Den chokerende sandhed bag Chiles internetboom: 96% er forbundet (og stigende)

Introduktion: Chile har oplevet en revolution inden for internetadgang det seneste årti og er blevet et af Latinamerikas mest forbundne lande. I begyndelsen af 2024 havde hele 96,5 % af chilenske husstande internetadgang – op fra kun ca. 70 % i 2015 litoralpress.cl. Denne dramatiske udvidelse er blevet drevet af landsdækkende infrastrukturforbedringer, aggressiv bredbåndskonkurrence og fremsynede offentlige politikker. Bag overskrifterne gemmer sig dog overraskende detaljer om forskelle mellem by og land, teknologierne der forbinder Chiles afkroge, samt de fortsatte udfordringer med prisoverkommelighed og digital inklusion. Denne rapport går i dybden med internettets tilstand i Chile og afdækker otte nøgleindsigter – fra dækningsstatistik og teknologi-trends til markedandele blandt udbydere, vækst i satellitinternet, priser, brugeroplevelse og offentlige initiativer.

Landsdækkende dækning og internetpenetration

Chile kan i dag prale af næsten universel internetdækning efter regionale standarder. Internetpenetrationen er steget til ~90 % af enkeltpersoner og over 94 % af husstandene, hvilket gør Chile til en fører i Latinamerika freedomhouse.org. Et folkesundhedsundersøgelse fra 2023 foretaget af telekommunikationsregulatoren SUBTEL viste, at 94,3 % af chilenske husstande havde internetadgang, op fra 79,3 % i 2016 freedomhouse.org. I begyndelsen af 2024 var tallet steget yderligere – 96,5 % af husstandene er nu online, hvilket kun efterlader 3,5 % uden internet litoralpress.cl. Dette er et bemærkelsesværdigt spring på blot et årti. For perspektiv:

• 2015: ~70,2 % af husstandene havde internetadgang litoralpress.cl (næsten 30 % havde ingen adgang).
• 2023: 94,3 % af husstandene var online litoralpress.cl – en dramatisk forbedring.
• 2024: 96,5 % af husstandene online litoralpress.cl (en ny rekord, med næsten alle hjem forbundet).

Sådan vækst katapulterer Chile ind i den globale superliga for konnektivitet. En kombination af faktorer muliggjorde dette boom: stærk økonomisk udvikling, konkurrence blandt udbydere og store investeringer i bredbåndsnetværk. Faste bredbåndsabonnementer nåede 4,52 millioner i 2023 (22,6 pr. 100 indbyggere) subtel.gob.cl, mens mobilt internetabonnement overstiger befolkningen (over 136 % penetration i 2022) en.wikipedia.org – hvilket indikerer, at mange brugere har flere mobile dataabonnementer eller enheder. I alt var der omkring 17,7 millioner internetbrugere i Chile i begyndelsen af 2023, svarende til ~90 % af befolkningen datareportal.com.

Bemærk, at Chiles definition af “internetadgang” omfatter enhver forbindelse (fast, mobil eller endda satellit), som en husstand benytter. Det næsten 96 % hussstands-tal afspejler derfor både fast hjemmebredbånd og personlig brug af mobilinternet. Faktisk bruger over halvdelen (55,6 %) af chilenske husstande både fast og mobil internet, mens en voksende andel (26,9 %) udelukkende benytter mobildata i hjemmet techtegia.com. Takket være denne fleksibilitet er tidligere ufikserede grupper kommet online via smartphones, selv hvor der ikke er fast bredbånd. Resultatet er, at Chile reelt har opnået universel digital adgang, og konnektiviteten svarer nu til mange udviklede lande. De resterende huller skyldes i stigende grad sociale faktorer (som digitale færdigheder eller prisoverkommelighed) fremfor begrænset infrastrukturtilgængelighed – hvilket uddybes senere.

By vs. land – et faldende gab

En overraskende sandhed bag Chiles internetsucces er, hvor lille forskellen mellem by og land er blevet. Historisk haltede landområder meget bagud, men mobilbredbånd og offentlige investeringer har kraftigt mindsket denne digitale kløft. Ifølge den seneste undersøgelse har 96,8 % af byhusstandene og 94,5 % af landdistrikternes husstande internetadgang – en forskel på kun ca. 2 procentpoint litoralpress.cl. Med andre ord er landdistrikts-Chile nu næsten lige så forbundet som byerne – en imponerende præstation givet Chiles udfordrende geografi.

For få år siden var landdistrikternes konnektivitet langt lavere. Mobilnetværk har været den store udligner: omkring halvdelen af landlige husstande (50,9 %) får nu internet via mobilbredbånd subtel.gob.cl. Udvidelser af mobildækning – herunder 4G og for nylig 5G – har bragt mange fjerntliggende samfund online, hvor det var svært at grave fiber ned. Desuden har målrettede programmer under “Brecha Digital Cero” (Nul Digitalkløft) finansieret landdistriktsinfrastruktur og sidste-mil-løsninger. Det omfatter montering af mobiltårne i underforsynede landsbyer og oprettelse af WiFi-hotspots til fællesskaber i offentlige områder. For eksempel driver statens “WiFi ChileGob” initiativ hundredvis af gratis Wi-Fi-zoner i alle 16 regioner, hvor folk kan komme online 30 minutter ad gangen wifigob.cl interior.gob.cl.

Regionale data viser denne fremgang. Næsten alle regioner i Chile har over 90 % internetdækning i husstandene. Selv i den tyndtbefolkede sydspids (Aysén, Magallanes) og i de oprindelige folks egne i højlandet, er forbindelsen steget kraftigt takket være nye fiberstamlinjer og satellitforbindelser (nærmere omtalt senere). De hjem, der stadig ikke er koblet på, ligger typisk i ekstremt isolerede områder eller står over for socioøkonomiske barrierer snarere end mangel på signal. I højindkomstbydele er internetadgangen reelt 100 % litoralpress.cl, mens det selv i lavindkomst- og landkommuner nu overstiger 90 %. Chile har dermed brobygget den digitale kløft mellem by og land i et omfang, de færreste latinamerikanske lande matcher.

Det skal dog nævnes, at kvaliteten af adgangen stadig kan variere. Landlige brugere kan ofte have lavere hastigheder (ofte 3G/4G eller satellit), mens byboere nyder lynhurtig fiber. Vi uddyber hastighed og tilfredshed nedenfor. Men hvad angår basal adgang, skiller Chiles inkluderende konnektivitet sig ud: Bønder i Patagonien, minearbejdere i Atacamaørkenen og landsbybeboere i Andesbjergene har nu meget sandsynligt internetadgang på højde med folk i Santiago techtegia.com. Denne brede dækning understreger Chiles engagement i at forbinde “todo lugar donde habitan personas” (“alle steder, hvor folk bor”) subtel.gob.cl.

Adgangsteknologier: Fiber, mobilt bredbånd m.m.

Chiles internet-rygrad udgøres af en mangfoldig blanding af gamle og nye teknologier, med et hurtigt skifte mod moderne bredbåndsplattforme de seneste år. Her er et overblik over de vigtigste adgangsteknologier, som forbinder chilenere:

• Fiberbredbånd: Fiber er blevet den dominerende faste bredbåndsteknologi i Chile. Ved udgangen af 2023 var næsten 70 % af alle faste internetforbindelser fiber (FTTH/B) soychile.cl – en andel der årligt stiger markant. Gammeldags kobberbaseret DSL er stort set erstattet af fiber i byområder, og selv mange mindre byer har nu fiberudbygning. Staten har letter dette ved at gøre udlæg af infrastruktur nemmere og give tilskud til landlige fibernet (fx projektet Fibra Óptica Austral til det afsidesliggende Patagonien). Resultatet er, at Chile nu har fastnet-hastigheder i verdensklasse – medianen for nedhastighed er ~274 Mbps, hvilket gør Chile til verdens tredjehurtigste freedomhouse.org. Fibers stabilitet og kapacitet har gjort det til det foretrukne valg både blandt forbrugere og udbydere techtegia.com.
• Kabel (HFC): Kabelinternet over hybrid fiber-coax-netværk (primært leveret af VTR og mindre selskaber) er den næstvigtigste faste adgangstype. Omkring 25–27 % af faste forbindelser benytter kabelmodem subtel.gob.cl. Disse findes især i byområder med kabel-tv-net. Kabelbredbånd kan levere høje hastigheder (typisk 100–500 Mbps), men mange kunder er de seneste år migreret til fiber, hvor det er tilgængeligt. Kabelandelen er faldet fra ca. 35 % for få år siden til nu ca. 26 % subtel.gob.cl. Ikke desto mindre er kabel stadig vigtigt, især i lejlighedskomplekser eller områder hvor fiber endnu ikke er nået frem. Udbydere som VTR opgraderer løbende og lægger endda fiber i visse zoner for at bevare konkurrencen.
• xDSL (kobber) og fast trådløs: Traditionel DSL over kobber er hurtigt faldet. Det var hovedadgangen i 00’erne via Telefónica/Movistar, men står nu for kun et par pct. af forbindelserne (typisk i områder, hvor fiber ikke er rullet ud endnu). Ligeledes udgør fast trådløs (fx punkt-til-punkt radio eller hjem-internet via 4G) kun ca. 2–3 % af totalen subtel.gob.cl. Nogle teleselskaber tilbyder 4G/5G fast trådløst bredbånd til landhuse, hvor der ikke er kabelføring – typisk via router med mobil-SIM. Mens nyttig i nicher, overskygges denne løsning af fiber og kabel, der dækker de fleste befolkede områder.
• Mobilt bredbånd (3G/4G/5G): Mobilt internet er udbredt i Chile og en kæmpe drivkraft for kobling. Som nævnt er mobilt bredbåndsabonnement ca. 137 % af befolkningen en.wikipedia.org, hvilket viser mange brugere har smartphones/modems til internet. 4G LTE-net dækker stort set 100 % af befolkede områder og leverer høje hastigheder selv i fjerntliggende landsbyer. I december 2021 blev Chile det første land i Latam til at lancere 5G freedomhouse.org. Siden da: I marts 2024 var der over 4,2 millioner aktive 5G-forbindelser, en stigning på 74 % på ét år freedomhouse.org. I slutningen af 2024 oversteg 5G-brugerne 5,3 millioner soychile.cl. Det betyder at omkring 40 % af mobile abonnementer allerede er 5G-kapable, resten er 4G techtegia.com. 5G-udrulningen (med Entel, Movistar, Claro, WOM i front) begyndte i større byer, men dækker nu også mindre byer, hvor spektret åbnes på lavere frekvensbånd. Mobilt bredbånd er et vigtigt supplement og backup også for fastnetbrugere – mere end halvdelen af husstandene kombinerer fast og mobil internet techtegia.com. Det giver også konnektivitet på farten, og chilenere bruger stadigt mere data til apps, streaming og sociale medier.
• Satellitinternet: For de mest afsidesliggende egne, som ikke nås af mobilmaster eller fiber, træder satellit til som en kritisk adgangsteknologi. Chiles svært fremkommelige terræn – fra andeslandsbyer til Patagonien – betyder, at landbaserede net ikke kan dække alle. I disse tilfælde forbinder satellit bredbånd hjem, skoler og virksomheder med resten af verden (mere herom nedenfor). Historisk var satellit dyrt og langsomt (geostationære satellitter), men med LEO-systemer som Starlink de seneste år er det blevet en gamechanger med hurtigt internet selv i tidligere ubetjente områder. Chile var faktisk et af de første lande til at godkende Starlink (2021), netop for at styrke afkrogsdækningen. I dag udgør satellit 1–2 % af alle forbindelser, men vokser hurtigt soychile.cl, i takt med at LEO-konstellationer udbygges.

Samlet set drives Chiles bredbåndsøkoystem nu af moderne, højhastighedsteknologier: Fiber til fastnettet og 4G/5G trådløst, mens ældre DSL langsomt forsvinder og satellit buldrer frem som frontier-adgang. Denne teknologiblanding muliggør ikke blot større dækning, men også høj kvalitet: Chiles net leverer rutinemæssigt mange hundrede Mbps på fastnet, mens mobilnettet – om end langsommere – stadig er blandt de bedste i Latinamerika (~38 Mbps median download) freedomhouse.org. Næste afsnit ser nærmere på, hvem de store tjenesteudbydere er bag disse teknologier – og hvordan markedet er delt imellem dem.

Store internetudbydere og markedandel

Chiles telemarked er levende og konkurrencepræget, med en blanding af gamle aktører og nye spillere. Nogle store selskaber dominerer både fast og mobilt bredbånd, men deres indbyrdes styrkeforhold ændrer sig i takt med udviklingen i branchen. Her følger en oversigt over de ledende udbydere i Chile og deres markedsandele:

Faste bredbåndsudbydere: Hjemme- og erhvervsbredbånd ledes af Movistar (Telefónica Chile) og VTR, fulgt af andre. Movistar – den gamle telefonselskab – og VTR – største kabel-tv-udbyder – står for over halvdelen af alle fastnetforbindelser subtel.gob.cl. Udfordrer-udbydere vinder dog hurtigt frem, især fiber-orienterede aktører. Ifølge SUBTELs data for december 2023 var markedsandelene:

Kilde: SUBTEL, dec 2023. Movistar og VTR har tilsammen ca. 54,6 % markedsandel subtel.gob.cl, men bemærk at Mundo Pacífico– en chilensk fiberudbyder – har erobret over 18 % af markedet, op fra næsten ingenting for få år siden. Mundo har udrullet fiber i sekundære byer og landkommuner og er nu den tredjestørste faste udbyder. GTD (med selskaber som Telsur og Telcoy) fokuserer på det sydlige Chile og erhverv, mens Entel og Claro – primært kendte for mobil – også har bygget deres faste forretning op (Entel fiber og trådløs hjem-internet; Claro kabel og fiber hvor de kan) subtel.gob.cl. Kategorien ”Andre” rummer lokale kooperativer og små-nicheudbydere. Konkurrencen på fastnet er altså vokset kraftigt med fiberbølgen – f.eks. mistede VTR (kabel) ca. 3,8 % af forbindelserne i 2023, mens Mundo voksede med over 10 % subtel.gob.cl.

Mobile selskaber: Det mobile internetmarked i Chile serviceres af fire hovedaktører, der samlet står for 99 % af abonnementerne subtel.gob.cl. Det drejer sig om: Entel, WOM, Movistar og Claro. De sidste år har WOM (introduceret i 2015) udfordret status quo og er nu næststørst på abonnementer subtel.gob.cl. Tallene i Q4 2023:

Entel har traditionelt ført mobilmarkedet og gør det stadig med omkring en tredjedel af brugerne. WOM’s meteornedslag (0 til ~25 % på under 10 år) skyldes aggressiv prissætning og markedsføring, hvilket har presset priserne generelt. Movistar og Claro har lidt mindre andele efter at have afgivet terræn til WOM, men hver betjener stadig ca. 5–6 millioner kunder. Et par MVNO’er (Mobile Virtual Network Operators), som Virgin Mobile, findes, men samlet kun et par procent.

Indtjeningsmæssigt og på netinvestering har Entel, Movistar og Claro længe været trioen i front, men WOMs nyindtræden har gjort markedet til et firkløver. Alle fire har lanceret 5G og konkurrerer på dækning og kvalitet. Konkurrencen har direkte gavnet forbrugerne – i 2024 havde Chile nogle af de laveste priser på mobildata i Latam (se prissektionen).

Markedstrends: Der ses en vis sammensmeltning: Mobilselskaber sælger hjemmenet og fastnetaktører tilbyder mobil via MVNO. Konkurrencen har udløst innovation (uendelig data, fiber+mobil pakker) og holdt priserne nede. Staten (SUBTEL) holder øje med monopoldannelse, men der er fortsat valg i alle segmenter. Tilstedeværelsen af globale telekoncerner (Telefónica, América Móvil, Liberty) sammen med lokale (Entel, WOM’s ejer Novator, GTD, Mundo) giver et dynamisk marked med både uden- og indenlandsk kapital.

Fremover kan markedsandelen ændre sig yderligere i takt med, at fiber åbner nye områder for mindre aktører, og 5G-udbygningen måske bytter om på rækkefølgen (fx WOM og Entel har stærkt 5G-spektrum). Men for nu nyder chilenerne frugten af konkurrence: flere valg og stigende kvalitet i de fleste områder.

Satellitinternet i Chile: Starlink og den nye rumkapløb

Når det gælder om at nå Chiles mest isolerede områder, har satellitinternet vist sig som en gamechanger. Faktisk oplever Chile et mini rumkapløb på konnektivitet – anført af Elon Musks Starlink, som har taget landet med storm. Her et overblik over satellitinternettets tilgængelighed, udbydere, performance og udbredelse i Chile:

• Starlinks lynvækst: Starlink (SpaceX’s LEO-satellitter) startede i Chile i midten af 2021, først i pilotprogrammer til fjerntliggende samfund. Siden har væksten været eksplosiv. I begyndelsen af 2025 estimeres Starlink at have 58 % af Chiles satellitinternetmarked – markedsdominans på bare 3 år ex-ante.cl. Starlink har været kritisk for rurale og svært tilgængelige områder – fra Patagonien til Altiplano – hvor klassiske net ikke når ud ex-ante.cl. Den store fordel er høj hastighed (50–150 Mbps eller mere) og lav latenstid (~20–40 ms), så det kan bruges til streaming, VPN m.m., som gamle satellitesystemer ikke magtede. Brugerbasen voksede 81,4 % sidste år alene ex-ante.cl. Opblomstringen hjalp Starlink på vej ved at halvere prisen: Først ca. 100 USD/mdr. med dyr hardware, nu kun CLP 47.000 (cirka 59 USD) – mod 92.000 CLP ved lanceringen tarreo.com. Engangsudgift (antenne+router) faldt også til ca. 430.000 CLP (~500 USD) tarreo.com. Disse prisfald (specielt for Chile) har gjort Starlink langt mere tilgængelig for almindelige folk og små erhverv i udkanten.
• HughesNet og geostationære udbydere: Før Starlink var HughesNet det store satellitalternativ i Chile. HughesNet bruger geostationære satellitter og fiknetter 98 % af landet europe.hughes.com. Planer tilbydes til rurale hjem og små virksomheder, men med dataforbrugloft og lavere hastighed (typisk 10–50 Mbps). Fx får man 40 eller 80 GB til ca. 41.000–54.000 CLP/måned comparaiso.cl og yderligere nattetimer comparaiso.cl. Firmaabonnementer når op til 125–200 GB for ~90.000 CLP comparaiso.cl. Samtidig er forsinkelsen høj (~600 ms), så realtidstjenester lider. Andre geostationære (fx Viasat) har også haft nicheprodukter, men ingen har udbredt sig bredt på grund af pris/ydelses-begrænsninger.
• Performance og brug: Satellitinternet handler især om at forbinde de ufikserede – landsbyskoler, fælleshuse, forskningsstationer, landlige hjem. Med Starlink oplever mange bredbånd for første gang og får mulighed for online-uddannelse, telemedicin, e-handel og underholdning. Hastigheder på Starlink i chilenske landzoner måles typisk til 100–200 Mbps – en dags og nat-sammenligning med fortidens 5 Mbps satellit eller gammel DSL. Efter naturkatastrofer er satellit også backup-kommunikationslinje. Ulempen er stadig prisen: ~50–60 USD/måned kan være meget for lavindkomstfamilier (nogle gange subsidieres det dog). Udstyret kræver frit udsyn til himlen og elektricitet, hvilket kan være en barriere fær enkelte steder.
• Tilgængelighed: Starlink dækker i dag stort set hele Chiles territorium – fra nordgrænsen til Ildlandet – da Starlinks satellitter har global dækning og chileske regler tillader det. De første installationer omfatter endda verdens sydligste by Puerto Williams. HughesNet reklamerer med ~98 % dækning europe.hughes.com. Reelt: Hvis man kan montere skål og har strøm, kan man få satellitinternet. Det har stor betydning for ønsket om “ingen borger uden adgang” – satellit dækker de sidste huller, hvor geografi eller lav befolkningstæthed gør andet umuligt.
• Brugertrends: Satellitbrugere er fortsat minoritet, men væksten er heftig (Starlinks 81 % årlig vækst er uhørt ex-ante.cl). SUBTEL noterede 72,7 % flere satellitforbindelser på et år ultimo 2024 soychile.cl. Flere tusinde nye brugere får Starlink eller Hughes i landområder hvert år. Også teleselskaber har indledt partnerskaber – f.eks. langede Entel og Starlink i 2025 ud til erhverv og stat (minedrift, skov, mm.) towerxchange.com. Satellitinternet – engang sidste udvej – er nu blitt vitalt i Chiles konnektivitetslandskab.

Sammenfattende har Starlink revolutioneret satellitinternet i Chile, overtaget største markedsandel og leverer ydeevne, tidligere utænkelig via satellit. HughesNet m.fl. betjener fortsat rurale kunder, især hvor moderate krav gør prisen mere afgørende. Konkurrencen – også på himlen – er kommet brugerne til gode. Chiles erfaring viser, at LEO-satellit kan komplementere traditionelle net og sikre næsten total dækning. Efterhånden som satellitudbuddet udvides, forventes pris og udbredelse yderligere forbedret og styrket digital inklusion.

Prisudvikling og forbrugerøkonomi

På trods af højt serviceniveau har chilenske forbrugere relativt overkommelige internetpriser sammenlignet med regionen og verden. Konkurrence og klog regulering har sænket omkostningerne, så adgang er opnåelig for den gennemsnitlige husstand. Nøglepointer om pris og prisoverkommelighed:

• Bredbånd – billigst i Latinamerika: Chile fremhæves i undersøgelser som at have noget af det billigste bredbånd i Latinamerika. En international analyse fra 2023 af Electronics Hub viste, at det gennemsnitlige fastnet-bredbånd i Chile koster 25,5 USD/måned, klart under Sydamerikas gennemsnit på ca. 38,5 USD chocale.cl. Derved er Chile blandt de mest overkommelige lande globalt i forhold til indkomst. Samme analyse peger på, at prisen pr. megabit er under 0,04 USD pr. Mbps chocale.cl. I nabolande ser man højere priser og lavere hastigheder. Indgangsfiber eller kabel kan ved kampagner fås til 15-20.000 CLP (18-25 USD) pr. måned – meget konkurrencedygtigt.
• Mobildatapriser: Mobilt internet er også meget overkommeligt i Chile. Ifølge Electronics Hub koster 10 GB data kun 0,69 % af gennemsnitsindkomsten pr. måned chocale.cl, et af de bedste forhold i verden – billigere end mange europæiske lande. Forklaringen er prispresset fra WOM og regulering via fx nummerportabilitet og understøttelse af MVNO’er. Ubegrænset eller meget store datapakker tilbydes for ca. 10-15.000 CLP. Forudbetalt data er også billigt – så pris er sjældent en barriere for basal brug.
• Prisudvikling: De seneste 5-10 år er prisen pr. bit faldet støt, mens hastighederne er steget. For ti år siden kostede 10 Mbps DSL måske 30 USD; nu får man 300 Mbps fiber for det samme. Broadband ARPU i Chile er stagneret eller faldet værdimæssigt trods øget brug – altså mere værdi for pengene. Mange udbydere har løbende kampagner: gratis installation, reduceret pris de første måneder, pakkeløsninger mv. Sæsonrabatter og regionale tilskud (fx lavere pris i landdistrikter med støtte) holder også priserne nede. I nogle udkantsområder har staten finansieret gratis internetcentre, så selv dem uden råd kan komme online.
• Satellit- og nicheservices: Satellitinternet har historisk været dyrt – før Starlink ofte 50.000+ CLP for små datamængder. Men også her har Starlinks indtog sænket priserne: ~60 USD/måned ubegrænset er banebrydende for landområder. Til sammenligning: HughesNet topplan med 200 GB data koster ~93.000 CLP (~110 USD) comparaiso.cl. Vi ser også her stigende prisoverkommelighed selv i specialsegmenter.
• Indkomst- og regional ulighed: Selvom Chile i gennemsnit ligger i top på overkommelighed, kan selv et 15 USD-abonnement være en byrde for de fattigste. Derfor arbejder Chile med “sozialt internet-abonnement” og offentlige gratis adgangspunkter i biblioteker m.v. Ifølge en 2023-undersøgelse udgør pris kun for ca. 15 % af offline-husstandene årsagen til ikke at have internet (de fleste mangler viden eller oplever ikke noget behov) techtegia.com. Det peger på, at pris kun ved yderkanterne er en reel barriere.
• International båndbredde og pris: Chiles omfattende forbindelse til flere undersøiske kabler (bl.a. Google Curie) en.wikipedia.org har sænket engrosprisen på båndbredde og muliggjort ubegrænset data til slutkunden. Faste forbrugerabonnementer har stort set ingen dataloft (satellit undtaget), så forbrugerne får maksimal værdi og tryghed.

Afslutningsvist er internetadgang i Chile ikke kun udbredt, men også overkommelig i forhold til indkomst – især sammenlignet med naboregionerne. Gennemsnitschileneren bruger kun en mindre del af indkomsten på god internet – et bevis på fordelene ved konkurrence og inklusionspolitik. Indsatsen fortsætter for at nå de sidste lavindkomst- eller afkrogbrugere via tilskud og fællesskabsinitiativer. Prisstrukturen understøtter fortsat vækst i brug og sikrer, at dækningstallene bliver til reel adgang.

Brugeroplevelse: Hastigheder, tilfredshed og brugsmønstre

Chilenske internetbrugere har generelt en fremragende oplevelse efter internationale standarder – især på fastnett. Takket være udbredt fiber og stærkt net er Chile blandt de hurtigste i verden, og e-anvendelsen er meget høj. Men der er stadig områder at forbedre hvad angår kvalitet og digitale færdigheder. Status på bruger-tilfredshed, hastigheder og adfærd:

• Hastigheder i verdensklasse: Overordnet set tilbyder Chile topspeede forbindelser. Faste bredbåndshastigheder er globalt i top 5. I maj 2024 var medianen for fastnet download ~274,5 Mbps (upload ~185 Mbps) – nummer 3 ud af 181 lande freedomhouse.org. Det skyldes udbredt fiber og moderne kabel. Selv mid-range kunder får 100–300 Mbps, hvilket rækker til streaming, videomøder og gaming. På mobil er hastigheden lavere, men vokser: omkring 38,3 Mbps download (13,4 Mbps upload), globalt nr. 71 freedomhouse.org. 5G vil dog hæve niveauet på mobilen til 100–200 Mbps ved god dækning.
• Brugertilfredshed og kvalitet: Høje hastigheder har affødt høj tilfredshed blandt chilenske internetbrugere, omend tallene varierer. Et indirekte pejlemærke er at de fleste chilenere bruger nettet massivt og dagligt. I en national undersøgelse 2023 var 89,7 % online hver dag techtegia.com, og over halvdelen (52 %) brugte over fire timer dagligt techtegia.com. Altså oplever folk forbindelsen som pålidelig til hverdag, arbejde, uddannelse og underholdning. Desuden har Chile stærk forbrugerbeskyttelse og åbenhed – fx et nyt system til måling af QoS på internet der sammenligner udbydere medux.com. Udbyderne må levere den lovede hastighed og yde kompensation ved udfald. Dog findes klager, bl.a. mod VTR for trængsel eller nedbrud i visse områder – især før fiberfornyelsen. Alt i alt rangerer chilenske udbydere dog pænt på kundetilfredshed, og konkurrencen tvinger dem til at forbedre service.
• Anvendelse – enheder og aktiviteter: Chilenere har taget nettet til sig overalt. Mobilen er konge – hele 98,9 % bruger smartphone til internet techtegia.com, et af verdens højeste niveauer. I hjemmene er smart-TV (73,4 % af husstande) og laptops (57,3 %) også vigtige adgangskanaler techtegia.com, især grundet streaming og hjemmearbejde/-studie. Traditionelle PC’er og tablets bruges mindre (23 % hver) techtegia.com. Begrundelser for at bruge nettet er primært kommunikation – 69,8 % nævner kommunikation, 57 % informationssøgning subtel.gob.cl. E-handel, netbank og e-forvaltning er også meget udbredt, især efter pandemien. I 2025 shoppede eller betjente over 60 % af chilenere sig online.
• Udfordringer tilbage: Trods alt er de 3,5 % af husstandene stadig offline primært på grund af ikke-tekniske årsager: 31,4 % mangler computer- eller smartphone-færdigheder, 24,1 % ser ingen nytteværdi, og 17 % ved ikke, hvordan man bliver koblet på techtegia.com. Det viser, at digitale kompetencer og bevidsthed er sidste-mil-udfordringen. Staten og NGO’er tilbyder kurser, især til ældre og landbefolkning. Internetbrug blandt ældrehjem er lavere – kun ~82,9 % af rene senior-husstande har internet litoralpress.cl, mod 99 %+ blandt dem med børn/unge techtegia.com. Det peger på generationskløft. Arbejdet med inklusion og kompetenceudvikling skal altså styrkes.
• Indhold og censur: Også værd at nævne: frihed på nettet. I Chile er der stort set ingen censur, og sociale medier, nyheder og underholdning er frie. Det øger tilfredsheden. Chile var endda blandt de første til at indføre netneutralitetslov (2010), der påbyder ISPer ikke at blokere lovligt indhold. Brugerne får altså hele pakken af services og applikationer på deres båndbredde.

Sammenfattet: Chilenske internetbrugere nyder hurtige, stabile forbindelser de anvender intensivt til hele livet. Tilfredsheden er solid, men der er fortsat behov for inklusion for ældre, lavtuddannede og nu-offline. Med fortsat opgradering af mobilnet og fiberudbygning vil både by- og landbrugere opleve endnu bedre vilkår de kommende år.

Statens politik og programmer for digital inklusion

Chiles imponerende internetlandskab er ikke tilfældigt – det bunder i proaktiv statslig politik og nationale programmer, målrettet udvidelse og demokratisering af digital adgang. Telekom har været prioriteret strategisk af skiftende regeringer, og nye initiativer fører missionen videre mod at eliminere den digitale kløft helt. Centrale politikker:

• Internet som public service: I april 2024 vedtog Chile en skelsættende lov, der gør internet til offentlig telekommunikationstjeneste og dermed tilgængelig for alle freedomhouse.org. Det løfter internet til livsnødvendig utilitet (på linje med vand/strøm) og gør det muligt for staten at udstede pålæg til selskaber via universalserviceregler, kræve landdækkende dækning og investere offentlige midler.
• Plan Brecha Digital Cero (2022–2025): I maj 2022 lancerede Chile “nul digital kløft”-planen – et samlet køreplan for 100 % dækning med fire søjler: 1) Regulering (lettede tilladelser, spektrum til landdistrikter, netneutralitet mv.); 2) Digital infrastruktur (fiberstammer, celletårne og satellitter); 3) Lovprojekter (offentlig service-lov, cybersikkerhed, databeskyttelse); 4) Sidste-mil-projekter for at nå alle kroge cooperativa.cl. Fokus er på “zonas rojas” – udsatte by- og landområder overset hidtil cooperativa.cl. Staten giver direkte tilskud til netopbygning og arbejde mod fx kabelltyverier sammen med kommuner cooperativa.cl. Målet er, at ingen chilener, uanset økonomi eller lokation, står uden net cooperativa.cl. Tidlige resultater er gode – andelen uden adgang faldt til 3,5 % og mange landkommuner koblede for første gang på nettet i planens første år.
• Gratis Wi-Fi og offentlig adgang: Staten har i årevis haft gratis hotspots i det offentlige rum. WiFi ChileGob (ofte også kaldet Zona WiFi) rummer over 668 hotspots i 153 kommuner over hele landet interluz.cl. Det er ofte i bytorve, biblioteker, skoler, transportknudepunkter. Adgang er gratis i intervaller på fx 30 min pr. session wifigob.cl. For borgere uden råd til hjemmeinternet eller enheder er det et sikkerhedsnet. Mange kommuner har også telecentre, hvor beboerne kan bruge PC’er gratis. Under pandemien blev “Wi-Fi vans” sendt rundt i landområder til online-undervisning. Alt i alt sikrer det, at selv de dårligst stillede får basal adgang.
• Landdistriktsprojekter: Via Telekom-udviklingsfonden (FDT) og lignende har Chile cofinansieret infrastruktur i land- og lavindkomstområder. Største eksempel: Fibra Óptica Austral (FOA) – 4.500 km fiber til de sydligste regioner (Los Lagos, Aysén, Magallanes). Afsluttet ca. 2020, offentligt/privat projekt på ca. 100 mio. USD, som nu leverer højhastighedsmål til steder som Puerto Williams, der før kun havde dyr satellit foa.subtel.gob.cl. Også “Fibra Óptica Nacional” og krav om mobildækning i licensgiverne har udbredt net i tusinder af landkommuner.
• Digitale færdigheder og inklusion: Chile arbejder ikke kun med fysisk adgang, men også digitale kompetencer. Programmer som Vive Digital og Biblioredes tilbyder kurser på biblioteker. Uddannelsesministeriet har gjort digital læring obligatorisk i folkeskolen, og der gives tablets/laptops til fattige familier. Pilot “Brecha Digital Cero – Sence” i Araucanía gav gratis net og uddannelse til indianske kvindelige iværksættere sence.gob.cl. Inklusion omfatter også tilgængelighed for handicappede og udbredelse af indhold på spansk/indianske sprog.
• Regulering: Chiles teleregulator SUBTEL er blandt de mest fremsynede: Tidligt nummerportabilitet, regler om infrastrukturdeling, 4G/5G-auktionsbetingelser om landdistriktsdækning, kompensation for selskaber med tabsgivende service i udkanten mv. Landet har også verdens tidligste netneutralitet og nu stærk persondatabeskyttelse (ny lov 2024, selvstændig databeskyttelsesmyndighed) freedomhouse.org.

Samlet set har den chilenske stat taget en aktiv, mangesidet rolle i opbygningen af et digitalt samfund. Ved at sidestille internet med basal infrastruktur, investere i netværk, støtte udkantsområder og satse på kompetencer har Chile givet sig selv det bedst mulige fundament for universel adgang. Resultaterne ses tydeligt. Opgaven er aldrig 100 % løst – allersidste procent og digitale færdigheder kræver fortsat indsats – men Chiles politik opfattes internationalt som forbillede. I takt med landet retter blikket mod vildere mål (fx **“Chile Digital 2035” strategi med AI, IoT og næste generations netværk bnamericas.com), vil den stort set universelle internetadgang være et vigtigt løft for vækst, uddannelse og innovation.

Konklusion: Chiles vej til 96 % internetdækning er en af de store succeshistorier – drevet af massiv fiberudrulning, konkurrencedygtig mobil, visionære regler og inkluderende programmer. På få år er Chile blevet et af de vestlige hemisfæres mest forbundne samfund. By og land er nu koblet sammen i højt tempo til humane priser. De sidste udfordringer – afkrogsdækning, digitale kompetencer og pris – tackles aktivt. Chile viser, at den digitale kløft kan lukkes, når marked og stat arbejder sammen. Med fortsat satsning på 5G, satellit og på sigt måske 6G eller fiber til selv de mindste landsbyer, står Chile som beviset på, hvad en koordineret national indsats kan opnå på internetområdet. Resten af Latinamerika – og verden – har meget at lære af Chiles internetrevolution, der reelt allerede har gjort internetadgang til et næsten universelt gode i landet.