Satellit Internet FAQ

Introduktion til satellit-internet

Q: Hvad er satellit-internet?
A: Satellit-internet er en form for trådløs internetadgang, der leveres via satellitter, som kredser om Jorden. I modsætning til kabel eller DSL, der transmitterer data via underjordiske kabler, sender satellit-internet data fra jordstationer til satellitter i rummet og derefter ned til en parabol ved brugerens adresse satelliteinternet.com. Det betyder, at du kan komme online i områder, hvor landbaseret internet ikke er tilgængeligt. Satellit-internet er tilgængeligt landsdækkende og i mange afsidesliggende regioner, hvilket gør det til en pålidelig måde for landlige hjem og virksomheder at forbinde til internettet (dog med nogle ydelsesmæssige kompromiser, som diskuteres senere) satelliteinternet.com.

Q: Hvordan fungerer satellit-internet?
A: Satellit-internet fungerer ved at bruge radiobølger til at sende data mellem din placering og en satellit. Processen involverer flere trin i et relæ-netværk satelliteinternet.com:

1. Din enhed → modem: Når du går online (klikker på et link eller sender en e-mail), sender din computer eller anden enhed anmodningen til et satellit-modem/router i dit hjem. Modemmet oversætter de digitale data til et radiosignal.
2. Modem → parabol: Modemmet sender signalet til den udendørs parabol (antenne) på din ejendom, som sender det videre mod satellitten.
3. Parabol → satellit: Signalet rejser ca. 35.000 km op til en satellit i rummet (for traditionelle geostationære satellitter) satelliteinternet.com.
4. Satellit → jordstation: Satellitten modtager dit signal og sender det tilbage ned til en jordstation (Network Operations Center, eller NOC) på jorden, der er forbundet med internet-backbonen satelliteinternet.com. Denne jordstation fungerer som et udvekslingsknudepunkt mellem satellitforbindelsen og det globale internet.
5. Internet-svar tilbage via satellit: Jordstationen sender derefter de ønskede data (f.eks. en webside eller video) tilbage til satellitten, som transmitterer det ned til din hjemmeparabol. Parabolen sender dataene til dit modem og til sidst til din enhed, hvilket fuldender rundturen.

Hele denne rejse frem og tilbage til rummet sker på et splitsekund, men det giver mere forsinkelse end terrestrisk (jordbaseret) internet på grund af de lange afstande, der er involveret.

Q: Er satellit-internet tilgængeligt overalt?
A: Dækning er en af de største fordele ved satellit-internet. Det kan nå praktisk talt overalt på Jorden, så længe du har frit udsyn til himlen. Faktisk er satellit ofte den eneste internetmulighed i mange landlige eller fjerntliggende områder, fordi det ikke afhænger af lokal kabel- eller telefoninfrastruktur satelliteinternet.com. Signalet sendes fra rummet, så hvis du kan installere en parabol rettet mod satellitten, kan du som regel få forbindelse. Udbydere som HughesNet og Viasat dækker det kontinentale USA (og mere), og nyere tjenester som Starlink udvider dækningen til det meste af kloden. Når det er sagt, kan ekstreme polarområder eller områder med blokeret udsyn til himlen have begrænset dækning, indtil flere satellitter dækker disse zoner. Generelt, hvis du bor væk fra nettet eller langt udenfor bygrænserne, er satellit-internet tilgængeligt stort set overalt, hvor du kan opsætte udstyret.

Udbydere og tilgængelighed

Q: Hvem er de vigtigste udbydere af satellit-internet?
A: De største satellit-internetudbydere til privatkunder (pr. 2025) inkluderer:

• HughesNet: En gammel udbyder, der bruger geostationære satellitter. Den er tilgængelig næsten overalt i USA. HughesNet-planer tilbyder omkring 25 Mbps downloadhastighed (med ca. 3 Mbps upload) på alle planer rsinc.com. Tjenesten er kendt for relativt små datagrænser (f.eks. 10–50 GB højhastighedsdata pr. måned), men er ofte det mest overkommelige valg og fungerer selv i meget afsidesliggende steder.
• Viasat (tidl. Exede): En anden geostationær satellit-ISP, der dækker de fleste områder. Viasat tilbyder forskellige planer med downloadhastigheder fra cirka 12 Mbps op til ca. 100 Mbps i nogle regioner rsinc.com (upload ca. 3 Mbps). Den har typisk større datagrænser end HughesNet og hurtigere planer, men til en højere pris. Viasat er et godt valg, hvis du har brug for mere hastighed eller data og er villig til at betale mere.
• Starlink: En nyere tjeneste fra SpaceX, som bruger et stort low-Earth orbit (LEO)-satellitnetværk. Starlink leverer meget hurtigere hastigheder (typisk 50–200 Mbps download, 20–40 Mbps upload) rsinc.com og markant lavere latenstid end GEO-udbyderne. Den har i øjeblikket ingen hårde dataloftsgrænser. Til gengæld er der en højere månedlig pris ($110–$120 for privatkunder) og en engangsbetaling for udstyr. Starlink-dækningen udvides, efterhånden som flere satellitter opsendes; det er ideelt for dem, der har brug for bedre ydelse i landområder.

(Kommer snart:) Amazon Project Kuiper – Amazon arbejder på sit eget satellit-internetnetværk (Project Kuiper), der forventes at starte tjeneste i den nærmeste fremtid satelliteinternet.com. Andre globale initiativer inkluderer OneWeb (et andet LEO-netværk, som for nu primært henvender sig til erhverv og mobilbackhaul) samt regionale satellittjenester, men for forbrugere er de store navne Starlink, HughesNet og Viasat.

Q: Hvad er Amazons Project Kuiper?
A: Project Kuiper er Amazons planlagte satellit-internetnetværk, designet til at konkurrere med tjenester som Starlink. Det vil bestå af en stor konstellation af 3.236 LEO-satellitter for at give global bredbåndsdækning en.wikipedia.org. Amazons mål med Kuiper er at levere hurtig, lavlatens internet til titusindvis af mennesker, der mangler pålideligt bredbånd – især i underforsynede områder en.wikipedia.org. Projektet modtog FCC-godkendelse i 2020, og Amazon har afsat over 10 milliarder dollars til opbygningen en.wikipedia.org. Fra 2025 har Amazon opsendt nogle få prototyper og planlægger at opsende produktionssatellitter fra 2024–2025. Tjenesten er endnu ikke live, men når der er nok Kuiper-satellitter i kredsløb, vil Amazon begynde at tilbyde satellit-internetplaner, der minder om Starlink. Kort sagt er Project Kuiper en kommende konkurrent på satellit-internetmarkedet – det er ikke tilgængeligt for kunder endnu, men det er på vej.

Udstyr og installation

Q: Hvilket udstyr skal man bruge til satellit-internet?
A: For at få satellit-internet skal du bruge nogle nøgledele af udstyr (normalt leveret af udbyderen):

• Parabol (antenne): En monteret parabol installeret udenfor dit hjem, rettet mod satellitten. Den er typisk ca. 60-90 cm i diameter for GEO-systemer (HughesNet/Viasat) eller en flad phased-array for Starlink. Parabolen sender og modtager signaler til/fra satellitten og skal have fri udsyn til himlen (ingen kraftig bevoksning eller forhindringer i signalretningen).
• Satellitmodem: Et specielt modem, der forbinder til parabolen (via coaxialkabel) og til dit netværk indendørs. Det modulerer og demodulerer satellitsignalet til brugbare internetdata. Modemmet er unikt for udbyderens netværk (du skal bruge det, de leverer eller godkender) rsinc.com. Ofte fungerer modemmet også som router.
• Wi-Fi-router (eller kombienhed): De fleste moderne satellitmodems har indbygget Wi-Fi-router. Hvis ikke, kan du tilslutte din egen router for at give trådløst netværk i hjemmet. Dette muliggør, at flere enheder (telefoner, laptops, smart-tv’er m.m.) kan dele satellitforbindelsen. (HughesNet og Viasat leverer ofte modem/router-kombier; Starlink-kittet indeholder også en Wi-Fi-router.)
• Monteringsudstyr og kabler: Parabolen leveres med et monteringsbeslag eller stativ og kabler. Den kan monteres på dit tag, en stang i jorden eller en ydermur. Korrekt monteringsudstyr sikrer, at parabolen sidder forsvarligt og peger rigtigt. Derudover monteres der ofte en jordledning som beskyttelse mod lynnedslag.

Q: Hvordan installeres satellit-internet?
A: Installationen kan variere fra udbyder til udbyder, men generelt:

• For geostationære satellittjenester som HughesNet eller Viasat, kommer der typisk en professionel tekniker ud til din adresse for at installere parabolen og modemet. Teknikeren finder et optimalt sted med fri udsigt til den sydlige himmel (på den nordlige halvkugle) og monterer parabolen dér (f.eks. på dit tag eller en stang). Herefter justerer han parabolen helt præcist, så den peger mod satellittens position i kredsløbet, og trækker et kabel ind i huset til satellitmodemet rsinc.com. Professionel justering er vigtig, da selv små fejl kan forringe signalet væsentligt. Installationen er ofte inkluderet i opstartsudgifterne eller opkræves som et engangsbeløb, og bliver nogle gange frafaldet hvis du laver en kontrakt.
• For nyere LEO-tjenester som Starlink er installationen typisk gør-det-selv (self-install). Starlink sender et kit til dig, der indeholder parabolen, et monteringsstativ eller fod, strømforsyning og en Wi-Fi-router. Du sætter selv parabolen op udendørs (f.eks. på jorden eller monteret på tag/stang med tilbehør), så der er bred udsyn til himlen, og parabolen finder og følger automatisk satellitterne. Opsætningen er designet til at være enkel – stort set “plug and play” – og kræver ikke manuel justering rsinc.com. Mange brugere installerer selv Starlink på en eftermiddag. (Der findes også tredjeparts monteringskits til campingvogne, både mv. om nødvendigt.) Med Starlink ejer du selv udstyret, så der er ingen løbende lejeudgifter, men du betaler alt hardware opforud.

Uanset leverandør er fri sigtelinje til satellitten afgørende. Opsætningen kan kræve lidt forsøg for at undgå forhindringer som træer eller bygninger. Når parabolen er monteret og justeret, konfigureres systemet og din internetforbindelse aktiveres hos udbyderen.

Ydelse og Begrænsninger

Q: Hvor hurtig er satellit-internet?
A: Hastigheder er blevet bedre med årene, men afhænger af udbyder og abonnement:

• Traditionelle satellit-ISP-abonnementer (HughesNet, Viasat) tilbyder alt fra ca. 10 Mbps op til 100 Mbps download. HughesNet reklamerer fx med op til ca. 25 Mbps download på privatabonnementer (og ca. 3 Mbps upload) rsinc.com. Viasat har flere niveauer, fra ca. 12 Mbps på de laveste op til 50 eller endda 100 Mbps på de bedste abonnementer visse steder rsinc.com.
• Nyere lavjordbane-tjenester som Starlink giver markant højere hastigheder – typisk 50 til 200 Mbps download, med upload omkring 10–40 Mbps rsinc.com. Mange brugere rapporterer reelle hastigheder på Starlink omkring 100 Mbps, hvilket er et stort spring fra ældre satellitter. Under ideelle forhold kan Starlink endda overstige 200 Mbps rsinc.com.
• Bemærk at disse hastigheder kan variere. Netværkets belastning (spidsbelastning), din geografiske placering i forhold til dækning, og vejret, kan påvirke ydelsen. Satellit-ping (latens) er højere end ved jordbaseret internet (se nedenfor), men den rå download-hastighed kan være sammenlignelig med basis kabel- eller DSL-forbindelser, især med Starlink. Generelt er ældre GEO-satellitabonnementer tilstrækkelige til websøgning, e-mail og streaming i HD, mens Starlinks hurtigere hastigheder giver god støtte til krævende brug (4K streaming, store downloads m.m.).

Q: Hvor meget forsinkelse har satellit-internet og hvorfor?
A: Latens (ping-tid) på satellit-internet er markant højere end på kablede netværk, da signalet skal rejse meget langt. Traditionelle geostationære satellitter har typisk en latenstid på 600–800 millisekunder (0,6 til 0,8 sekunder) for en tur/retur
rsinc.com. Dette skyldes, at signalet skal ca. 36.000 km op til satellitten og 36.000 km ned igen – en samlet strækning på 72.000 km (selv med lysets hastighed giver det forsinkelse). Til sammenligning har en jordbaseret bredbåndsforbindelse ca. 20–40 ms. Den høje latenstid på GEO-satellitter kan betyde mærkbar forsinkelse ved tovejskommunikation som videoopkald eller onlinespil.

Lavjordbane-satellitter har meget lavere latenstid. For eksempel har SpaceX Starlinks LEO-satellitter målt latenstid omkring 20–40 ms, ligesom DSL eller kabelinternet rsinc.com. Det skyldes, at satellitterne kun kredser et par hundrede kilometer oppe i stedet for titusinder. Kort sagt afhænger latenstid primært af satellittens højde: Jo længere væk, jo længere tur/retur-tid. GEO = høj latenstid (~0,5 sek. eller mere) telarus.com, LEO = lav latenstid (få tiere ms) telarus.com. Der findes ingen måde at slippe for denne fysiske begrænsning, bortset fra at bruge lavere kredsende satellitter. (Se afsnittet om LEO vs. GEO nedenfor for flere detaljer).

Q: Påvirker vejret satellit-internet?
A: Ja. Kraftig vejr kan forstyrre satellit-internetsignaler. Regn og sne er de største faktorer – et fænomen kaldet “regnfalmning” (“rain fade”) – hvor fugt i atmosfæren svækker radiosignalet. Middel til kraftig regn eller tordenvejr kan give forsinkelser eller midlertidige afbrydelser i forbindelsen starlink.com. Ligeledes kan tung sne på parabolen blokere signalet. Let regn eller sne har ofte minimal effekt, men kraftig regn eller snestorm kan afbryde forbindelsen indtil det stilner af. Udbydere modvirker dette med kraftige sendere og robuste frekvenser, men under kraftigt vejr kan du opleve lavere hastighed eller kortvarige udfald starlink.com.

Derudover kan miljømæssige faktorer som opsamlet sne eller is på parabolen stoppe signalet (det er en god idé at fjerne sneen forsigtigt, hvis det er sikkert). Nogle paraboler (som Starlinks) har indbyggede varmelegemer til at smelte sne. Vind kan også give problemer, hvis parabolen bliver flyttet eller fejljusteret – så sørg for at den er sikkert monteret. Den gode nyhed er, at vejraffødte udfald typisk er sjældne og kortvarige: Når stormen er ovre, vender forbindelsen som regel hurtigt tilbage. Men det kan være klogt at have en backup-plan, hvis forbindelsen er kritisk for dig under ekstreme vejrsituationer.

Brug af satellit-internet til streaming, gaming og arbejde

Q: Er satellit-internet godt til streaming (Netflix, YouTube)?
A: Streaming fungerer ofte fint via satellit-internet – men vær opmærksom på begrænsninger i dit abonnement. Rent hastighedsmæssigt kan de fleste satellitforbindelser sagtens klare streaming: standard- og HD-video kræver henholdsvis ca. 3–5 Mbps og 5–8 Mbps, hvilket selv HughesNets grundpakke på 25 Mbps kan håndtere. Nyere tjenester som Starlink, der tilbyder 50+ Mbps, har selvfølgelig ingen problemer med båndbredden til streaming. Latens er ikke et stort problem til streaming, da buffering udligner forsinkelser. Men vær især opmærksom på datagrænser. Video-streaming bruger meget data – fx kan én time HD-video let bruge 3 GB eller mere. På traditionelle satellitabonnementer med månedlige datagrænser kan meget streaming hurtigt betyde, at du overskrider din højhastighedsgrænse og bliver neddroslet til 1–3 Mbps, hvilket hæmmer eller stopper video-streaming med buffering til følge satelliteinternet.com rsinc.com. Du kan altså opleve at se et par film og derefter få nedsat hastighed.

Hvis dit satellitabonnement har “ubegrænset” data med fair use-politik (som Viasats højere abonnementer eller Starlink), har du friere rammer for streaming. Starlink har pt. ingen hårde datagrænser, så du kan streame ret frit. I praksis kan satellit-internet sagtens bruges til streaming af Netflix, YouTube mv., især på nyere systemer – bare hold øje med dit dataforbrug og stream i SD-kvalitet når muligt for at spare på data. Mange brugere i landområder downloader foretrukne udsendelser (eller bruger satellit-tv) til tungt video-forbrug for at undgå at bruge for meget data. Men lejlighedsvis streaming på satellit-internet er helt realistisk, hvis det holdes under kontrol.

Q: Kan du spille onlinespil på satellitinternet?
A: Onlinespil er en af de sværeste aktiviteter for traditionelt satellitinternet på grund af den høje latenstid. Det er muligt at spille, men hurtige multiplayer-spil (som first-person shooters eller konkurrenceprægede eSports-titler) vil lide under dette. Med GEO-satellit-latenstid ofte på 600 ms eller mere, er forsinkelsen (lag) mærkbar – dine handlinger i spillet reagerer måske et halvt sekund forsinket, hvilket er en stor ulempe rsinc.com. Realtidsspil der kræver hurtige reflekser (Fortnite, Call of Duty, osv.) er frustrerende på en forbindelse med høj latenstid. Turbaserede eller langsommere onlinespil (puslespil, strategispil, casual MMO’er) er mere tolerable, fordi de ikke er så afhængige af timing.

Det sagt, Starlinks lav-latens tjeneste (20–40 ms) har dramatisk forbedret mulighederne for gaming via satellit rsinc.com. Mange brugere rapporterer, at med Starlink føles onlinespil som en typisk kabel/DSL-forbindelse – du kan spille shooters, racerspil osv. med kun mindre forskelle. Båndbredden på satellit er generelt fin til spil (databrug til gaming er relativt lav), det er virkelig ping’en der betyder noget. Så hvis du sidder fast med en GEO-satellit, kan du stadig nyde visse spil (RPG’er, turbaserede spil, singleplayer online-spil), men konkurrenceprægede hurtige spil vil ikke være ideelle. Hvis gaming er en prioritet og du har adgang til Starlink eller en anden lav-latens mulighed, vil det være det bedste valg. Ellers bruger nogle gamere på HughesNet/Viasat løsninger som at forhåndsdownloade opdateringer og holde sig til spiltilstande, der ikke er så følsomme overfor latens. Samlet: gaming på ældre satellit = spilbart men lagget for actionspil, mens ny LEO-satellitinternet har gjort onlinespil ret muligt i landlige områder.

Q: Er satellitinternet godt til hjemmearbejde (videoopkald og VPN)?
A: Hjemmearbejde via satellitinternet er bestemt muligt – tusindvis gør det – men din oplevelse afhænger af typen af satellitforbindelse og dine arbejdsaktiviteter. Til normale opgaver som e-mail, brug af kontorpakker, cloud-tjenester og almindelig web-browsing, fungerer satellitinternet (selv med høj latenstid GEO) godt, bare med lidt længere indlæsningstider. Udfordringerne opstår med realtids-interaktive værktøjer: fx kan videokonference og visse VPN-opsætninger være langsomme på en traditionel satellitforbindelse. Hvis du er på en GEO-satellit (HughesNet/Viasat), vil ~600 ms latenstid give en mærkbar pause i tovejskommunikation. I et Zoom- eller Teams-møde skal du måske passe på ikke at tale i munden på andre, fordi den halve sekunds forsinkelse kan give akavede overlap. Det kan håndteres – folk kan vænne sig til rytmen af en lille forsinkelse – men det er ikke så sømløst som fiber eller kabel. VPN (Virtuelt Privat Netværk) forbindelser har også tendens til at være langsomme over forbindelser med høj latenstid; nogle virksomheder-VPN’er kan endda afbryde eller have problemer, fordi satellittens latenstid og pakke-tab kan forstyrre dem. Der findes optimeringsteknikker (og HughesNet tilbyder en særlig VPN-acceleration i nogle tilfælde), men ydeevnen vil være begrænset. Store filuploads (fx afsendelse af store bilag) er også relativt langsomme på klassisk satellit grundet lavere uploadhastighed.

På den anden side har Starlinks lav-latens bredbånd gjort fjernarbejde meget lettere via satellit. Med latenstid på kun tiere af millisekunder føles Starlink langt mere som en jordbaseret forbindelse – Zoom- og videoopkald er langt mere naturlige og i realtid rsinc.com, og VPN’er fungerer som regel uden problemer i fornuftige hastigheder. Den højere kapacitet hjælper også med cloud-applikationer, store filsynkroniseringer osv. Mange fjernarbejdere har rapporteret succesfuldt at kunne deltage i videomøder, lave softwareudvikling (ved brug af fjernservere) og andre opgaver med højt dataforbrug på Starlink. Man skal dog stadig forvente sjældne udfald – fx et kortvarigt udfald på et par sekunder, som kan ske hvis satellithåndteringen ikke er perfekt eller der er forhindringer – men disse sker sjældent. Samlet set kan enhver satellitforbindelse klare almindelige hjemmearbejdsbehov (planlæg bare omkring latenstiden), og til intensivt samarbejde har de nyere LEO-tjenester forbedret oplevelsen markant.

Tip: Hvis du er afhængig af satellitinternet til arbejdet, er det en god idé at planlægge store opdateringer eller cloud-backups til om natten og melde til dine kollegaer, at du kan have en lille lydforsinkelse i opkald. Hvor det er muligt, så brug Ethernet eller en direkte forbindelse til din arbejdscomputer for at eliminere ekstra Wi-Fi-latens. I kritiske situationer (som live-webinarer) kan du også have en backup som mobiltelefon-hotspot, hvis vejret netop på det tidspunkt påvirker dit satellitsignal – men sådanne hændelser er som regel sjældne.

Abonnementer og priser

Q: Hvor meget koster satellitinternet?
A: Omkostningerne ved satellitinternet er generelt højere end i byområder med kabel/fiber, hvilket afspejler den dyre infrastruktur. Priserne varierer efter udbyder og abonnement, men cirka: HughesNet-abonnementer kan ligge fra omkring 50$ op til 100$ om måneden for privatservice satelliteinternet.com (prisen afhænger mest af hvor meget data du får, da alle HughesNet-abonnementer har samme maksimale hastighed på 25 Mbps). Viasats abonnementer er ofte dyrere – typisk omkring 100$ til 150+$ om måneden for abonnementer med højere hastighed eller mere prioriteret data satelliteinternet.com. Starlink koster ca. 120$ om måneden for det almindelige private abonnement satelliteinternet.com. (Starlink har også premium-muligheder som RV/mobile og forretningsabonnementer som kan koste mere – fra 150$ til 500$ om måneden afhængigt af serviceniveau satelliteinternet.com.) Disse priser er før eventuelle udstyrsgebyrer eller skatter. Kort sagt skal du regne med at betale omkring 600–1200$ om året for et typisk satellitinternetabonnement.

Udstyr og installationsomkostninger: Ud over den månedlige pris skal du regne med udstyr. Traditionelle satellitudbydere lejer ofte parabolen og modemmet ud til dig mod et månedligt lejegebyr (ca. 10-15$/md.) eller tilbyder køb på forhånd. Nogle gange er installationen gratis med en kontrakt; ellers kan der være et installationsgebyr. HughesNet og Viasat kræver normalt en 24-måneders kontrakt, og ofte forbliver udstyret udbyderens ejendom (du skal levere det tilbage, hvis du opsiger). Starlink sælger derimod udstyret til dig på forhånd – i øjeblikket omkring 599$ for det almindelige sæt (parabol, router, kabler) – uden krav om langvarig kontrakt satelliteinternet.com. Du ejer Starlink-udstyret og abonnementet er fra måned til måned. Så din startomkostning til Starlink er højere, men din løbende udgift er kun servicegebyret. Der er ingen brugsbaserede overforbrugs-gebyrer på almindelige satellitabonnementer (du bliver typisk ikke opkrævet pr. GB; de vil bare drosle hastigheden hvis du overskrider din plan). Tjek altid for kampagner: Nogle gange har HughesNet eller Viasat introduktionstilbud (fx 50$/md. de første 6 måneder) eller gratis installation. Men vær opmærksom på standardpriserne efter introduktionsperioden og eventuelle gebyrer for tidlig opsigelse hvis du bryder kontrakten før tid.

Q: Har satellitinternetabonnementer datagrænser eller begrænsninger?
A: Datagrænser er almindelige på satellitabonnementer, dog varierer det efter udbyder:

• HughesNet: Ja, HughesNet-abonnementer kommer med en fast mængde højhastighedsdata pr. måned (10 GB, 20 GB, 30 GB, eller 50 GB afhængig af abonnement). Hvis du bruger mere end det i en måned, bliver du ikke afbrudt, men din hastighed bliver droslet til ca. 1–3 Mbps resten af cyklussen rsinc.com. De kalder dette Fair Access Policy. Du kan købe “Data Tokens” for at tilføje mere fuld-hastighedsdata om nødvendigt, eller bare vente til næste måned hvor din tilladelse nulstilles. Der er også en daglig Bonus Zone i nattetimerne hvor forbruget ikke tæller med i din begrænsning, hvilket hjælper til store downloads.
• Viasat: Viasat er gået over til “bløde” datagrænser på mange abonnementer. De markedsfører måske abonnementer som “Ubegrænsede” men med en grænse (fx 100 GB, 150 GB osv.) hvorefter din forbindelse nedprioriteres. I praksis, hvis du overskrider denne mængde, kan din hastighed sløves under perioder med høj trafik (hvis netværket er belastet) rsinc.com. Omfanget af nedsløvning varierer; under lav belastning bemærker du det måske ikke, men i spidsbelastning bliver du blandt de første der bliver droslet. Ældre Viasat-abonnementer havde faste datagrænser ligesom HughesNet, men de nyere lægger vægt på prioriteret data vs. standarddata.
• Starlink: Har i øjeblikket ingen faste datagrænser på deres almindelige private abonnement rsinc.com. Starlink var oprindeligt helt uden begrænsninger, og fra 2023–2024 har de indført en vejledende 1 TB “prioritetsdata” i nogle regioner (dvs. hvis en bruger overskrider omkring 1 TB på en måned, kan de blive nedprioriteret under belastning for andres fordel). Men for almindelige brugere føles Starlink reelt ubegrænset – der er ingen overforbrugsgebyrer og ingen afbrydelse ved højt forbrug rsinc.com. Du kan streame og downloade uden at holde øje med en måler, hvilket er en stor forskel fra GEO-udbydere. Forretning- og mobilabonnementer fra Starlink kan indeholde en vis mængde “prioritetsdata”, hvorefter skiftes til standarddata, men igen ingen fast afbrydelse.

Samlet set er ældre satellitabonnementer ret restriktive med data, mens nyere er mere lempelige. Afklar altid med udbyderen: “Ubegrænset” kan have småt skrift. Hvis du har en plan med databegrænsning, så skal du tænke over dit forbrug (fx lave store opdateringer/downloads i bonuszonen eller vælge et dyrere abonnement hvis du ofte rammer grænsen). At overskride dataloftet medfører typisk lavere hastighed i stedet for ekstra gebyrer, men disse lave hastigheder (som 1 Mbps) vil alvorligt begrænse hvad du kan lave online rsinc.com. Starlinks tilgang er i øjeblikket den mest brugervenlige hvad angår data: gennemsnitsforbrugeren behøver ikke at bekymre sig om forbrugslofter på Starlink pt.

Sammenligning med andre internetmuligheder

Q: Hvordan sammenlignes satellitinternet med DSL, kabel, fiber og mobilt internet?
A: Satellit vs. andre internetteknologier: Hver type internet har sine fordele og ulemper, især hvad angår hastighed, latenstid, tilgængelighed og pålidelighed. Her er en hurtig sammenligning:

• Satellitinternet: Den største fordel er tilgængelighed – det kan nå ud til landdistrikter og fjerntliggende områder, hvor der ikke er adgang til andet bredbånd getinternet.com. Du behøver ikke telefon- eller kabelledninger; hvis du kan se himlen, kan du ofte få satellit. Det har faktisk landsdækkende (og global) dækning. Dog har satellit højere latenstid end nogen trådbunden tjeneste (på grund af de lange signalveje) og kom historisk med lavere hastigheder og stramme datagrænser broadbandnow.com. Nye satellittjenester (Starlink) har forbedret hastighed og latenstid betydeligt, men satellit er stadig generelt dyrere om måneden og kan påvirkes af vejret. Satellit er en god løsning, hvor intet andet virker, men hvis du har en jordbaseret mulighed, kan den give bedre ydeevne.
• DSL (Digital Subscriber Line): DSL kører over telefonledninger. Det er bredt tilgængeligt mange steder (også i nogle landområder), men hastigheden afhænger af din afstand til teleselskabets central. Typiske DSL-hastigheder spænder fra nogle få Mbps og op til ~100 Mbps (for nyere VDSL eller korte linjer), men mange DSL-linjer på landet kan ligge på 5–20 Mbps. Latenstid på DSL er lav (ping 20-50 ms, godt til gaming). DSL er normalt billigere end satellit og ikke påvirket af vejret. Dog kan DSL-ydelsen være dårlig, hvis du bor langt væk (det opfylder måske knap grænsen for bredbånd), og i nogle yderområder mangler infrastrukturen helt.
• Kabelinternet: Kabelbredbånd (fra kabel-tv selskaber) er almindeligt i forstæder og byområder. Det bruger coax-kabel og tilbyder meget hurtigere hastigheder end DSL typisk – ofte 100 Mbps til 300 Mbps, og op til 1 Gbps på nyere DOCSIS-systemer. Latenstid er lav (ofte 10-30 ms). Kabel er ikke tilgængeligt i de fleste landområderudenfor byer, da det kræver udbygget kabelnetværk. Hvor det findes, er det generelt bedre end satellit hvad angår hastighed og stabilitet. En mulig ulempe er, at kabelnet er delt med naboer, så hastigheden kan falde i spidsbelastningsperioder (dog mindre problem i moderne systemer). Kabel har normalt højere datagrænser eller slet ingen, og prisen er moderat (ofte $50–$100/md). Kort sagt, hvis du kan få kabel, vil det i de fleste tilfælde overgå satellit – men kabledækning findes ikke i de helt fjerntliggende områder.
• Fiber-optisk internet: Fiber er guldstandarden for internetforbindelser. Det benytter optiske fiberkabler til at levere gigabit-hastighed internet (1000 Mbps eller endnu højere, med symmetrisk upload/download). Latenstid på fiber er ekstremt lav (nogle gange <10 ms). Det er også meget pålideligt og ikke modtageligt for elektrisk forstyrrelse eller vejr. Ulempen er begrænset tilgængelighed – fiber er udrullet primært i byer eller tætbefolkede områder, og mange landområder har slet ikke adgang til fiber getinternet.com. Hvor det findes, er fiber typisk den bedste mulighed hvad angår ydeevne (perfekt til streaming, gaming, arbejde, alt). Prisen er ofte rimelig i forhold til hvad du får (nogle kommunale fiber- eller Google Fiber-abonnementer i byer er $70/md for 1 Gbps, fx). Men det er den mindst sandsynlige mulighed udenfor allfarvej. Satellit kan nå steder, hvor fiber ikke økonomisk kan udrulles.
• Mobilt/trådløst internet: Dette inkluderer 4G LTE og 5G hjemmeinternet eller mobile hotspots. Disse tjenester bruger mobilnetværket. I nogle landområder kan der være adgang til fast trådløst eller mobil-baseret internet fra firmaer som Verizon, T-Mobile eller lokale trådløse ISP’er. Hastigheder kan variere meget – ældre 4G LTE kan være 10–50 Mbps, mens 5G kan nå 100–300 Mbps eller mere under gode forhold. Latenstid er lav (sammenlignelig med DSL/kabel når signalet er godt). Tilgængelighed udvides, men du skal være indenfor rækkevidde af en mobilmast med kapacitet; i yderområder kan signalet være svagt eller mangle helt, eller dataplanerne kan være begrænsede. Mange mobilt-internetabonnementer har højere datagrænser end satellit, men nogle har stadig throttling efter et vist forbrug (fx 100 GB) eller begrænser videokvalitet. En fordel er, at hvis du allerede har mobildækning, er opsætning let (bare et modem eller brug din telefons hotspot). Ulempen er, at ydelsen kan være ustabil – det kan gå langsommere hvis masten er belastet, eller du er i randområde. Prisen kan ligne satellit eller være mindre, afhængigt af udbyder (nogle hjemme-LTE/5G-abonnementer koster ~$50–$70 om måneden for “ubegrænset” data, med småt omkring prioritering). Samlet set, hvis du har et stærkt 4G/5G-signal, kan trådløst hjemmeinternet være et godt alternativ til satellit med lavere latenstid og ingen vejrproblemer. Men tilgængeligheden i fjerntliggende områder er svingende – det dækker oftest nær byer eller langs veje, ikke dybe skovområder.

Sammenfattet: Satellitinternettets unikke styrke er, at det kan nå steder, hvor andre muligheder ikke kan getinternet.com. Hvad ydelse angår: fiber > kabel > mobilt > DSL > satellit (historisk set), selvom Starlinks satellittjeneste nu konkurrerer med DSL/mobilt hastighed og endda nærmer sig kabel i visse tilfælde. Satellit har stadig ulemper med latenstid og ofte strengere datapolitikker. Hvis muligt, bør du undersøge om der findes en jordbaseret tjeneste (fiber, kabel, DSL eller fast trådløst), før du vælger satellit, da disse ofte giver en bedre brugeroplevelse for prisen. Men hvis satellit er din eneste mulighed, er det en kompetent løsning, der er blevet markant bedre over årene.

Satellitinternettets historie og fremtid

Q: Hvornår blev satellitinternet opfundet, og hvordan har det udviklet sig over tid?
A: Satellitinternet som begreb går tilbage til midten/slutningen af det 20. århundrede. Eksperimenter med at bruge satellitter til datakommunikation begyndte i 1970’erne, da satellitter begyndte at blive brugt til telenetværk rsinc.com. Tidlige forsøg var begrænset af høje omkostninger og lav båndbredde. De første forbruger satellitinternettjenester kom i 1990’erne. Navnligt introducerede Hughes Network Systems i 1996 DirecPC, verdens første satellitinternettjeneste til private hughesnet.com. De tidlige tjenester var meget langsomme efter moderne standarder – ofte måtte du bruge opkaldsforbindelse til upload og satellit til download, og opnåede kun nogle hundrede Kbps i praksis. Hele vejen gennem slutningen af 1990’erne forblev satellitinternet en niche med lave hastigheder og dyrt udstyr, og efterhånden som kabel/DSL spredte sig, blev satellit betragtet som sidste udvej.

Men teknologien udviklede sig løbende. I begyndelsen af 2000’erne lancerede udbyderne forbedrede satellitter specifikt til internet (fx Hughes’ DirecWay og senere Spaceway-satellitter samt WildBlue, som senere blev til Viasat). Hastighederne sneg sig op på en enkelt-cifret Mbps. En milepæl kom i 2007, hvor den europæiske satellit Astra kunne tilbyde ca. 20 Mbps– en af de første gange satellitinternet nåede dét, der kunne kaldes bredbåndshastighed broadbandnow.com. I USA var ViaSat-1 (lanceret 2011) og HughesNet’s Jupiter 1 (lanceret 2012) højkapacitetssatellitter, der muliggjorde abonnementer på omkring 12–15 Mbps. I slutningen af 2010’erne skubbede Jupiter 2/Echostar XIX og ViaSat-2 på for endnu højere hastigheder. Faktisk tilbød HughesNet’s Gen5-tjeneste (Jupiter 2-satellit) i 2018 25 Mbps download, hvilket endelig opfyldte FCC’s definition af bredbånd broadbandnow.com. Data-grænserne steg også svagt over tid, selvom de stadig var en begrænsning.

En stor udvikling i satellitinternet foregår i 2020’erne med indførelsen af lavbane-satellitkonstellationer og næste generation af højkapacitet-GEO-satellitter. SpaceX’s Starlink, som åbnede for offentlig beta i 2020, opsender tusindvis af LEO-satellitter for at give verdensdækkende dækning. Denne nye tilgang har allerede leveret hastigheder godt over 100 Mbps og meget lavere latenstid, hvilket grundlæggende ændrer satellit-internettets ry telarus.com. Andre firmaer som OneWeb (LEO-satellitter til erhvervsløsninger) og Amazons planlagte Kuiper-konstellation følger trop, hvilket signalerer et skifte til hurtigt, lav-latenstid satellitbredbånd i stor skala. På GEO-fronten har Viasat lanceret ViaSat-3 (ultrahøj kapacitet-satellit) og Hughes er på vej med Jupiter 3, begge designet til at booste GEO-hastigheder og datakapacitet (muligvis 100+ Mbps planer og mere generøse datavilkår for de netværk).

Sammenfattende har satellitinternet udviklet sig fra meget langsomme begyndelser (tjenester i 1990’erne, der kun var lidt bedre end opkaldsmodem) til moderne systemer, der i nogle tilfælde kan matche hastighederne fra DSL eller kabel. Nøglehistoriske punkter: den første forbrugertjeneste i 1996 hughesnet.com, den gradvise forbedring gennem 2000’erne, hvor man nåede tocifret Mbps, og den nylige LEO-revolution, som bringer bredbåndsagtige ydelser fra satellitter telarus.com. Det har været en historie om at overvinde enorme tekniske udfordringer – latenstid, begrænset båndbredde, dyre opsendelser – og hvert årti har bragt fremskridt. Nutidens brugere har valgmuligheder, der var science fiction, da satellitinternet begyndte, og trenden går mod større kapacitet, lavere latenstid og mere udbredt brug, hvilket hjælper med at mindske den digitale kløft for dem, der bor langt fra enhver kablet forbindelse.Spørgsmål: Hvordan kan jeg forbedre hastigheden på satellitinternet eller reducere latenstid?
Svar: Der er nogle skridt, du kan tage for at optimere din satellitinternetoplevelse (inden for teknologiens rammer):

• Optimer din parabolopsætning: Sørg for, at din parabolantenne er korrekt monteret og sigtet ind. Hvis den er installeret af en professionel, burde den allerede være justeret, men over tid kan ting som vind eller storme rykke den lidt. Sørg for, at parabolen har fri udsigt til himlen (beskær eventuelt ny trævækst, der kan skygge, hvis muligt). En veljusteret parabol får det stærkeste signal, hvilket hjælper med at opretholde de bedste hastigheder. Hvis du mistænker problemer med justeringen (f.eks. hvis forbindelsen er blevet dårligere over tid), kontakt din udbyder – de kan muligvis justere parabolen igen.
• Minimer flaskehalse i hjemmet: Brug kablet Ethernet-tilslutning til enheder, hvor du har brug for maksimal hastighed eller lavest mulige latenstid (for eksempel ved videoopkald eller gaming på en computer). Dette undgår ekstra forsinkelse eller interferens fra Wi-Fi. Hvis du bruger Wi-Fi, så placer din router tæt på det område, hvor du arbejder mest, og reducer forstyrrelser (som at undgå at gemme den i et metalskab).
• Begræns unødvendige enheder og brug: Satellitbåndbredde er begrænset, så hvis flere enheder streamer eller downloader samtidig, vil din oplevelse blive langsommere. Sluk eller frakobl enheder, du ikke bruger på netværket satelliteinternet.com. Undgå at downloade store filer eller opdateringer på tidspunkter, hvor du har brug for forbindelsen til vigtige opgaver. Mange routere giver dig mulighed for at prioritere bestemt trafik eller bestemte enheder – med disse QoS (Quality of Service)-indstillinger kan du sikre, at for eksempel din arbejdskomputer får prioritet frem for et barns videostream i arbejdstiden.
• Hold øje med dit dataforbrug: Hvis din pakke har et dataloft eller -grænse, er det vigtigt at administrere dit forbrug for at opretholde hastigheden. Når du har opbrugt din prioriterede data, falder hastigheden dramatisk satelliteinternet.com. For at undgå dette, overvåg dit månedlige forbrug via udbyderens app eller forbrugsmåler. Hvis du altid rammer loftet, overvej at opgradere til en pakke med mere data eller se, om udbyderen tilbyder bonuszoner (gratis data uden for spidsbelastning) til store downloads. I nødstilfælde tilbyder udbydere som HughesNet og Viasat mulighed for at købe ekstra data-tokens for at få fuld hastighed igen, hvis du er blevet begrænset satelliteinternet.com – det koster ekstra, men kan være nyttigt i nødsituationer. (Starlink-brugere har i øjeblikket ikke dataloft at bekymre sig om, men brugere med begrænsede pakker bør planlægge deres streaming og backup i skyen derefter.)
• Reducér latenstid: Der er ikke meget, du kan gøre for at forbedre den iboende latenstid på GEO-systemer – du kan ikke ændre fysikkens love. Brug af ydeevneforbedrende proxies eller TCP-acceleration (hvilket nogle satellitudbydere indbygger i deres modemer) kan let forbedre reaktionshastigheden på sider, men basen rundt 600+ ms vil stadig gælde. Hvis lav latenstid er afgørende for dig (f.eks. ved gaming eller realtids-aktiemægling), er den eneste løsning at skifte til en lav-Earth-orbit-udbyder hvis tilgængelig (f.eks. Starlink), som naturligt har lavere pingtider. På dit lokale netværk kan du sikre, at intet eksempelvis en stor upload belaster forbindelsen (det vil give ekstra forsinkelse). Nogle VPN-protokoller påfører også ekstra forsinkelse – hvis du skal bruge VPN over satellit, så vælg en hurtigere protokol (som WireGuard), det kan måske hjælpe lidt.

Kort sagt: få installationen på plads, fjern undgåelige kilder til langsom hastighed, og arbejd inden for din pakke. Du kan ikke få en GEO-satellit til at give lige så lav ping som fiber, men du kan sikre dig det bedste ud af den løsning, du har. Og i takt med at nyere satellitmuligheder kommer på markedet, så overvej at opgradere til disse for bedre hastighed/latenstid, hvis du har brug for det.Spørgsmål: Kan jeg få satellitinternet gratis?
Svar: Nej, der findes ikke nogen ægte gratis satellitinternettjeneste for forbrugere (på nuværende tidspunkt). Alle større udbydere kræver et betalt abonnement og deres specialudstyr – at drive satellitter og jordbaseret infrastruktur er meget dyrt, så tjenesten er ikke noget, der kan gives gratis væk. Pas på alle, der reklamerer med “gratis satellitinternet”, for det er sandsynligvis svindel eller misinformation discussions.apple.com. Du skal mindst købe udstyret og en servicepakke. Det tætteste på “gratis” satellitinternet har været i meget specifikke situationer: for eksempel under konflikten i Ukraine, hvor SpaceX leverede Starlink-terminaler og service uden beregning til områder, der havde mistet deres internet discussions.apple.com, og nogle katastrofehjælpsindsatser eller offentlige programmer har finansieret satellitinternet til samfund i nød. Men det er særtilfælde. Der findes også en tjeneste kaldet Outernet/Othernet, der sender nogle data gratis via satellit (envejskommunikation, fx nyheder eller undervisningsindhold), men det er ikke en fuld interaktiv internetforbindelse. I praksis, hvis du vil have satellitinternet til hjemmet, skal du regne med at betale almindelige månedlige afgifter. Hvis prisen er en barriere, så tjek om du kvalificerer dig til offentlige bredbåndsstøtteordninger, eller om et mobilt hotspot (med billigere dataplan) kan dække dine behov. Men aktuelt tilbyder ingen satellitfirmaer gratis internetadgang til offentligheden – selve udstyret koster flere tusinde kroner, og satellitter løber op i millioner at opsende og drive, så de får pengene hjem via abonnementer.Spørgsmål: Kan jeg bruge satellitinternet i en autocamper eller på en båd?
Svar: Ja, det er muligt at få satellitinternet på farten – især nu med nyere teknologier – men der er dog nogle forhold, du skal være opmærksom på. Traditionelt var satellitinternet kun til fast placering. Tjenester som HughesNet og Viasat kræver, at du registrerer en serviceadresse og retter parabolen mod en bestemt satellitstråle; rejser du langt uden for det område, virker tjenesten ikke uden ny opretning og godkendelse (og parabolerne er ikke nemme at rette om på undervejs). Nogle entusiaster med autocampere medbragte bærbare satellitparaboler til at sætte op på campingpladser, men det krævede manuel retning hver gang, og du kunne ikke bruge det under kørsel satelliteinternet.com. Tilsvarende for både, hvor tidligere løsninger indebar meget dyre, stabiliserede antenner for at bruge GEO-satellitter – oftest kun berettiget på skibe eller yachter med stort budget.I dag er mobilt satellitinternet langt mere tilgængeligt takket være Starlink og lignende innovationer. Starlink tilbyder særlig service til autocampere/rejsende (nu kaldet “Starlink Roam”). Med Starlink kan du tage parabolen med dig og få internet, hvor der er dækning – du er ikke knyttet til én stråle. Du kan opstille Starlink-parabolen ved campingpladsen, og den forbinder automatisk. De har endda lanceret en flad højtydende Starlink-parabol, der kan monteres på autocamper eller båd, så du kan bruge det under kørsel/sejlads (den kan følge satellitterne mens du bevæger dig). Brugere har rapporteret, at de med succes kan streame og arbejde, mens de kører på motorvejen eller sejler med disse opsætninger. Bemærk dog, at det mobile udstyr og planer koster mere (parabolen til brug under kørsel koster omkring 18.000 kr., og maritime planer kan koste flere tusinde om måneden), men grundpakker til autocampere (til stationær brug) ligger tæt på de almindelige cirka 800 kr./md. i mange tilfælde.For en autocamper har du nu mulighed for at parkere hvor som helst og få bredbånd, hvilket er revolutionerende for digitale nomader. Husk bare, at forhindringer som træer eller klippevægge stadig kan blokere selv Starlink – du skal stadig have udsyn til himlen. For både, især ved kysten eller på søer, virker Starlink hvis du er inden for ca. 160 km fra kysten (til oceangående skibe har Starlink særskilt maritim service). Traditionelt maritimt satellitinternet (fra Inmarsat, KVH m.fl.) findes stadig, men er ekstremt dyrt og langsomt (mest brugt til e-mail/telefoni til søs). Starlink bliver hurtigt førstevalget for bådejere, der ønsker rigtig internet på vandet.Sammenfattende er brug af satellitinternet på autocampere/både muligt:

• Hvis du skal have forbindelse, mens du holder stille (parkeret eller forankret), kan du bruge forbruger-satellitmuligheder (nogle bruger en almindelig Starlink-parabol hvert sted).
• Hvis du ønsker forbindelse under kørsel/sejlads, kræves specialudstyr (som Starlinks “in-motion” parabol eller en professionel autopointende antenne til GEO-satellitter).
• Sørg altid for at montere parabolen forsvarligt og følg udbyderens vilkår (Starlink Roam tillader f.eks. brug på tværs af regioner, men der gælder begrænsninger hvis du rejser ud af hjemlandet for længe eller ind i ikke-understøttede lande).

Bundlinjen: Tiden med pålideligt internet i en autocamper eller båd er kommet, takket være de nye LEO-satellittjenester. Det er ikke længere begrænset til stationær brug eller ekstremt kostbare maritime løsninger. For alle, der rejser off-grid, kan satellitinternet holde dig forbundet – så længe du håndterer udstyr og abonnement korrekt.

Q: Hvad er forskellen mellem LEO og GEO satellitter i internetservice?

• Diagram der sammenligner lavjordbane og geostationær bane satellitpositioner.
  Geostationære (GEO) satellitter kredser cirka 35.000 km over Jordens ækvator og forbliver fast i forhold til et punkt på Jorden (de kredser med samme hastighed som Jorden roterer). En GEO-satellit “parkerer” i det væsentlige over ét sted. Fordi de er så højt oppe, dækker hver GEO-satellit et enormt område – kun tre GEO-satellitter kan dække det meste af Jorden (bortset fra polarområderne). For eksempel kan én GEO dække hele det kontinentale USA. Det betyder, at du ikke har brug for mange satellitter for global dækning (historisk har selskaber brugt et lille antal store satellitter) telarus.com. Ulempen er afstanden: signaler tager cirka 0,25 sekunder for at gå op eller ned, hvilket resulterer i 500–700 ms forsinkelse (latens) for en rundtur telarus.com. Derudover deles en GEO-satellits kapacitet (båndbredde) af alle brugere under det store dækningsområde, så hastigheden pr. bruger plejede at være lav (selvom nyere GEO-satellitter med høj gennemløb har meget mere kapacitet end ældre). Eksempler: HughesNet og Viasat bruger GEO-satellitter, det samme gør satellit-tv-tjenester. Din parabol til GEO peger på et fast punkt på himlen. GEO-satellitter er store, dyre (over 100 mio. $ stykket), men du behøver kun nogle få for at drive et verdensomspændende netværk (dog kan kapaciteten være en begrænsning, da hver betjener så mange mennesker).
• Lavjordbane (LEO) satellitter kredser meget tættere på Jorden, ofte mellem ca. 480 til 1.930 km højt broadbandnow.com. Da de ikke er faste på ét punkt, bevæger de sig hurtigt hen over himlen. Set fra en brugers perspektiv er en given LEO-satellit kun synlig i nogle få minutter ad gangen, hvorefter en anden overtager. For at give kontinuerlig dækning kræver LEO-systemer en konstellation af mange satellitter, der kredser i koordination telarus.com. Den store fordel er den kortere afstand: latens kan være helt ned til 20–40 ms, næsten på niveau med jordbaseret internet telarus.com. Derudover dækker hver satellit kun et mindre område ad gangen, hvilket kan give mere båndbredde pr. bruger i området (og netværket kan genbruge frekvenser rumligt). LEO-satellitter overdrager forbindelsen, efterhånden som én forlader synsfeltet og en anden kommer ind – alt sømløst styret af software og brugerantenner, der sporer dem. Eksempler: SpaceX Starlink (som planlægger 12.000+ satellitter), OneWeb (planlægger 648 satellitter) er LEO-konstellationer for internet. LEO-satellitter er mindre og billigere enkeltvis end GEO, men du har brug for mange. De kræver også et tæt netværk af jordstationer og avanceret software til at håndtere det bevægelige netværk. Kompleksiteten er højere, men ydelsen er bedre (lav latenstid, høj hastighed) og dækningen kan på sigt blive virkelig global (inklusive polarområder, som GEO ikke kan dække ordentligt).

Opsummeret, GEO vs LEO: GEO-satellitter = meget høj højde, stationære i forhold til Jorden, derfor kræves kun få satellitter og enkle faste brugerantenner, men med høj latenstid og potentielle kapacitetsbegrænsninger. LEO-satellitter = lav højde, bevæger sig over himlen, kræver mange satellitter og sporende antenner, men tilbyder lav latenstid og muligheden for at betjene mange brugere med større gennemløb pr. person. Der er også MEO (Medium Earth Orbit)-systemer i mellemliggende højder (fx omkring 5.000–12.000 km oppe), som forsøger at balancere disse faktorer – et eksempel er O3b-netværket i ~8.000 km højde, som har en latens på cirka 150 ms og anvendes til telekommunikationsbackhaul i fjerntliggende områder. Men til forbruger-internet i 2025 er hovedtilgangene GEO (den etablerede) og LEO (den nye). Hver bane har sin niche: GEO er gennemprøvet og pålideligt til bred dækning (og egner sig godt til tv-udsendelser mv.), mens LEO er banebrydende for lav latenstid og høj hastighed. Fremtidens netværk kan endda hybridisere de to til at få det bedste fra begge verdener telarus.com telarus.com.