Status for internetadgang i Armenien: Fra fiber til den sidste grænse

Historisk Udvikling af Internetinfrastruktur og Politik

Armeniens rejse mod moderne internetforbindelse begyndte i 1990’erne med en enkelt dominerende teleselskabsoperatør. Efter uafhængigheden i 1991 havde det nationale selskab ArmenTel (oprindelig delvist ejet af Grækenlands OTE, senere af Ruslands VimpelCom) et lovligt monopol på telefoni og internetydelser. Dette monopol, givet i 1998, hæmmede den tidlige internetvækst, da konkurrenter blev udelukket og investeringer i infrastruktur haltede bagefter hetq.am azatutyun.am. Omkring midten af 2000’erne gik reformerne dog i gang. ArmenTels eneret blev reelt afskaffet omkring 2005–2007, hvilket åbnede markedet for nye internetudbydere (ISPs) og mobiloperatører azatutyun.am. Sektoren “oplevede hurtig vækst”, da monopolet blev brudt, og nye aktører satte gang i konkurrence og netværksudvidelse azatutyun.am.

Vigtige politiske milepæle fulgte med denne liberalisering. En national telekommunikationsregulator, Public Services Regulatory Commission (PSRC), blev oprettet til at føre tilsyn med det voksende marked. I 2013 fjernede ændringer til loven om elektronisk kommunikation det gamle licensregime for internetudbydere, hvilket gjorde det muligt for enhver virksomhed at tilbyde internet efter blot at have meddelt PSRC freedomhouse.org. Denne pro-konkurrence politik sænkede adgangsbarriererne dramatisk – i 2022 var over 200 ISPs officielt registreret i Armenien freedomhouse.org. Regeringens engagement i IKT-udvikling har været tydeligt i strategiske planer som Digital Transformation Agenda 2018–2030 og initiativer for at gøre Armenien til et regionalt tech-hub budde.com.au. Gennem 2010’erne investerede skiftende regeringer i e-government-tjenester og regulatoriske forbedringer. Bemærkelsesværdigt scorer Armenien 88,5/100 på ITU’s ICT Regulatory Tracker (2020), hvilket placerer reguleringen i den avancerede “fjerde generations” kategori styret af økonomiske og sociale politiske mål armenia.un.org. Denne stærke regulatoriske ramme og diaspora-investeringer har lagt fundamentet for udvidet tilslutning landet over.

Nuværende Status for Internetadgang (Privat og Erhverv)

Internetadgang i Armenien i dag er udbredt i byområder og forbedres løbende i landområderne. I hovedstaden Jerevan er hurtig bredbånd almindeligt og offentlige Wi-Fi hotspots udbredt, mens sekundære byer også nyder godt af øget dækning freedomhouse.org. Per 2023 bruger omkring 77% af Armeniens befolkning internettet, en dramatisk stigning fra tidligere årtier freedomhouse.org. Virksomheder er endnu mere forbundet: 77% af virksomheder stiller internet til rådighed for medarbejdere, med næsten universel tilslutning i IT-sektoren (over 90% af virksomheder) arkatelecom.am. For private brugere er fast hjemmebredbånd populært i byerne, mens mange husholdninger på landet benytter mobildata pga. begrænset kablet infrastruktur. Den samlede penetration for fast bredbånd ligger på 18,5 abonnementer pr. 100 indbyggere freedomhouse.org, hvilket indikerer, at omkring én ud af fem armeniere har en fast internetlinje derhjemme. Mobilinternet er næsten allestedsnærværende – Armeniens penetration af mobilt bredbånd er ca. 103% (over ét abonnement pr. person i gennemsnit) takket være billige smartphonedatapakker freedomhouse.org.

For så vidt angår kvalitet, er forbindelseshastighederne blevet markant forbedret. Ifølge Ooklas Global Speed Index var Armeniens gennemsnitlige faste bredbåndshastighed i midten af 2024 cirka 56,8 Mbps, mens mobildata opnåede en 27,6 Mbps median freedomhouse.org freedomhouse.org. Disse hastigheder afspejler landsdækkende opgraderinger til fibernetværk og 4G/5G-teknologi (se nedenfor). Alligevel består der en digital kløft: bybrugere nyder typisk hurtigere og mere pålidelig service end folk på landet. Uden for byerne har nogle landsbyer kun basal mobilt internet og lider under ældre udstyr eller færre udbydere freedomhouse.org. Priserne er generelt overkommelige – målt med internationale standarder er internettaksterne i Armenien rimelige. Et basis fast bredbåndsabonnement (≈5 GB data) koster cirka 3,3% af BNI pr. indbygger pr. måned, og en 2 GB mobildatapakke blot 0,8% af BNI pr. indbygger, hvilket gør ydelserne tilgængelige for den gennemsnitlige forbruger freedomhouse.org freedomhouse.org. Ikke desto mindre kan lavindkomsthusholdninger have problemer med at betale for højhastighedsforbindelser, og der gøres forsat indsats for at sikre, at fordelene ved tilkobling når alle samfundsgrupper freedomhouse.org freedomhouse.org.

Største Internetudbydere og Markedsandele

På trods af det store antal licenserede internetudbydere er Armeniens internetadgang koncentreret hos nogle få store selskaber. På markedet for fast bredbånd dominerer tre operatører – Ucom, Telecom Armenia (kaldet Team Telecom Armenia) og Rostelecom Armenia (senest omdøbt til Ovio). Disse tre betjener tilsammen langt størstedelen af hjemmets og erhvervslivets faste internetforbindelser freedomhouse.org freedomhouse.org. Mindre ISP’er (over 200 samlet) findes, men de udgør kun en mindre del af markedet freedomhouse.org freedomhouse.org. Tabellen herunder opsummerer de største bredbåndsudbydere og deres markedsposition per 2023:

Ucom – grundlagt i 2007 – er nuværende leder inden for fast bredbånd både med hensyn til abonnenter og omsætning. Selskabet driver et omfattende fibernetværk i Jerevan og andre byer, efter at byen allerede i 2009 blev en af verdens første fuldt fobre-forbundne hovedstæder galaxygroup.am galaxygroup.am. Telecom Armenia (Team) er efterfølgeren til Beeline-mærket og har moderniseret sit netværk betydeligt efter overtagelse i 2020, og nu har omkring en tredjedel af markedet armenpress.am. Rostelecom Armenia, tidligere et datterselskab af russiske Rostelecom (nu lokalt ejet og hedder Ovio), satser på bredbånd og IPTV især i regionale byer. Bemærk fiberteknologi har fortrængt ældre DSL – i starten af 2024 udgør fiberforbindelser over 83% af alle faste bredbåndslinjer i Armenien budde.com.au budde.com.au, mens DSL og kobberbaserede linjer hurtigt svinder ind.

På markedet for mobilt internet betjenes landet af tre mobilnetoperatører: Viva-MTS (nu Viva), Ucom og Telecom Armenia (Team). Viva, historisk kendt som VivaCell-MTS, er den største og har mere end halvdelen af mobilabonnementerne. I slutningen af 2023 stod Viva for omkring 57% af mobilmarkedet (2,3 millioner aktive SIMs) freedomhouse.org armenpress.am. Team Telecom havde ca. 26% af mobilabonnementerne (knap over 1,04 mio. brugere) armenpress.am armenpress.am, mens Ucom stod for resten (~17%). Fordelingen illustreres herunder:

Viva har været den dominerende mobiludbyder i årevis og stod for Armeniens første 5G-pilotnetværk. Telecom Armenia (Team) overtog Beelines mobilnet og investerer kraftigt i opgraderinger, mens Ucom gik ind på mobilmarkedet i 2015 med opkøbet af Orange Armenia og siden har øget sin andel. Alle tre tilbyder landsdækkende 2G/3G/4G, med voksende 4G LTE og spæd 5G i hovedstaden. Ejerskabsforhold har ændret sig i 2023–2024: det russiske moderselskab MTS solgte sit armenske selskab (Viva-MTS) til en vestlig investorgruppe, hvilket gav anledning til rebrandet “Viva” budde.com.au budde.com.au. Den armenske stat fik 20% af aktierne i Viva som del af aftalen – et strategisk træk for at sikre national indflydelse på et nøgleselskab thecaliforniacourier.com thecaliforniacourier.com. Imens blev Rostelecoms armenske afdeling opkøbt af lokale investorer (Electric Networks of Armenia) og omdøbt til Ovio i 2022 freedomhouse.org. Disse ændringer understreger en “armenisering” af ejerkredsen og en gradvis afkobling fra russisk koncernkontrol under bredere geopolitiske skift.

Anvendte teknologier: Fiber, DSL, Mobildata, Fast Trådløs og 5G

Adgangen til internet i Armenien bygger på forskellige teknologier – dog med en tydelig udvikling mod nyere, hurtigere platforme. På området for fastnet er moderne fibernetværk nu rygraden. De største udbydere har overvejende udskiftet ældre kobber med fiber-til-hjemmet/bygnign (FTTH/B) i byerne; som nævnt er over 83% af de faste bredbåndsforbindelser fiberbaserede i 2024 budde.com.au budde.com.au. Det muliggør høje hastigheder (100 Mbps til 1 Gbps pakker) og stabil service for mange bykunder. Traditionel DSL (Digital Subscriber Line) over telefonkabler findes stadig, men udgør under 17% og er hovedsageligt brugt, hvor fiber ikke (endnu) er tilgængelig. Kabelbredbånd via coax-kabelnetsteknologi er ikke udbredt i landet, dog anvender enkelte lokale selskaber (fx Arpinet) kabel-tv eller ethernet i specifikke områder. For erhverv og større boligkomplekser ses ethernet-LAN og dedikeret fiber ofte.

På trådløs side har Armenien landsdækkende mobildækning. Landet gik relativt hurtigt igennem generationerne: 2G GSM-net i slut-90’erne, 3G (UMTS) fra ca. 2008 hetq.am og 4G/LTE først introduceret af VivaCell-MTS i 2010 itel.am viva.am. Over det seneste årti har alle operatører udvidet 4G, og i 2021 var 100% af alle bosættelser dækket med 4G+ freedomhouse.org freedomhouse.org. Også i de mest afsidesliggende landsbyer er der altså mindst et mobilt datasignal (ofte LTE-hastighed), hvilket har været afgørende for at mindske den digitale kløft. I januar 2021 havde alle 1.003 landsbyer og byer adgang til 4G freedomhouse.org freedomhouse.org. Fast trådløs adgang (radioforbindelser, LTE-routere) bruges også af enkelte ISPs, især hvor fiberudrulning er umulig eller urentabel. I et innovativt eksempel trak landsbyen Shaghap selv fiberkabler fra en naboby og opbyggede eget netværk efter at kommercielle selskaber ikke ville dække området internetsociety.org internetsociety.org. Disse projekter, støttet af ministeriet og brancheforeningen, viser hvordan fiber og trådløs kan kombineres kreativt i områder uden kommerciel dækning.

5G – den næste generation – er i sin vorden i Armenien, men under udvikling. Viva-MTS (nu Viva) lancerede Armeniens første 5G-testnetværk i Jerevans centrum i april 2023 freedomhouse.org. Dette gjorde Armenien til et af de første i Kaukasus med live 5G, om end foreløbig kun i dele af hovedstaden freedomhouse.org. Kort efter tildelte regulatoren 5G-spekterlicenser: i maj 2023 blev Team (Telecom Armenia) og MTS Armenia (Viva) tildelt frekvensbånd freedomhouse.org. Licenserne forpligter selskaberne til lancering af 5G i Jerevan, Gyumri og Vanadzor inden for to år freedomhouse.org freedomhouse.org. Udrulningen er i gang. Ved slutningen af 2023 var 5G-nettet delvist i drift i Jerevan og Gyumri freedomhouse.org freedomhouse.org, og i 2024 begyndte en bredere ekspansion. Ucom har især sat tempo: første fase af 5G-dækning omfattede ni byer (herunder Gyumri, Vanadzor, Dilijan m.fl.) i slutningen af 2024 en.168.am en.168.am. I begyndelsen af 2025 blev Ucoms anden fase udvidet til 11 yderligere byer og omfattede nu hele 20 regionale byer a1plus.am. Denne hurtige udrulning – nu også i mindre byer som Aparan, Martuni og Sisian – understreger konkurrencen om at være teknologifører. Team Telecom har indgået partnerskab med Ericsson om modernisering af sin mobilinfrastruktur med henblik på “en glidende 5G-udrulning” snarligt arkatelecom.am arkatelecom.am. Ved midten af 2025 forventes alle tre at have live 5G i de største byområder med ultrahurtigt internet og lav latenstid tilgængeligt for hovedparten af befolkningen.

Andre anvendte teknologier omfatter satellitforbindelser (dækket i særskilt afsnit) samt forskellige backbone-transitforbindelser. Armeniens internationale internet afhænger af fiberforbindelser nordpå via Georgien og en sekundær syd via Iran. Fire store ISPs driver disse forbindelser til globalt net freedomhouse.org. De primære ruter går gennem Georgien til Europa, mens fiberen gennem Iran primært er backup freedomhouse.org. (I 2019 forhandlede Ucom om en ny Persisk Golf–Sortehav-fiberkorridor via Armenien freedomhouse.org, som vil styrke regional tilslutning.) De få fysiske ruter gør dog Armenien sårbart for afbrydelser – fx førte kabelbrud i udlandet i januar 2024 til flere dages nedsat internet i Armenien freedomhouse.org freedomhouse.org. Sikker og redundant infrastruktur er fortsat et fokusområde når datatrafikken vokser.

Internetpenetration, Hastigheder og Priser

Armenien har opnået solid vækst i internetbrug, selv om landet stadig ikke har helt indhentet globale topniveauer. Internetbrug blandt individer nåede 77% af befolkningen i 2023 freedomhouse.org, sammenlignet med omkring to tredjedele nogle år forinden. Det betyder, at over tre fjerdedele af armeniere er online, enten via mobil eller computer. Til sammenligning har Georgien ca. 82%, Aserbajdsjan ca. 86% internetbrug bm.ge bm.ge, så Armenien nærmer sig dog og har potentiale for yderligere vækst. Bredbånd via fastnet er også steget – med 18,5 pr. 100 indbyggere freedomhouse.org er landets penetration højere end verdensgennemsnittet (ca. 15–17), men stadig lavere end Vesteuropa og Østasien, hvor 30+ pr. 100 er almindeligt. På mobilområdet har Armenien derimod flere aktive mobile bredbåndsabonnementer end mennesker (ca. 103 pr. 100 indbyggere) freedomhouse.org, hvilket svarer til mønstret i mange lande hvor mobildata er billig og udbredt.

For ydeevne ligger Armeniens internethastigheder komfortabelt i bredbåndsklassen, omend ikke blandt de absolut hurtigste. Median downloadhastighed for fastnet er 43–57 Mbps (2023–2024) freedomhouse.org freedomhouse.org, hvilket tillader streaming i HD, videomøder og cloud-løsninger uden problemer. Tophastigheder er ofte langt højere – både Ucom og Team tilbyder gigabitpakker i Jerevan, og tests har vist flere hundrede Mbps for fiberbrugere. Mobildata ligger lidt lavere: medianen er ca. 25–28 Mbps freedomhouse.org freedomhouse.org, hvilket er nok for de fleste mobilformål. På verdensplan blev Armeniens mobilnet ranket som nr. 81 af 111 lande i 2024 med ca. 31 Mbps bm.ge bm.ge. Alle nabolandene var foran – Georgien nr. 68 (38 Mbps) og Aserbajdsjan nr. 49 (54 Mbps) – så der er rum for forbedring bm.ge bm.ge. (Bemærk dog, at Armeniens bjergterræn og mange små landsbyer trækker gennemsnittet ned, da operatørerne skal dække vanskelige områder.) For fast bredbånd er sammenligningen broget: Georgien og Aserbajdsjan har også hurtigt fiber i byerne, men Armeniens lande-gennemsnit er respektabelt og forbedres hvert år efterhånden som fiber når ud til flere.

Priser på internet i Armenien er forholdsvist lave takket være konkurrencen blandt hovedudbyderne. Ubegrænsede hjemmepakker (50–100 Mbps) ligger ved ca. 10.000–15.000 drams pr. måned (~25–40 USD). Startpakker er endnu billigere – for et par år siden kunne man få 24/7 internet for 5.000–8.000 AMD (ca. 10–18 USD) for basis hetq.am. Siden er hastigheder steget men til omtrent samme pris. Mobildata er ekstremt billigt: 1 GB koster kun et par dollars, og operatørerne tilbyder tit ubegrænset brug af sociale medier eller natdata som promo. Som tidligere nævnt ligger et basis fast bredbåndsabonnement omkring 3,3% af BNI pr. måned, mobilpakke kun 0,8% af BNI freedomhouse.org freedomhouse.org. Disse procentdele ligger komfortabelt under FN’s mål om <5% af disponibel indkomst for basisbredbånd. Højere niveauer (fx topfiber eller store datapakker) kan dog være dyre for lavindkomstgrupper. Staten og ISPs har derfor indimellem hævet hastigheder til samme pris – fx har Ucom opgraderet hastigheder uden merpris arkatelecom.am. Overordnet nyder armeniere et af post-sovjettidens mest prisvenlige internetmarkeder, selvom vækst i velstand er påkrævet for at sikre alle fuld adgang til hurtigt net.

Regeringspolitik, Investeringer og Reguleringsramme

Den armenske regering spiller en aktiv rolle i formning af det digitale landskab via politik, regulering og direkte investeringer. PSRC (telekomregulatoren) sikrer konkurrence, har fjernet licensbarrierer og holder markedet åbent for nye aktører freedomhouse.org freedomhouse.org. Armeniens regulatoriske ramme anses for moderne: den scorede 88,5/100 på ITU-tracker, hvilket indikerer “integreret regulering” forankret i samfundsmæssige og økonomiske udviklingsmål armenia.un.org armenia.un.org. Dette afspejler en uafhængig regulator med stærkt tværministerielt samarbejde – en model, der har placeret Armenien som regional leder på telekomforvaltning armenia.un.org armenia.un.org. Der er få reelle tekniske eller juridiske barrierer for ISP’er; endda offentlige Wi-Fi-udbydere kan operere frit hvis de ikke opkræver betaling – ellers kræves en enkel registrering freedomhouse.org. Internetadgang i Armenien er stort set ubesværet af censur eller blokering – dog med undtagelser under krigslov eller nationale sikkerhedshensyn freedomhouse.org freedomhouse.org. Dette engagement i frihed online (trods enkelte bekymringer om misinformation og overvågning) har understøttet et dynamisk digitalt økosystem.

Politikudvikling: Regeringen har tydelige mål for landsdækkende bredbåndadgang. Det store mål er bredbånd til alle bosættelser i 2026 armenia.un.org armenia.un.org. I december 2023 rapporterede Ministeriet for High-Tech Industry fremskridt til premierministeren: i 2026 forventes 80% af både byer og landsbyer at have adgang til bredbånd (mod ca. 62% med fast bredbånd i 2021) arkatelecom.am arkatelecom.am. Dét kræver, at operatørerne motiveres til at bygge ud på landet. Programmet “Infrastructure for Investments” har eksempelvis muliggjort et nyt Tier III datacenter åbnet i Abovyan i 2024, som styrker internetinfrastrukturen armenia.un.org armenia.un.org. Staten har også øget sit engagement som medejer – i 2024 tog staten en 20% andel i Viva (tidl. MTS Armenia) som gave fra den nye ejer, hvilket blev rost som strategisk af premierministeren thecaliforniacourier.com thecaliforniacourier.com. Denne delvise nationalisering ventes at “løfte netinfrastruktur og innovation” ved at afstemme operatørens prioriteter med samfundets behov thecaliforniacourier.com.

Internationale organisationer og finansielle institutioner bidrager til den digitale udvikling. Verdensbanken og FN har udarbejdet Digital Economy-analyser (DECA 2024), der fremhæver behovet for bedre adgang på landet og øget digital dannelse armenia.un.org armenia.un.org. IFC og EBRD ydede i 2022 et lån på 45 mio. dollar til Telecom Armenia (Team) til udvidelse af fiber til 450.000 ekstra husstande og opgraderinger i mobilnettet for 1,1 mio. brugere ifc.org ifc.org. Investeringen er målrettet landområder og kvalitetsforbedringer – et eksempel på at stat og privat sektor samarbejder om at udfylde by–land-kløften. Staten har også indført gunstige regler for bl.a. it-startups budde.com.au og opbygger et startup-økosystem, der indirekte styrkes af bedre internet.

Sammenfattende kan man sige, at Armeniens regulatoriske landskab både opmuntrer og fører tilsyn: opmuntrende til konkurrence og investeringer, men med overblik over fælles mål som universel adgang. Fremover ventes regler for 5G, satellit og privatliv at skulle opdateres, og mulighed for støtteordninger for bredbånd på landet er under overvejelse (pt. ingen direkte subsidier til landdækning worldbank.org). Samspillet mellem tech-ministeriet, PSRC og selskaberne – f.eks. via netværkspilotprojekter – bliver nøglen til at opfylde Armeniens digitale ambitioner.

Landområder og Underservicerede Områder: Udfordringer og Initiativer

At bringe hurtigt og stabilt internet til armeniske landsbyer og dårligt dækkede områder har været en stor udfordring – én, som gradvist overvindes med markedsudvidelse, lokalsamfunds-initiativer og ny teknologi. Armenien er præget af bjerge og tyndt befolkede egne, hvor det er dyrt at lægge fiber eller drive mobilmaster. Folk på landet har ofte kun haft basale mobilforbindelser. Nogle landsbyer havde indtil for få år siden kun 2G/3G eller endda gammeldags dial-up/satellit, hvilket gav en udtalt digital kløft til byerne. For eksempel var landsbyen Shaghap (Ararat-regionen) “afhængig af mobildata med begrænsninger” og havde ingen ISP, der ville investere i højhastighed på grund af infrastrukturprisen internetsociety.org. Dette har bidraget til, at unge flytter mod byen internetsociety.org.

Udfordringer: Nøgleproblemer på landet er svær tilgængelighed for infrastruktur, lavere kommerciel gevinst for ISPs og lav digital kunnen i visse egne. Selvom der officielt fra 2021 var “bredbånd” i alle bosættelser (primært via 4G) freedomhouse.org, kan kvalitet og hastighed i små landsbyer dog være langt under Jerevans niveau. FN’s DECA 2024 noterer, at mens 88% af befolkningen bor indenfor 10 km af en fibernode, mangler mange småsamfund fiber “sidste mil” armenia.un.org armenia.un.org. Der er også mangel på digitale færdigheder: i landdistrikter er der færre kurser mv., hvilket betyder at folk bruger nettet mindre aktivt armenia.un.org armenia.un.org. Kvinder og handicappede møder ekstra barrierer som mangel på indholdsrelevant information eller hjælpemidler armenia.un.org armenia.un.org. Altså er det ikke nok blot at rulle kabler ud – der kræves parallelle initiativer i uddannelse og inklusion.

Initiativer og fremskridt: Regeringen og telekomselskaberne har flere fælles initiativer; det mest konkrete mål er at nå bredbånd (fast eller trådløst) til alle samfund i 2026 – delmålet lyder 80% dækning som første skridt arkatelecom.am arkatelecom.am. Det kræver forbindelse til hundreder af landsbyer uden fiber eller kun med tynd dækning. Selskaberne bruger her både fiberudrulning langs veje (med stats-støtte til servitutter mv.), mikrobølgelinks til svært tilgængelige steder og udvidet 4G/5G på rurale master. Den seneste aggressive 5G-udrulning fra Ucom dækker småbyer som Aparan, Artik osv. og sikrer at næste generation også når mindre samfund en.168.am en.168.am. Desuden opgraderer Team Telecom i samarbejde med Ericsson de rurale basestationer for bedre 4G arkatelecom.am arkatelecom.am.

På lokalt niveau er der flere succeser. Fx tog folk i Shaghap sagen i egen hånd og byggede selv fibernetværk i 2021, 18 km fiber til nærmeste centrum internetsociety.org internetsociety.org. Projektet blev støttet af Ministeriet og PSRC og har forvandlet landsbyen – nu kører onlinelæring, lokale firmaer er kommet online og et teknologiværksted kom til internetsociety.org. Beboerne i Shaghap profiterede af et lokalt fiberprojekt, der bragte højhastighedsnet til deres ellers isolerede landsby internetsociety.org internetsociety.org. Dette initiativ, støttet af telekomministeriet og branchen, muliggjorde onlineskole og nye markeder for erhverv – et forbillede for digital inklusion på landet. Modellen inspirerer nye projekter, hvor biblioteker og skoler på landet bliver internetcentre isocfoundation.org. Internet Society i Armenien har således givet biblioteker bredbånd/Wi-Fi og banet vej for lokale internet-centre isocfoundation.org.

Også international støtte spiller ind: IFC/EBRD’s finansiering til Team Telecom har fibernet til landhusholdninger og styrket 4G i oplandet som erklæret mål ifc.org ifc.org. Desuden overvejes “universel service”-modeller; direkte støtteordninger eksisterer ikke endnu worldbank.org, men særlige projekter finansierer undertiden forbindelser til skoler og nøgleinstitutioner i fjernområder. Alle tre mobiloperatører har deltaget i programmer for dækning af grænselandsbyer m.m.

Kombinationen af indsatser virker: brug af internet på landet stiger, og kløften i basal adgang mindskes – alle landsbyer har i dag mindst mobiladgang, og flere får fiber/faste trådløse forbindelser. Fremkomsten af satellitnet (næste afsnit) ventes at hjælpe i de allermest afsides områder. Netop vægt på både infrastruktur og digitale færdigheder skal sikre, at selv bjerglandsbyer bliver en del af det globale digitale fællesskab.

Satellitinternet: Tilgængelighed og Udvikling (Starlink m.fl.)

For Armeniens mest isolerede og infrastrukturfattige områder bringer satellitinternet nyt håb for forbindelse – der hvor jordbaserede net når grænsen. Tidligere blev satellit primært brugt af virksomheder eller myndigheder, da geostationære tjenester var dyre, langsomme og havde høj latenstid – og dermed ikke udbredt hos publikum. Det har ændret sig med low-Earth orbit (LEO) satellitnet.

I 2023–2025 vakte Armenien opsigt ved at omfavne SpaceX’s Starlink. Efter måneders forberedelser gik Starlink live i Armenien i marts 2025 og blev det 130. land med adgang til hurtig satellitinternet massispost.com. High-Tech-ministeriet og Starlink stod for en “transparent og effektiv aftale” uden nationale mellemmænd massispost.com. Nu kan selv de yderste bjerglandsbyer få “hurtigt og stabilt internet” ved blot at installere en Starlink-skål jam-news.net. Dette er skelsættende: Starlink leverer bredbånd med lav forsinkelse, egnede til streaming, VPN mv., hvilket ikke var muligt tidligere. Myndighederne har fremhævet Starlink som et “stort skridt for robust net overalt, især på landet” massispost.com. De første brugere rapporterer om titals Mbps hvor før kun skrøbelig 3G var muligt.

Starlink kom endda lidt før planlagt – første test var i slutningen af 2024 og fra starten af 2025 var det officiel landsdækkende forbes.com forbes.com. Armenere kan nu købe Starlink direkte – især landområdernes erhverv (fx gæstehus, turisme mm.) tager hurtigt løsningen til sig. Det bemærkes, at staten accepterede fri konkurrencen – Starlink udbydes direkte uden statslig mellemmand.

Ud over Starlink er andre satellitudbydere også relevante. OneWeb (UK/EU) udvider globalt men har pr. 2025 ikke offentlig service i Armenien. Derudover findes regionale geostationære tjenester (Rusland, Europa m.fl.) – fx bruger nogle broadcastere og myndigheder VSAT-forbindelser – men ingen matcher den kapacitet og pris som LEO giver. Armeniens splinternye rumagentur har sendt en cubesat op til forskning, men egentlige nationale satellitprojekter for kommunikation er endnu i sin vorden.

Fremadrettet ventes satellit at forblive niche men vitalt – den vil ikke erstatte fiber eller mobil i byer/landsbyer hvor fiber/5G når ud. Men for små og svært tilgængelige landsbyer samt nødforbindelse udgør satellit en “sidste redning” – og sikrer ingen del af Armenien er offline. Hvis Starlink bliver populært, kan lokale udbydere muligvis tilbyde kombipakker (mobil+Starlink til oplandet). Den hidtidige hurtige godkendelse af Starlink vidner om Armeniens åbenhed for integration af globale satellitnet i den nationale netstrategi massispost.com massispost.com. Med andre ord: rum-baseret internet supplerer nu fiberen i jorden.

Fremtidsperspektiv og Strategiske Mål for Digital Forbindelse

Armeniens fremtid på netadgang ser lovende ud med stærke mål og løbende modernisering. Statens Digital Transformation Agenda 2018–2030 vil gøre landet til en fuldt forbundet digital økonomi hvor hurtigt internet er fundament for e-forvaltning, iværksætteri og inklusion. Målet for 2030 er næsten universel brug (>90% af befolkningen online) og lukning af by–land-kløften. Det indebærer bl.a.:

• Færdiggørelse af landsdækkende bredbånd: Med sigte mod 100% dækning for alle bosættelser i 2026 udbygges fiber løbende; de nuværende 80% arkatelecom.am arkatelecom.am udvides gradvist til 100% – også i landdistrikter via fiber, trådløs eller satellit. Det kan ske gennem offentlige-private partnerskaber og eventuelt en Universal Service Fund.
• 5G og videre frem: Midt i 2020’erne vinder 5G frem i byerne. Licensvilkår dikterer at Jerevan, Gyumri og Vanadzor alle skal have aktiv 5G i 2025 freedomhouse.org; Ucoms ekspansion viser at mange andre byer følger en.168.am. I løbet af få år ventes 5G mindst i alle by- og hovedlandsbyer – staten satser på 60% af arealet i urbane samfund dækket arkatelecom.am. Det åbner for IoT-løsninger, smarte byer og bedre konnektivitet til techbranchen. Op mod 2030 kommer 6G på tale – Armenien ventes at følge verdens udvikling.
• Opgraderet infrastruktur og robusthed: Der satses på at forbedre international båndbredde og redundans. Når Persisk Golf–Sortehavs-fiberkorridoren (via Armenien) står færdig, bliver regionens forbindelser mere robuste freedomhouse.org freedomhouse.org. Flere datacentre som det nye Tier III (2024) ventes, hvilket kan gøre Armenien til regionalt datacenter og reducere latenstid armenia.un.org armenia.un.org. Staten investerer desuden i strømnettet (som nødvendigt for stabile datacentre) armenia.un.org armenia.un.org. Cybersecurity er også i fokus; der arbejdes med nationale strategier og oprettelse af Computer Emergency Response Team mv. freedomhouse.org armenia.un.org.
• Digital dannelse og inklusion: Udover infrastruktur satses der på mennesker. Skoler og lokalmiljøer får programmer for at styrke færdigheder, der skal være ligestilling for kvinder og sårbare grupper, og lokalt netindhold skal fremmes armenia.un.org armenia.un.org. Det forventes at øge både anvendelsesfrekvens og værdiskabelse, ikke kun “passiv surf”.
• Regional og global integration: Armenien måler sig op mod globale benchmarks og stræber efter EU-niveau. Landet har allerede høj ICT Regulatory-score armenia.un.org og vil fremadrettet klatre på fx ITU ICT Development Index samt DESI. Regionalt er ambitionen at ligge mindst på niveau med Georgien, Aserbajdsjan mv. – og på sigt nærme sig EU.

Opsummeret er Armeniens netudsigter præget af modernisering og ekspansion: fiber til næsten alle hjem, 5G-dækning overalt og satellit til bjergtoppen. Udtrykket “fra fiber til sidste grænse” beskriver denne udvikling: fiberkabler på mark og satellitlinks til de fjerneste egne. Med politisk vilje og samarbejde vil Armenien transformeres til et fuldt forbundet samfund, hvor nettet bliver fundament for økonomisk vækst, uddannelse og innovation.

Sammenlignende analyse: Armenien vs. Nabolande og Globale Benchmark

Ser man på Armeniens internetadgang i regional og global kontekst, tegner der sig et blandet billede – betydelig fremgang, men med visse mangler endnu.

Penetration og brug: Armeniens ca. 77% internetbrug (2023) ligger mellem nabolandene: lidt under Georgien (~82%) og Aserbajdsjan (~86%) bm.ge bm.ge, men over store lande som Iran (ca. 70%) og verdensgennemsnittet (~66%). Niveauet matcher mange østeuropæiske lande, men halter efter Vesteuropa/Nordamerika (>90%). Mobilabonnementsraten (>100%) svarer til/ad over regionens gennemsnit – et tegn på fuldt penetreret mobilmarked. Fast bredbånd ligger dog lidt bagud med 18,5 pr. 100 freedomhouse.org (russisk eller EU-niveau er ofte 25–40 pr. 100), dog foran fx Georgien (~17–18) og Iran (~12). Dermed har mange armeniere sprunget fastnet over og bruger kun mobildata.

Hastighed og kvalitet: Armenien har respektable hastigheder, men især mobil kan forbedres. Landet ligger nr. 81 i mobil (31 Mbps), mens Georgien er nr. 68 (38 Mbps), Aserbajdsjan nr. 49 (54 Mbps) bm.ge bm.ge. Også Tyrkiet og Iran var foran i 2024 bm.ge bm.ge. Til gengæld overgik Armenien Rusland (nr. 91, 25 Mbps) bm.ge bm.ge. Fast bredbånd forventes at ligge tæt på midterfeltet globalt. Den stigende fiberdækning (83% fiber budde.com.au budde.com.au) giver håb om, at Armenien hurtigt kan overhale nabolande på fastnettet. Internetpriserne er blandt de mest overkommelige i gruppen af lav-mellemindkomstlande: 1 GB mobil under 1% af gennemsnitsindkomst, fast bredbånd 3,3% freedomhouse.org freedomhouse.org. Det er bedre end mange lande med tilsvarende BNP pr. indbygger.

Marked og politik: I regionen udmærker Armenien sig ved et diversificeret privat telekommarked – mange nabolande har stadig et dominerende statsselskab (Aztelekom/Aserbajdsjan, TIC/Iran mv.), mens Armenien har privat konkurrence freedomhouse.org freedomhouse.org. Det har givet bedre service og innovation. Politisk scorer Armenien bedst ift. internetfrihed i Freedom House’s rapporter – friere end Iran og Tyrkiet freedomhouse.org, men også konkurrencedygtig mod Georgien (dog med lidt flere problemer omkring misinformation og censur i krisetid) freedomhouse.org armenia.un.org. Reguleringsfleksibiliteten og åbningen for nye ISPs og løsninger (communitynet, Starlink m.m.) er usædvanlig for regionen og kan give et teknologisk forspring.

Globale standarder: Også bredt betragtet ligner Armenien mange udviklingslande, der har fået udbredt 4G og moderat internetbrug, men stadig arbejder på næste digitale skridt. Andelen internetbrugere (~77%) matcher verdensgennemsnittet (~66%) og nærmer sig FN-målet om “universal and affordable internet” (75% af husholdninger online i 2025). Armenien kan på mange måder fremhæves som succes i SNG/Eurasien – landet undgik enevældigt monopol (efter reformer i 00’erne), styrkede konkurrencen og rullede LTE og fiber bredt ud. På globale indeks (fx Network Readiness Index, E-Government Development Index) ligger Armenien midt i feltet, ofte næst efter Georgien men foran mange postsovjetiske stater.

Sammenfattende: Armenien er hverken i top eller bund, men solidt placeret med opadgående tendens. Landet er førende på visse områder (regulering, fiberandel) mens det har mere at hente på antal brugere og mobilydeevne. Set globalt har landet rejst sig fra meget ringe til omfattende netadgang over 20 år, og den igangværende udvikling vil formentlig bringe Armenien helt i regionens førerfelt inden længe.

Kilder:

• Freedom House – Freedom on the Net: Armenia (2023–2024 rapporter) freedomhouse.org freedomhouse.org freedomhouse.org freedomhouse.org
• Public Services Regulatory Commission, Armenien – Årsrapporter (2020–2023) freedomhouse.org freedomhouse.org
• ARKA Telecom News – Armenia 5G-lancering, markedsandele og bredbåndsdækning freedomhouse.org arkatelecom.am
• Armenpress – Team Telecom Armenia Q4 2023-resultater armenpress.am armenpress.am
• Internet Society – Community Network i Shaghap, Armenien internetsociety.org internetsociety.org
• IFC Press Release (2022) – IFC & EBRD finansiering til Telecom Armenia ifc.org ifc.org
• BM.ge News – Speedtest Global Index: Armenien sammenlignet med nabolande (august 2024) bm.ge bm.ge
• MassisPost – Starlink lancering i Armenien (mar. 2025) massispost.com massispost.com
• Azatutyun (RFE/RL) – ArmenTel-monopol og markedsliberalisering azatutyun.am
• BuddeComm Report – Armenia Telecoms Overview 2024 budde.com.au budde.com.au