviser, at man ikke behøver en tung platform for at dominere luftrummet. I 2025 fremstår Gripen som det foretrukne valg for lande, der ønsker topkapacitet med begrænset budget, idet den kombinerer moderne sensorer, lave driftsomkostninger og ægte multirole-fleksibilitet, der holder den aktuel, selv ved overgangen til stealth-jagere.

10. General Dynamics F-16 Fighting Falcon (USA) – Ikonisk multiformålsjager med fornyet bid

F-16 Fighting Falcon, ofte kaldet “Viper” af piloterne, er det ældste design på denne liste, men dominerer stadig verdensscenen takket være løbende forbedringer og en enorm tilstedeværelse. Udviklet i 1970’erne som en let nærkampsjager, fløj den enmotorede F-16 første gang i 1974 og kom i tjeneste hos USAF i 1978. Springer vi frem til 2025, er F-16 blevet en ægte fjerde generations+ multirolejager, hvor den nyeste variant F-16V (Viper) Block 70/72 har moderne avionik, der holder den aktuel i kampsituationer aerotime.aero. Mere end 2.000 F-16 er stadig i aktiv tjeneste verden over – flere end noget andet jagerfly aerotime.aero – og udstyrer luftvåben i over 25 lande. Denne udbredte anvendelse og de løbende opgraderinger sikrer dens plads blandt verdens bedste jagerfly – også i 2025.

F-16-designet er kendetegnet ved sin vinge-fuselage integration, bobleformet cockpit for fremragende udsyn og relaxed stability-styring med fly-by-wire, hvilket var banebrydende dengang. Den er fortsat ekstremt manøvredygtig og kan klare op til 9G og udføre hurtige vendinger. Med sin Pratt & Whitney F100 (eller GE F110) motor kan F-16 nå hastigheder på Mach 2.0 og have et thrust/vægt-forhold tæt på 1:1 i “clean” konfiguration aerotime.aero. Dens kampvidde er moderat (ca. 500–600 km i interdiktionsmissioner), men den kan bære eksterne tanke og nu også konforme tanke for at øge rækkevidden ved angreb. Opdateringen Block 70/72 F-16V tilføjer Northrop Grumman AESA-radar AN/APG-83, ny missionscomputer og cockpitdisplays, JHMCS-hjelmsigte og integration af avanceret bevæbning aerotime.aero. Disse forbedringer gør F-16 til et 4.5-gen jagerfly på det elektroniske område. Den kan anvende AIM-9X og AIM-120D luft-til-luft missiler, JDAM og JSOW præcisionsbomber, anti-skibsmissiler (Harpoon), anti-radarmissiler (HARM) og diverse pods (fx SNIPER til målangivelse mv.), og kan håndtere alt fra SEAD (undertrykkelse af fjendens luftforsvar) til præcisionsangreb og luftpatrulje. En F-16 kan bære op til 7.700 kg bevæbning fordelt på 9 hardpoints aerotime.aero – det svarer til seks 500-lb bomber plus missiler, eller større bomber, hvilket giver en formidabel slagkraft i forhold til størrelsen.

F-16’s kampresultater er omfattende. Den har været USA’s og mange allieredes arbejdshest i adskillige konflikter: lige fra Golfkrigen i 1991 (hvor F-16 udførte utallige angreb), over Kosovo 1999, krigene i Irak og Afghanistan, og flere konflikter i Mellemøsten. Særligt det israelske luftvåben har brugt F-16 i utallige krige og luftangreb (inklusive det berømte Osirak-reaktorangreb i 1981 og mange operationer siden). F-16 har opnået sejre i luftkamp (over 70 nedskydninger i forskellige luftvåben mod kun få tab i “dogfight”). De nyeste varianter har endnu ikke mødt fuldt ud ligestillede modstandere, men opgraderinger som F-16V sikrer, at den stadig kan klare sig, især i koalitionssammenhæng. F-16’s overkommelige pris (ca. $70–$80M ny aerotime.aero) og lette vedligehold sikrer, at den forbliver i tjeneste mindst til ind i 2030’erne. I 2023–2024 opstod debatter om at overføre F-16 til Ukraine for at styrke forsvaret – hvilket viser, at selv mod moderne trusler er et veludstyret F-16-skvadron en særdeles seriøs forstærkning.

I 2025 flyver Fighting Falcon stadig højt: det er verdens mest benyttede jagerfly aerotime.aero, og de fortsatte opgraderinger (AESA-radar, nye våben, datalink) holder den dødsensfarlig. F-16 er indbegrebet af tilpasningsevne: en oprindelig simpel jager, som nu er en komplet multirole-maskine. Piloterne roser dens manøvredygtighed og den stærke F100/F110-motor, der gør den til en fornøjelse (og en trussel) i luftkamp. Med flere tusinde i tjeneste mærkes F-16’s tilstedeværelse næsten overalt, hvor der er uro, og gør den virkelig til en hjørnesten i global luftmagt og et ikonisk jagerfly i vor tid.

Konklusion: Det er disse ti jagerfly, som dominerer himlen i 2025, hver især et teknologisk højdepunkt for deres type. Fra fuld stealth hos F-35 og J-20 til den rå kinetiske styrke hos Su-35 og F-15EX definerer disse jetfly mulighederne for moderne luftkamp aviationa2z.com aviationa2z.com. De kommer fra forskellige nationer, men deler fælles træk: høj hastighed, avancerede sensorer, kraftige våben og evnen til at løse alt fra luftherredømme til angreb og meget mere. Mange har indirekte mødt hinanden i konfliktzoner eller øvelser og driver konstant udviklingen af taktik og teknologi. Mens de geopolitiske spændinger fortsat består, udgør disse jagerfly ikke kun våben, men også strategiske afskrækkelsesmidler og nationale magtsymboler. Udviklingen fortsætter – herunder softwareopdateringer, nye missiler (fx Meteor, AIM-260) og forbedret elektronisk krigsførelse – hvilket sikrer, at selv fjerdegenerations-platforme forbliver relevante sammen med de nyeste stealth-jets. Når vi ser fremad, og sjettegenerationsjagere begynder at tegne sig i horisonten i 2030’erne, vil flyene på denne liste fortsat danne rygraden i verdens luftvåben i de kommende år. Deres dominans i 2025 er resultatet af årtiers innovation og den utrættelige jagt på luftherredømme, der sikrer at den, der kontrollerer luften, bestemmer udfaldet af enhver konflikt.

Kilder: Ovenstående information er samlet og krydstjekket baseret på forsvarsanalyse-rapporter, officielle datablad og ekspertkommentarer, herunder Aviation Week, AeroTime, Aviation A2Z og åbne militære data aviationa2z.com aerotime.aero aerotime.aero 19fortyfive.com. Specifikationer og tjenesteregistre for hvert jetfly er understøttet af disse kilder, som benævnt gennem teksten.