Satellittelefoner: Omfattende global FAQ

Satellittelefonens Grundlæggende Funktioner

Hvad er en satellittelefon?

En satellittelefon (eller satphone) er en mobiltelefon, der forbinder direkte til kredsende satellitter i stedet for jordbaserede mobilmaster. Det betyder, at den kan foretage opkald og sende beskeder fra næsten hvor som helst på Jorden, især i områder uden mobildækning. Ligesom en almindelig mobiltelefon understøtter en satellittelefon taleopkald og SMS, og nogle modeller tilbyder lavhastighedsdata til e-mail eller basal internetadgang. Den primære fordel er, at satellittelefoner virker i fjerntliggende områder – bjerge, oceaner, ørkener – hvor der ikke findes fastnet eller mobilnetværk. Dog kræver de frit udsyn til himlen for at nå satellitten, så de har typisk en markant antenne og skal bruges udendørs eller tæt ved et vindue.

Hvordan virker en satellittelefon?

Satellittelefoner sender dit opkald eller besked op til en satellit, der kredser om Jorden, som derefter videresender signalet ned til en jordstation, der er forbundet til det offentlige telefonnet tridon.com. Reelt set, i stedet for at hoppe mellem mobilmaster, rejser din stemme gennem rummet. Afhængig af netværkets design kan opkaldet blive videresendt via flere satellitter (nogle netværk bruger links mellem satellitter) før det når en landbaseret gateway, som sender det videre til den person, du ringer til. Denne arkitektur gør, at satellittelefoner kan dække enorme områder. Dog giver det også en vis forsinkelse (latens) i samtalen – især på netværk, der bruger højtflyvende geostationære satellitter, hvor signalet skal ca. 36.000 km op i rummet og tilbage igen. I praksis kan satellitopkald have en mærkbar lydforsinkelse på cirka et halvt sekund på visse netværk. Netværk med lavjordbane-satellitter (LEO) minimerer denne forsinkelse, fordi deres satellitter kredser meget tættere på Jorden.

Hvordan adskiller en satellittelefon sig fra en almindelig mobiltelefon?

Den vigtigste forskel er, hvad de forbinder til. En mobiltelefon bruger nærliggende jordbaserede master (så den virker ikke, hvis du er uden for rækkevidde, eller masterne er nede), mens en satellittelefon sender direkte til satellitter over hovedet. Praktiske konsekvenser inkluderer:

• Dækning: Sattelefoner kan fungere næsten overalt på jorden (med visse undtagelser – se nedenfor), hvorimod mobiltelefoner er begrænset til områder med netværksdækning. Dette gør sattelefoner uundværlige til ekspeditioner, skibe, fjernarbejdspladser og katastrofeområder, hvor mobiltelefoner ikke virker.
• Fri Sigtlinje: En satellittelefon behøver frit udsyn til himlen. Bygninger, træer, bjerge eller selv tæt løv kan blokere signalet, så sattelefoner virker generelt ikke indendørs uden en ekstern antenne. Til sammenligning kan mobiltelefoner ofte virke indendørs, hvis der er mobilsignal tilgængeligt.
• Antenner og Størrelse: Satellittelefoner har som regel en stor ekstern antenne (ofte opklappelig eller fremspringende) for at kunne kommunikere med satellitter. De tidlige modeller var lige så store som mobiltelefoner fra 1980’erne, men moderne sattelefoner minder om almindelige telefoner i størrelsen (typisk ~13–17 cm høje, vejer 200–300 g). De er dog stadig lidt større end slanke smartphones på grund af antennen og det robuste design.
• Omkostninger: Satellitminutter er langt dyrere. Minutpriser og enhedsudgifter er meget højere end almindelige mobilabonnementer (se detaljer om pris nedenfor). Derfor bruges sattelefoner, når det er nødvendigt, snarere end som hverdagsmobil.
• Funktioner: De fleste sattelefoner fokuserer på basale samtaler og SMS. De mangler typisk hurtig data, app-økosystemer og højtopløselige kameraer som moderne smartphones. Til gengæld har mange specielle funktioner, som en SOS-nødknap eller mulighed for at sende GPS-positioner for sikkerhed (funktioner, der sjældent findes i almindelige mobiltelefoner).

Sammenfattet er en satellittelefon et specialiseret apparat til pålidelig kommunikation uden for almindelig rækkevidde. Den ofrer noget bekvemmelighed (kræver fri himmel, højere pris, simplere funktioner) til gengæld for forbindelse praktisk talt hvor som helst på Jorden.

Hvorfor og hvornår ville jeg få brug for en satellittelefon? Hvem bruger dem?

Du bør overveje en satellittelefon, hvis du rejser eller arbejder uden for rækkevidde af almindelige mobilnetværk, eller hvis du behøver en nød-backup til kommunikation. Typiske brugsscenarier inkluderer:

• Fjernrejser og Eventyr: Vandrere, sejlere, overlandere, bjergbestigere og opdagelsesrejsende medbringer sattelefoner for at være forbundet i øde egne, oceaner eller polarområder uden mobildækning. Ved uheld (skader, faret vild) kan en sattelefon kontakte hjælp hvor som helst. Det er reelt et livline i ødemarken.
• Søfart og Luftfart: Skibe til søs og private fly bruger ofte satellittelefoner (eller fast installerede satellitkommunikationssystemer), fordi jordbaserede netværk forsvinder, så snart du forlader kystlinjen. Sattelefoner muliggør opkald og SMS langt ude på havet (ofte brugt sammen med satellitradiosystemer).
• Landlige & Fjerntliggende Arbejdspladser: Feltforskere, minearbejdere, olie- og gasarbejdshold, skovfolk, humanitære arbejdere og militærenheder, der opererer i fjerntliggende områder, er afhængige af satellittelefoner til at koordinere og rapportere resultater. Alle brancher med aktiviteter uden for byerne kan udstyre personale med sattelefoner af hensyn til sikkerhed og logistik.
• Beredskab og Katastrofeindsats: Efter naturkatastrofer (orkaner, jordskælv mv.) eller i krigszoner kan lokal kommunikation bryde sammen. Satellittelefoner bliver afgørende for nødhjælpsarbejdere, NGO’er og myndigheder til at organisere hjælpearbejdet. De er også populære til nødpakker (fx har visse husholdninger eller firmaer i orkan-udsatte områder en sattelefon som backup, når strøm og mobilnet er nede).
• Personligt Nødbrug: Nogle personer har en sattelefon til nødbrug (fx folk på landet, doomsday-preppers, eller personer med kritiske helbredstilstande, der rejser væk fra alfarvej). Hvis du skal kunne tilkalde hjælp uanset hvad, giver en satellittelefon denne tryghed.

Kort sagt, satellittelefoner bruges, når almindelige telefoner ikke slår til. Hvis du altid er i by- eller mobildækning, behøver du sandsynligvis ikke én. Men for globetrottere, professionelle i fjerntliggende områder og nødsituationer kan en sattelefon være uundværlig.

En rejsende bruger en Iridium-satellittelefon udendørs. Satellittelefoner skal bruges med frit udsyn til himlen – bemærk den udtrukne antenne, der er nødvendig for fri sigtlinje til kredsende satellitter.

Er der nogen ulemper ved satellittelefoner?

Ja – der er flere kompromiser med sattelefonteknologi:

• Omkostning: Både apparatet og abonnementet er dyre sammenlignet med almindelige mobiltelefoner. Forvent at betale flere hundrede til over tusind dollars for selve telefonen, og taletid koster ofte fra $1 pr. minut og op (uddybes i Omkostninger og Abonnementer). Denne høje pris gør almindeligt brug upraktisk for de fleste.
• Fri Sigtlinje-Begrænsninger: Som nævnt virker sattelefoner ikke under jorden, i de fleste bygninger eller selv under tæt skov uden ekstern antenne. Du kan være nødt til at gå til et åbent sted eller op i højden for at ringe. Selv mens du holder telefonen, kan det være nødvendigt at rette antennen mod en satellit. Brug i byerne er udfordrende – høje bygninger kan blokere signalet (“urbane slugter”).
• Taleforsinkelse: Afhængig af netværket kan der være mærkbar forsinkelse i samtalen. Dette gælder især på netværk med geostationære satellitter (som Inmarsat eller Thuraya), hvor ca. 0,5 sekunders forsinkelse hver vej er normalt på grund af de 70.000+ km signalet skal rejse tur-retur til rummet. Man skal have lidt tålmodighed for ikke at tale i munden på hinanden. LEO-netværk (Iridium, Globalstar) har lavere latens (måske 50–150 ms), så de minder mere om mobilopkald i reaktionstid.
• Lavere Samtale-Kvalitet: Lydkvaliteten er generelt god (digitale codecs), men kan mangle lidt sammenlignet med moderne HD-mobilsamtaler. Og hvis signalet er svagt eller blokeret, kan der være udfald. Samlet set er lydkvaliteten dog markant forbedret på moderne sattelefoner (Globalstar markedsfører fx “krystalklar” lyd), men den kan variere efter forholdene.
• Langsom Data: Hvis du behøver internet, leverer satellittelefoner meget lave hastigheder sammenlignet med selv 3G-mobil. Vi taler om opkalds-modem hastigheder (fx 2,4 kbps til måske 20 kbps på håndholdte telefoner) – nok til tekst-e-mails eller GPS-koordinater, men ikke til at browse nettet eller streame. Nogle nyere tjenester og hotspots kan nå et par hundrede kbps (mere om dette under Datatjenester), men højhastighed kræver større udstyr (ikke håndholdte).
• Størrelse/Batteri: Selvom de er bærbare, er sattelefoner lidt større og tungere end typiske smartphones pga. antennen og det robuste design. Batteritiden er god, men kortere end for mange basale mobiltelefoner – typisk nogle timers tale. Du skal være opmærksom på opladning, hvis du er på længere ture uden strøm (det er almindeligt at medbringe et solcellelader eller ekstra batteri).
• Regulatoriske Begrænsninger: I nogle lande må du simpelthen ikke bruge eller medbringe en satellittelefon lovligt (mere om dette under Lovlighed). Dette kan være en væsentlig “ulempe” hvis du rejser internationalt, da det kan give store problemer at have en sattelefon det forkerte sted.

På trods af disse ulemper er der ofte ingen alternativer, når du har brug for en satellittelefon. Brugere accepterer disse begrænsninger for at få forbindelse i kritiske situationer.

Dækning og Satellitnetværk

Virker satellittelefoner overalt i verden?

Næsten. Løftet om en satellittelefon er global dækning, men der er nogle få forbehold:

• Fri sigtelinje: Teknisk set kan en satellittelefon få signal overalt, så længe den har en fri sigtelinje til satellitten (ingen forhindringer som terræn, bygninger, tæt vegetation). Hvis du befinder dig i en dyb kløft, inde i en bunker eller under tæt jungletag, kan telefonen måske ikke få forbindelse til en satellit, før du bevæger dig ud i et åbent område. I et åbent himmelmiljø (sletter, ørken, åbent hav, osv.) kan du som regel forbinde fra ethvert punkt på Jorden med det rigtige netværk.
• Netværksdækning: Forskellige satellitnetværk har forskellige dækningsområder. Iridium er det eneste netværk, der tilbyder ægte 100% global dækning, inklusive polarområderne. Inmarsat har næsten global dækning (ca. 70°N til 70°S breddegrad); det dækker ikke de ekstreme poler. Thuraya dækker cirka 160 lande primært i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Australien, men ikke Amerika eller polarområder. Globalstar dækker de fleste befolkede landområder, men der er huller i netværket (det kræver forbindelse til regionale jordstationer, så meget fjerntliggende hav- eller polarområder er ikke dækket). Tjek altid udbyderens dækningskort før du stoler på en satellittelefon i et specifikt område. Hvis du har brug for dækning overalt, er Iridium det oplagte valg.
• Ekstreme breddegrader: Som nævnt, bør polarekspeditioner bruge Iridium. Inmarsats geostationære satellitter befinder sig over ækvator, så når du er tæt på polerne, vil satellitten ligge lavt på din horisont; du kan miste sigtelinje eller have en ustabil forbindelse (og over visse breddegrader, slet ingen dækning). Thuraya når heller ikke polerne. Globalstars satellitter dækker heller ikke de høje polarområder (deres baner har maksimum ved ca. 52° hældning). Så til brug i Arktis/Antarktis er Iridium reelt det eneste valg.
• Havet: Inmarsat og Iridium giver begge havdækning (Inmarsat har længe serviceret skibsindustrien). Thurayas dækning er regional (f.eks. dækker den kystnære områder i sit fodaftryk, men ikke det centrale Stillehav). Globalstar har nogle huller på åbent hav, da satellitten skal være i kontakt med en jordstation – dækning er bedst nær kontinenterne. Igen, Iridiums konstellation dækker åbent hav overalt (en af grundene til at Iridium-telefoner er populære på yachter og skibe).
• Indendørs & underjordisk: Som udgangspunkt nej – hvis du er indendørs, virker en satellittelefon ikke af sig selv (bygningen blokerer signalet). Løsningen er at bruge en ekstern antenne eller dockingstation. For eksempel findes der dockingkits, der lader dig placere en antenne udenfor (på et tag eller et køretøj) og føre et kabel til en indendørs dockingholder, hvilket effektivt skaber en “satellittelefon-fastnet” indendørs. På den måde kan du bruge en satellittelefon indendørs (almindeligt på både, i biler eller felkontorer), men det kræver ekstra hardware. Der findes også satellit Wi-Fi-hotspot-enheder (som Thuraya Hotspot eller Iridium GO), som du lader stå udenfor eller ved et vindue, og derefter forbinder til med din mobiltelefon via Wi-Fi fra indendørs satcomglobal.com. Men en satellittelefon alene, uden disse tilbehør, skal være udendørs under åben himmel.

Sammenfattende kan en satellittelefon virke næsten overalt på Jorden, hvis du vælger det rigtige netværk og har fri sigtelinje. Til egentlig global brug (inklusive polerne), brug Iridium. Til de fleste andre regioner kan Inmarsat eller andre være tilstrækkelige. Bekræft altid, at din udbyder har dækning, hvor du skal bruge telefonen (især ved niche-lokationer).

Hvilke større satellittelefon-netværk findes der, og hvordan adskiller de sig (Iridium, Inmarsat, Thuraya, Globalstar osv.)?

Der findes flere satellitudbydere, hver med sin egen satellitflåde og dækning. De “fire store” til håndholdte satellittelefoner er Iridium, Inmarsat, Thuraya og Globalstar:

• Iridium: Et USA-baseret netværk med 66 aktive satellitter i lavt kredsløb om Jorden (LEO). Iridium tilbyder ægte global dækning, fra pol til pol. Dets satellitter kredser ~780 km over Jorden og danner et mesh-netværk med sammenkoblede satellitter, hvilket betyder, at dit opkald kan sendes via rummet til en satellit over en jordstation. Vigtigste fordele: virker overalt på planeten, inklusive åbne have og poler; lavere forsinkelse (~0,1–0,2 sekunder én vej) grundet lav bane; hvis noget blokkerer én satellit, kommer der snart en ny i sigte (satellitterne flytter sig over hovedet). Bemærk: kræver fri udsigt til himlen – som alle satellittelefoner – og signal kan blokeres af forhindringer, men de bevægende satellitter betyder, at du ofte hurtigt får signal igen, hvis det kortvarigt forsvinder. Iridium-telefoner er ofte dyrere, og taletid koster lidt mere, hvilket afspejler den globale dækning. Typiske brugere: ekspeditioner, regering/militær, luftfart og shipping (især polare områder).
• Inmarsat: Et britisk-baseret netværk (driftsstart i 1980’erne). Det bruger få store geostationære (GEO) satellitter placeret ~35.700 km over ækvator. Inmarsat dækker næsten hele kloden undtagen de ekstreme polområder (ca. over ~ ±75° bredde). Kun 3–4 GEO-satellitter er nødvendige til dette næsten-globale fodaftryk. Vigtigste fordele: stabil forbindelse (satellitten står “fast” på himlen); generelt stærkt signal indenfor dækningsområdet, hvis du peger telefonens antenne mod satellitten. Inmarsats håndsæt (fx IsatPhone) har god lydkvalitet og meget lang batterilevetid. Bemærk: kan ikke bruges i polarområder; højere forsinkelse (~0,5 sek.) på grund af distancen; kræver mere bevidst pegen mod satellitten over ækvator (telefonen har signalstyrkemåler for at hjælpe dig med at rette ind). Inmarsat tilbyder også forskellige bredbåndstjenester (som BGAN-data). Populær blandt maritime brugere (skibskommunikation), medier (journalister i fjerntliggende områder) og globale rejsende, der ikke skal til polerne. Inmarsat-taletid kan være økonomisk fordelagtig, hvis du ikke har brug for polardækning.
• Thuraya: Baseret i De Forenede Arabiske Emirater, driver Thuraya 2 GEO-satellitter med dækning af specifikke regioner. Fodaftrykket omfatter Europa, det meste af Afrika, Mellemøsten, Asien og Australien. Den dækker ikke Amerika eller polarområder. Thuraya er kendt for små, mobil-lignende håndsæt og relativt lavere priser. Vigtigste fordele: billigere enheder og abonnementer (for dem i dækningsområdet) og nogle nyskabende produkter (Thuraya var først med smartphone-lignende satellittelefoner og SatSleeve-tilbehør, der kan gøre almindelige smartphones til satellittelefoner). Bemærk: Kun til regional brug; hvis du rejser til den vestlige halvkugle, virker Thuraya ikke. Forsinkelse er den samme som anden GEO (~0,5 sek.). Desuden vil satellitten på høje breddegrader (fx langt nord i Europa) stå lavt på himlen, så terræn kan lettere blokere signalet. Thuraya er velegnet til brugere primært i EMEA og dele af Asien, der ønsker en billig satellittelefon til disse regioner.
• Globalstar: Et amerikansk netværk, der benytter en konstellation af LEO-satellitter (ligesom Iridium) – oprindeligt 48 LEO, nu en anden generation med 24 satellitter (flere på vej). Dækning: Globalstar har betydelig, men ikke helt global, dækning. Netværket dækker det meste af Nordamerika, Europa og Australien, dele af Sydamerika samt kystområder af Afrika/Asien – altså middels-breddegrades landområder med adgang til jordstationer. Globalstar-satellitter skal kunne “se” en af deres regionale jordportaler for at gennemføre opkald, så der er huller over åbent hav og meget afsides områder uden portaler. Dækker heller ikke polerne (banens hældning ca. 52°). Vigtigste fordele: Når du er inden for dækningsområdet, har Globalstar ofte fremragende lydkvalitet og lav forsinkelse (LEO-baner ~1400 km). Ofte billigere abonnementer; Globalstar tilbyder tit kampagner (fx subsidierede telefoner ved abonnement). Bemærk: Ikke egnet til ekstremt fjerne ekspeditioner, da der er dækningshuller. Før du vælger Globalstar, tjek deres kort for at sikre, at dit område er dækket. Populær til udendørsaktiviteter i Nordamerika (Globalstar driver også SPOT-satellitbudskabsenheder til SOS og tracking).

Der er også nye og kommende satellitnetværk værd at nævne:

• Starlink (SpaceX): Dette er primært en satellit-internettjeneste (med tusindvis af LEO-satellitter), der kræver en særlig parabol. Det er ikke et håndholdt telefon-netværk. Dog har SpaceX annonceret et samarbejde med T-Mobile om at lade Starlink bruges direkte med almindelige telefoner til SMS i fremtiden. Nye Starlink-satellitter får “direct-to-cell”-antenner, som sigter efter at understøtte SMS og på sigt talebeskeder til standardmobiltelefoner (forventet slut 2024 eller 2025). Det er stadig under udvikling, men tyder på en fremtid, hvor din almindelige mobil kan forbinde til satellitter for begrænset service (se mere under Almindelige telefoner tilslutter satellitter).
• AST SpaceMobile og Lynk: Dette er startup-virksomheder, der opsender satellitter designet til at fungere som “mobilmaster i rummet” for normale mobiltelefoner. I 2023 skabte AST SpaceMobile overskrifter ved at gennemføre verdens første 5G-telefonopkald direkte mellem en uændret smartphone og en satellit (BlueWalker-3-test). Lynk Global har med succes sendt SMS’er fra satellitter til almindelige mobiler og har fået FCC-licens til at operere satellit-til-telefon-tjeneste. Disse netværk er endnu ikke i bred drift, men er i testfase og tidlig udrulning. Målet er at tilbyde global SMS/tale-dækning til almindelige mobiler (gennem partnerskaber med operatører).
• Andre regionale systemer: Der har eksisteret enkelte mindre eller regionale satellittelefon-systemer (f.eks. TerreStar og LightSquared/SkyTerra i Nordamerika, ACES i Asien, Tiantong i Kina osv.). Nogle af disse var enkelt-satellit-systemer tiltænkt service i udvalgte områder, eller en integration med mobilnettet (TerreStar f.eks. opsendte en satellit og tilbød kortvarigt satellitmulighed til AT&T-smartphones). De fleste af disse er lukkede eller har begrænset dækning. Det skal nævnes, at Kinas Tiantong-satellitter (opsendt siden 2016) giver indenlandsk satellittelefoni i Kina og omegn – Kina har udviklet egne satellittelefoner til dette system. De er ikke globalt tilgængelige, men hvis du er i Kina, er en Tiantong-telefon den lokalt godkendte satellitefon-løsning (da udenlandske satellittelefoner er forbudt – se afsnittet Lovlighed).

For at visualisere forskellene er her en sammenligningstabel med hovedegenskaber for de største netværk:

Hvert netværk kræver sin egen specifikke telefon eller enhed – du kan ikke bruge en Inmarsat-telefon på Iridiums netværk osv. Dit valg afhænger af, hvor du har brug for dækning, og hvad dine prioriteter er (global rækkevidde vs. pris vs. datahastighed).

Hvilket satellitnetværk er bedst for mig – Iridium vs Inmarsat vs andre?

Der findes ikke én løsning, der passer til alle; det afhænger af dine behov:

• Hvis du har brug for overalt-dækning (inklusive polerne eller fjerntliggende have): Vælg Iridium. Det er den eneste udbyder med satellitter, der dækker absolut alle steder på Jorden. Eksempler: polarekspeditioner, jordomsejling eller en enkelt enhed til global rejse på alle kontinenter.
• Hvis du primært befinder dig i ikke-polære områder og ønsker pålidelig service: Inmarsat er et fremragende valg. Det har meget pålidelige forbindelser inden for dets dækningsområde, og IsatPhone 2-håndsættet er anerkendt for opkaldskvalitet og batterilevetid. For maritime brugere der ikke kommer nær polerne, er Inmarsat populært (det er standard for skibes nødkommunikation). Desuden kan Inmarsat-talepakker være omkostningseffektive, hvis du ikke har brug for dækning ved polerne.
• Hvis du har et lille budget og dit område passer med Thurayas dækningsområde: Thuraya kan spare dig penge. Thuraya XT-LITE-telefonen er for eksempel markant billigere end en Iridium-telefon, og minutprisen kan være lavere på nogle Thuraya-abonnementer. Det er ideelt for brugere i Afrika, Mellemøsten, Europa og Asien. Men husk, den virker ikke i Amerika, så det er ikke til rejser verden rundt – det er regionsspecifikt.
• Hvis du er i Nordamerika og vil have en billig løsning til lejlighedsvis brug: Globalstar kan være tilstrækkeligt. For eksempel vælger vandrere eller jægere i det kontinentale USA/Kanada ofte Globalstar, hvis de blot skal kunne ringe hjem fra vildmarken. Telefoner og abonnementer er ofte subsidieret (nogle gange kan du få en Globalstar-telefon for et par hundrede dollars med abonnement). Talekvaliteten er meget god, når du har dækning. Vær dog opmærksom på dækningsbegrænsninger – fx ville det ikke være valget til en Atlanterhavskrydsning eller en Amazonas-ekspedition.
• Hvis du har brug for data eller bredbånd: Ingen af de håndholdte satellittelefoner giver højhastighedsdata – du skal bruge en større terminal. Inmarsats BGAN eller den nyere Iridium Certus tjeneste kan levere flere hundrede kbps til endda et par Mbps (med laptop-størrelse eller køretøjsmonterede enheder), men det er ikke lomme-telefoner. Thuraya har den lille SatSleeve og Hotspot med hhv. ca. 60 kbps og 384 kbps til smartphones. Hvis data har høj prioritet (fx afsendelse af store filer, højhastighedsinternet), skal du se nærmere på disse specialiserede enheder fremfor de klassiske satellit-håndsæt. Til ren e-mail/WhatsApp-beskeder kan en satellittelefon klare opgaven – dog langsomt.

Opsummeret: Iridium = ultimativ dækning, Inmarsat = solid næsten global med gode tjenester, Thuraya = budget-regional, Globalstar = budget men tjek dækning. Mange professionelle bærer faktisk flere enheder (fx en Iridium-telefon plus en Inmarsat bredbåndsenhed) for at balancere fordele. Men for førstegangskøbere: beskriv hvor du vil bruge den, og vælg det netværk der dækker området.

Virker en satellittelefon indenfor, under jorden eller i et køretøj?

Ikke af sig selv. Satellittelefoner kræver frit udsyn til satellitten, så de fungerer generelt ikke indendørs, under jorden eller selv i et lukket køretøj som en bil – uden hjælp. Her er nogle specifikke detaljer:

• Indendørs: Hvis du prøver at bruge en håndholdt satellittelefon dybt inde i en bygning, får du ikke signal. Nogle gange kan du få et svagt signal tæt ved store vinduer eller på øverste etage med et tyndt tag, men det er ikke til at regne med. Standardpraksis er at gå udenfor. Der er dog løsninger: mange satellittelefoner har stik til eksterne antenner. Du kan montere en lille antenne på taget eller uden for et vindue og trække et kabel til en dockingstation eller direkte til telefonen. Tilbehørsproducenter som ASE og Beam tilbyder docking-sæt, der effektivt gør satellittelefonen til en “fastnet-telefon”, du kan bruge indendørs med udendørs antenne. Dette er almindeligt på både (antenne i masten, telefon i kabinen) og felkontorer. Derudover kan enheder som Thuraya SatSleeve Hotspot eller Iridium GO skabe et trådløst satellit-hotspot – du placerer enheden (med dens antenne) udendørs eller på taget og forbinder derefter din smartphone via Wi-Fi indefra. Så med det rigtige setup kan du godt bruge en satellittelefon indendørs, men ikke uden ekstraudstyr.
• Under jorden eller under vandet: Nej – hvis du er i en hule, en mine, en metrotunnel, osv., vil en håndholdt satellittelefon slet ikke virke (ingen udsyn til himlen). Der er ingen praktiske løsninger undtagen at trække kabelførte antenner til overfladen. Under vand er også umuligt (radiosignaler trænger dårligt gennem vand, og der er ingen frit udsyn til himlen). Til undervandskommunikation bruges andre systemer – ikke satellittelefoner.
• I køretøjer: Hvis du er inde i en bil eller et fly, vil metalrammen som regel blokere satellitsignalet. I en bil kan du være heldig gennem vinduerne eller hvis det er en cabriolet med taget nede – men generelt kræves en ekstern køretøjsantenne. Mange satellittelefonbrugere, der opererer fra køretøjer, bruger en magnet-monteret antenne på biltaget, forbundet til en dockingstation eller direkte til telefonen via et kabel satcomglobal.com. Dette muliggør brug under kørsel. For eksempel kan du have satellittelefonen fastmonteret på instrumentbrættet og antennen på taget, så du kan tale mens du kører (ligesom en satellit-GPS-antenne). På både er en ekstern antenne typisk også monteret for kontinuerlig brug.
• Fly: Det er ikke tilladt at bruge en håndholdt satellittelefon på et kommercielt fly (og den vil ikke få signal i det metalbeklædte skrog). Fly har deres egne kommunikationssystemer. Nogle private fly kan medføre en Iridium-telefon, der er forbundet til en ekstern antenne – det er muligt med specielle sæt. Men for almindelige passagerer er det ikke muligt at bruge satellittelefon under flyvning. (Bemærk også: På nogle flyselskaber betragtes de som farligt gods, hvis de ligger tændt i indchecket bagage pga. lithiumbatteriet og regler – tjek altid flyselskabets regler når du rejser med én).

Så tommelfingerreglen er: satellittelefoner kræver åben himmel. Hvis du skal bruge dem indendørs eller i køretøj, så investér i en ekstern antenne eller en repeaterløsning. Nogle netværk hjælper lidt ved at give envejskommunikation (paging) eller kaldealarmsignaler, som nogle gange kan trænge nok igennem til at underrette dig om et indgående opkald, selvom du ikke kan besvare det indendørs satcomglobal.com. For eksempel har Iridium en paging-kanal, der kan advare telefonen om indgående opkald indendørs, så du kan nå at gå udenfor og tage opkaldet satcomglobal.com. Men du skal sandsynligvis stadig ud for faktisk at tale sammen.

Påvirkes satellittelefoner af vejr eller terræn?

Terræn – ja; vejr – kun hvis det er ekstremt.

• Terræn og forhindringer: Alt, hvad der blokerer den frie sigtelinje, vil afbryde satellittelefonens signal. Bjerge, bakker, klipper eller endda store bygninger kan blokere signalet til satellitten. For GEO-satellitter (Inmarsat/Thuraya): Hvis du har et bjerg eller en høj bygning mod syd for dig (mod nord på den sydlige halvkugle), kan det blokere for den faste satellit. For LEO (Iridium/Globalstar) betyder forhindringer også noget, men da satellitterne bevæger sig, kan du få signal, når satellitten står et andet sted på himlen. Tætte skove eller jungle kan dæmpe signalet betydeligt – brugere i tæt skov må ofte finde en lysning eller bruge en ekstern antenne over trætoppene. I byområder skaber højhuse “skyggezoner”. Der findes bærbare repeatere, der kan forlænge rækkevidden lidt omkring forhindringer, men generelt gælder: væsentlig blokering = ingen service.
• Vejr: Satellittelefonernes frekvenser (L-båndet, omkring 1,5–1,6 GHz) er relativt modstandsdygtige over for vejret. Regn, sne og skyer har normalt minimal indflydelse på L-bånd-signal, og det er derfor disse frekvenser bruges – de trænger bedre gennem regn end højere frekvenser. Let til moderat vejr vil normalt ikke forringe samtalen mærkbart. Dog kan ekstremt kraftig regn eller tordenvejr give signal-dæmpning (rain fade), men oftest ikke nok til at afbryde samtalen helt – måske en let knitren eller et fald i kvaliteten. Du kan opleve problemer i de mest voldsomme regnskyl, eller hvis telefonens antenne gennemblødes (vand kan forringe antennens effektivitet). Mange har dog brugt satellittelefoner i orkaner og snestorme uden problemer – den største udfordring er ofte bare at holde udstyret tørt og sikkert, frem for tab af signal. Skyer, tåge, sne – har næsten ingen effekt på L-bånd.
• Solaktivitet: En sjældent forekommende faktor – soludbrud eller geomagnetiske storme (solaktivitet) kan forstyrre radiokommunikation, også satellit. Det er ikke almindeligt, men en stor solstorm kan midlertidigt forringe satellitsignaler over store områder. Der er ikke meget, brugeren kan gøre, men det er en sjælden og oftest kortvarig hændelse.
• Temperatur og miljø: Ikke egentlig signalforstyrrelse, men bemærk at satellittelefoner er bygget til at modstå barske miljøer. De fleste er specificeret til at fungere fra omkring -20°C op til +55°C, og er forseglet mod støv og lidt vand. De holder generelt til både ørkenvarme og arktisk kulde (batteritiden bliver dog kortere i stærk kulde). Mange satellittelefoner er robuste til udendørs brug – for eksempel er Iridium Extreme 9575 militærspecifik og IP65-certificeret (støvtæt og vandstråle-resistent). Vejret ødelægger altså sjældent telefonen heller.

Bundlinje: terræn er en større fjende for satellittelefonsignaler end vejret. Hvis du befinder dig i vanskeligt terræn, så søg op på et højt og åbent sted for det bedste resultat. Vær ikke så bekymret for brug i regn eller sne – beskyt dog enheden mod vandskade, hvis den ikke er fuldt vandtæt (mange er vandafvisende). Og hvis du har mistanke om, at en forhindring (som bjerg eller bygning) blokerer signalet, så prøv at skifte position eller vent på en mere fordelagtig satellitvinkel (for LEO-systemer).

Brug af en satellittelefon: Betjening og funktioner

Hvordan foretager jeg et opkald på en satellittelefon?

At bruge en satellittelefon er lignende at bruge en mobiltelefon, med nogle få ekstra trin/overvejelser:

1. Gå udenfor og forlæng antennen: Først skal du sikre, at du har frit udsyn til himlen. Træk eller fold telefonens antenne helt ud (f.eks. træk antennen op eller slå den ud, afhængigt af modellen). Satellittelefoner vil ikke registrere på netværket, før antennen er oppe, og de har frit udsyn. Mange telefoner har en signalstyrkeindikator, der hjælper dig med at orientere den. For GEO-satellitter (Inmarsat/Thuraya) skal du måske dreje eller vippe telefonen, indtil du får forbindelse til satellitten (telefonen vil normalt guide dig med bip eller en signalbjælke). For Iridium/Globalstar er det som regel nok blot at have antennen lodret og telefonen udenfor, da satellitterne passerer over dig.
2. Vent på registrering: Tænd telefonen og vent på, at den får forbindelse til satellitnetværket. Dette kan tage fra få sekunder op til et minut eller to. Telefonens display viser, når den er registreret (f.eks. “Registreret” eller netværksnavnet). Når du er registreret, kan du foretage og modtage opkald. Hvis der ikke opnås forbindelse, skal du måske justere din position eller tjekke, at SIM-kortet er aktivt.
3. Indtast nummeret: Satellittelefoner benytter internationalt opkaldsformat. Hver sattelefon har i praksis et “internationalt” nummer. For at ringe til et hvilket som helst nummer, skal du normalt taste “+” (eller den internationale adgangskode), derefter landekoden og nummeret, ligesom når du ringer internationalt fra en mobiltelefon. Eksempel: For at ringe til et amerikansk nummer (555-1234 i områdekode 212), skal du taste +1 212 555 1234. For at ringe til et britisk nummer, tast +44 … osv. Hvis du ringer til en anden satellittelefon, taster du dens særlige landekode (se næste Q&A om sattelefonnumre).
   • Nogle satellitnetværk har genveje: f.eks. på Iridium kan du blot taste 00 og derefter landekoden og nummeret (00 er den internationale præfiks). Men at bruge “+” virker altid, hvis telefonen har en +-tast.
   • Tryk på den grønne “Send” eller opkaldsknap (ligesom på en mobil) for at starte opkaldet.
4. Tal og lyt med en lille pause: Når forbindelsen er oprettet, skal du huske, at der kan være op til et halvt sekunds forsinkelse. Det hjælper at sige “over” eller lave en pause, så I ikke taler i munden på hinanden, især på GEO-systemer.
5. Afslut opkaldet: Læg på ved at trykke på den sædvanlige Rød/Slut-knap.

Tips: Hold antennen pegende opad under opkaldet (nogle telefoner har et signalmeter, du kan holde øje med – hvis signalet falder, så justér orienteringen). Prøv at undgå at blokere antennen med hånden. På grund af den retningsbestemte funktionalitet bruger mange et headset, så de kan holde telefonen i den bedste position for signal imens de taler. Hvis du står stille, så forbliv i ro for at forhindre signalet i at gå tabt – især med GEO-satellitter, hvor selv små bevægelser kan resultere i signaludfald. Hvis et opkald afbrydes, så prøv igen – det kan ske, hvis satellitten bevæger sig ud af rækkevidde (ved LEO-netværk kan opkald overføres mellem satellitter, men lejlighedsvis kan et opkald falde ud under et sådan håndskifte, eller hvis signalet midlertidigt blokeres).

Grundlæggende er opkalds- og tasteproceduren på en sattelefon ikke svær – det minder meget om en gammel mobiltelefon. Den primære forskel er, at man først skal oprette et satellitlink, og at man altid bruger internationalt opkaldsformat.

Hvordan sender jeg en SMS (tekstbesked) med en satellittelefon?

At sende en SMS-besked på en satellittelefon ligner meget at sende fra en mobil, dog kan brugerfladen være lidt mere enkel (ingen WhatsApp eller iMessage – kun klassisk SMS):

• Sørg for, at du er registreret på netværket (igen: tændt telefon, antenne op, udendørs).
• Find beskedmenuen på telefonen (typisk “Beskeder” eller et konvolutikon). Vælg “Ny besked” eller “Opret SMS”.
• Du bliver bedt om at indtaste destinationsnummeret. Vigtigt: Du skal som regel indtaste nummeret i internationalt format (med +landekode), også selvom det er en lokal mobil. For eksempel, +61… for Australien eller +254… for Kenya, osv. Hvis du sender til en anden sattelefon, indtast det fulde satnummer inklusive dets landekodepræfiks.
• Skriv beskeden. Sattelefoner bruger generelt gammeldags T9-indtastning på numerisk tastatur (medmindre du har en model med fuldt tastatur eller en smartphone-lignende brugerflade). Hold det kort – standard SMS-tegnbegrænsning (160 tegn) gælder. Nogle netværk tillader længere sammenkædede beskeder, men det er bedst at være kortfattet, da signaludfald kan påvirke længere beskeder.
• Send beskeden og vent på bekræftelse. På grund af satellitforbindelsen kan det tage lidt længere end på en mobil, før SMS’en går igennem. Du kan se en statusbjælke eller bare “sendt” efter nogle sekunder. På nogle telefoner rykker beskeden fra Udbakke til Sendt, når den er leveret. Hvis du bevæger dig eller mister signal under afsendelse, kan beskeden fejle eller blive forsinket. Typisk vil telefonen prøve igen nogle gange, hvis den ikke sendes med det samme.

Satellit-SMS kan leveres til almindelige mobiltelefoner eller e-mailadresser (nogle sattelefoner tillader at sende en SMS til e-mail ved at indtaste en e-mailadresse i stedet for et nummer). Bemærk, at hvis en sattelefon sender en SMS til en mobil, vil modtageren se, at den kommer fra sattelefonens specielle nummer (som kan ligne et mærkeligt internationalt nummer). De kan normalt svare blot ved at trykke “svar”, men det koster dem international SMS-takst, da de skriver til et internationalt/satellitnummer.

Pris: SMS på satellitnetværk er billigere end taleopkald, men stadig ikke gratis – typisk omkring $0,5 til $1 pr. besked på mange abonnementer (nogle abonnementer inkluderer en pakke SMS’er). På visse abonnementer (f.eks. nogle Iridium-pakker) kan SMS-prisen komme ned på ~$0,10 stykket, men hvis du betaler pr. brug, så regn med cirka $0,50.

En god ting: Indkommende SMS til en sattelefon er ofte gratis for sattelefonbrugeren (du betaler for at sende fra sattelefonen, men ikke for at modtage). Nogle udbydere har endda en webportal, hvor folk kan sende en kort besked gratis eller meget billigt, som du modtager på telefonen. For eksempel har Iridium en webformular til at sende en gratis 160-tegns besked til en Iridium-telefon, og Globalstars SPOT-messaging tillader nogle gratis indgående beskeder.

Har satellittelefoner internet- eller datamuligheder?

Ja, men meget begrænsede sammenlignet med smartphones. Alle moderne satellittelefoner tilbyder mindst nogle datatjenester, men hastighederne er meget lave, og forbruget er dyrt. Her er hvad du kan forvente:

• Dial-up data: Traditionelle sattelefoner (Iridium 9555/9575, Inmarsat IsatPhone) har kredsløbsbaseret data – i praksis som et dial-up modem via satellit på 2,4 kbps (Iridium) eller ca. 20 kbps (Inmarsat). Dette er ekstremt langsomt i forhold til nutidens standard og egner sig kun til tekst-e-mails eller helt basal data. For eksempel kan Inmarsat IsatPhone 2 sende korte e-mails eller GPS-lokationsrapporter via denne datakanal. Iridium-telefoner kan forbindes til en bærbar via USB og give mulighed for at sende e-mails eller groft tekst-webbrowsing ved hjælp af speciel software. Forvent ikke billeder eller medier – det er kun til tekstbaseret kommunikation.
• SMS-til-e-mail og korte data: Nogle telefoner gør det muligt at sende en kort e-mail som en SMS, eller har indbygget GPS-koordinat-afsendelse. Det er ikke båndbreddekrævende funktioner, men de er nyttige (f.eks. “send min position”, der sender din GPS-position til nogen via SMS/e-mail). Disse bruger netværkets data, men kun i små mængder.
• Forbedrede data-tilbehør: Der findes gadgets, der forbedrer mulighederne:
  • Thuraya SatSleeve+ – et sleeve til smartphones (iPhone/Android), der omdanner din smartphone til en satellittelefon med tale, SMS og lavhastighedsdata. Den tilbyder omkring 60 kbps datakapacitet, nok til at bruge beskedapps, basal sociale medier eller helt let browsing. 60 kbps er stadig langsomt (cirka en tiendedel af 3G-hastighed), men meget bedre end 2,4 kbps. Det er en af de mere avancerede datamuligheder for en håndholdt enhed.
  • Satellit-hotspots (Wi-Fi-routere): For eksempel er Inmarsat IsatHub (Wideye iSavi) et bærbart hotspot – du medbringer en lille terminal (på størrelse med en iPad), der forbinder til Inmarsat og laver et Wi-Fi-netværk til dine enheder. Det kan opnå omkring 384 kbps downloadhastighed, hvilket svarer til tidlig 3G, og kan understøtte e-mails med vedhæftninger, lavopløsningsfoto-overførsler eller basal webadgang. Iridiums GO!-enhed laver også et Wi-Fi-hotspot (dog er Iridium GO begrænset til ~2,4 kbps i realtid, men kan batch-komprimere data til effektivt ~20 kbps). Disse apparater giver mulighed for at bruge e-mail-apps eller specielle browsere på din smartphone/bærbare, som kraftigt komprimerer data for at udnytte den lille båndbredde bedst muligt.
  • BGAN/Certus-terminaler: Ikke håndholdte, men værd at nævne – Inmarsats BGAN-terminaler og Iridiums nyere Certus-terminaler kan give hundredevis af kbps, op til flere Mbps data (for eksempel kan Iridium Certus opnå ~700 kbps på den største enhed, og BGAN HDR op til ~800 kbps). Disse er kuffert- eller laptopstore enheder, ofte brugt af medier til live transkoder m.v. Det ligger ud over den typiske “satellittelefon”, men viser spændvidden af satellit-data.

Kort sagt, håndholdte satellittelefoner er ikke lavet til tung internetbrug. De er gode til tekstkommunikation og nødsituationer. Hvis du forsøger at browse nettet på en sattelefonforbundet pc uden komprimering, kan det tage mange minutter at loade en enkelt webside (og koste dyrt i dataforbrug). Ved at bruge specialiseret e-mailsoftware eller komprimeringsbrowsere kan du dog udføre basale opgaver. Mange brugere kombinerer en sattelefon med en tjeneste som UUPlus eller OneMail, som komprimerer og sender e-mails effektivt via satellit.

Omkostningerne for data er høje – ofte opkræves der pr. minut eller pr. megabyte. For eksempel kan data via Iridium reelt koste $1+ pr. minut, hvilket kun giver et par kilobyte pr. minut! Nogle nyere tjenester (som Inmarsats forudbetalte enheder) opkræver pr. megabyte (og det kan være $6+ pr. MB oven i grundprisen). Så man bruger det virkelig kun, hvis det er nødvendigt.

Bundlinje: Ja, du kan komme online med en satellittelefon, men tålmodighed er påkrævet. Det egner sig til lavbåndsbredde-behov som e-mails, tekstbaserede vejrudsigter eller beskeder. Hvis du har brug for rigtig internet (Zoom-opkald, streaming, store filoverførsler), skal du bruge et langt dyrere satellit-bredbåndssetup (som en Starlink-terminal eller BGAN) i stedet for en håndholdt satellittelefon.

Kan jeg bruge en satellittelefon til at ringe til almindelige telefoner og omvendt?

Absolut. Satellittelefoner er forbundet med det almindelige telefonnetværk, så du kan ringe til almindelige telefonnumre, og folk på normale telefoner kan ringe til satellittelefonens nummer. Der er et par ting, du skal være opmærksom på:

• Opkaldsformat: Når du ringer fra en satellittelefon til en almindelig telefon, skal du taste “+ [landekode] [nummer]”, som nævnt tidligere. Satellitnetværket vil viderestille dit opkald til det offentlige netværk i destinationslandet. For eksempel, hvis du skal ringe til en fastnettelefon i New York fra din satellittelefon, skal du taste +1 212 xxx xxxx. For den person, du ringer til, fremstår det som et indgående internationalt opkald (med dit satellitnummer som opkalds-id).
• Opkald til en satellittelefon: Hver satellittelefon får tildelt et telefonnummer, ofte med en særlig landekode, der ikke er knyttet til et enkelt land. For eksempel starter Iridium-numre med +8816 eller +8817 (landekode 881 er tildelt “Global Mobile Satellite System”). Inmarsat-telefonnumre starter typisk med +870 (Inmarsat bruger landekode 870 globalt). Thuraya-numre bruger +88216 eller +882 (også et særligt satellitnummerområde). Globalstar tildeler i mange tilfælde numre inden for et land (f.eks. kan en amerikansk Globalstar-telefon have et +1-nummer) eller bruger +8818/8819 til visse tjenester, men ofte kan Globalstar-opkald føres via lokale numre. For den, der ringer op, fungerer det som at ringe til ethvert internationalt nummer: du taster den internationale adgangskode og satellittelefonens fulde nummer. For eksempel skal en person i USA, der ringer til en Iridium-telefon, taste 011 8816 XXX XXXX.
• Pris for at ringe til en satellittelefon: Her ligger fælden. At ringe til en satellittelefon fra en almindelig telefon kan være meget dyrt, afhængigt af dit teleselskab. Taksterne er ofte ikke inkluderet i mobil- eller taletidsabonnementer. Det er ikke unormalt, at teleselskaber opkræver $5 til $10 pr. minut (eller mere) for at ringe til et Iridium- eller Thuraya-nummer. Personen med satellittelefon betaler typisk ikke for indgående opkald (de har allerede betalt meget for tjenesten), så omkostningerne ligger hos opkalderen. På grund af de høje omkostninger har nogle satellitnetværk løsninger som to-trins opkald eller tildeling af et lokalt nummer:
  • To-trins opkald (for Iridium): Opkalderen ringer først til et særligt lokalt nummer (for Iridium, et amerikansk nummer i Arizona). De får en talebesked om at indtaste Iridium-nummeret, og derefter forbindes opkaldet. Opkalderen betaler den normale takst til Arizona, og satellittelefonbrugeren betaler minutter for viderestillingen (det er ofte billigere samlet set).
  • Lokale adgangsnumre: Nogle udbydere kan give satellittelefonen et lokalt telefonnummer (mod betaling) i et bestemt land, som viderestiller til satellittelefonen. For eksempel et britisk +44 eller amerikansk +1-nummer, der viderestiller til din satellittelefon – hvilket gør det billigere for venner/familie at kontakte dig (de betaler de lokale eller normale internationale takster, og du betaler et gebyr pr. minut for viderestillingen).

Opsummeret: ja, du kan ringe mellem satellittelefoner og almindelige telefoner uden problemer – du skal bare være opmærksom på, at det er internationale opkald. Satellittelefonbrugeren ringer bare ud på normal vis (de skal kun bruge +landekoder), og alle der ringer op, skal have satellittelefonens globale nummer og skal være forberedt på høje omkostninger, medmindre de bruger en af de nævnte løsninger.

Har satellittelefoner deres egne telefonnumre eller SIM-kort?

Ja, satellittelefoner får tildelt telefonnumre og bruger SIM-kort (i de fleste tilfælde) på samme måde som mobiltelefoner:

• Telefonnumre: Som nævnt bruger satellittelefonnumre ofte særlige landekoder, der er reserveret til satellittjenester. For eksempel:
  • Iridium: numre ligger i +881 6 og +881 7 området. Disse er en del af “881”-landekoden for globale satellitter. Hvis du har en Iridium-telefon, kunne dit nummer se sådan ud: +8816 325 XXXXX.
  • Inmarsat: bruger landekode +870 for alle sine tjenester (tidligere var der forskellige koder for forskellige havområder, men de er nu samlet i 870). Så et Inmarsat-nummer kunne være +870 773XXXXX.
  • Thuraya: bruger nogle fra +882 og +88216 området (som er en anden international satellitkodeblok).
  • Globalstar: Globalstar er lidt anderledes – i mange regioner er Globalstar-tjenesten integreret med lokal telekommunikation, så du kan få et “normalt” nummer. For eksempel i USA kan en Globalstar-telefon få et +1 områdenummer, så det bliver nemmere/billigere for andre i USA at ringe til dig (opkaldet sendes til en jordstation, som derefter sender det ud i satellittenetværket). I andre regioner kan de også tildele lokale numre eller bruge +881. Tjek med udbyderen; Globalstar markedsfører ofte deres telefoner med lokale numre på det amerikanske kontinent.
  • Andre: Hvis du bruger et nyere system (f.eks. en satellit-messenger-enhed), tildeles der nogle gange et nummer eller blot en konto uden direkte opkaldsnummer (fx har Garmin inReach-enheder ikke et talbart telefonnummer til opkald – de bruger et e-mail/SMS-relæsystem til beskeder).

Så ja, en satellittelefon har et unikt telefonnummer, som du deler med dem, der skal kunne kontakte dig. Det er vigtigt, at de forstår, at det er et internationalt opkald at nå dig (se ovenfor om omkostninger).

• SIM-kort: De fleste satellittelefoner bruger et SIM-kort – meget lig et SIM-kort til GSM-mobiltelefoner. Iridium, Inmarsat, Thuraya har alle SIM-kort, som du sætter i telefonen. SIM-kortet er koblet til din abonnementsplan (forudbetalte minutter eller månedligt abonnement) og dit telefonnummer. Det betyder, at du ofte kan flytte et SIM mellem telefoner på samme netværk. For eksempel: hvis du har to Iridium-håndsæt, kan du flytte SIM-kortet og bruge dit samme nummer/abonnement på det andet håndsæt (selvfølgelig kun ét aktivt ad gangen). Det betyder også, at hvis du bare lejer eller låner en satellittelefon, bestemmes tjenesten af SIM-kortet. Nogle udbydere tillader multi-netværks SIM-kort (sjældent); generelt holder du dig til ét netværk pr. SIM. Globalstar-telefoner bruger også en form for SIM-kort i deres enheder. Den eneste større undtagelse var historisk set ældre telefoner som nogle tidlige Inmarsat-modeller, der var stationære terminaler. Men alle moderne håndholdte enheder er SIM-baserede.
  • Hvis du køber en telefon, skal du have et SIM-kort og en abonnementsplan til den. SIM-kortet kan følge med telefonen, hvis du køber gennem en udbyder, eller du kan anskaffe det separat. Aktivering af SIM-kortet giver dig dit telefonnummer og adgang til tjenesten.
  • Forudbetalte SIM-kort: Mange satellittelefonbrugere vælger forudbetalte SIM-kort – du oplader et antal enheder (minutter/beskeder), som du kan bruge i en given periode. Hvert SIM har sit eget nummer og udløbsdato, medmindre det bliver genopladet.

Kort sagt: en satellittelefon fungerer meget som en ulåst GSM-telefon: nummer og tjeneste bestemmes af SIM-kortet. Hvis dit SIM ikke er aktivt, kan telefonen ikke koble sig på netværket (oftest heller ikke til nødopkald – mere om det nedenfor). Så det er vigtigt at holde SIM-kortet/abonnementet aktivt.

Er satellittelefoner nemme at bruge?

Overraskende nok ja – det er ikke sværere at bruge en simpel satellittelefon end at bruge en gammeldags mobiltelefon. Designet er ofte enkelt og fokuseret på opkald/beskeder. Hvis du kan betjene en mobiltelefon fra 90’erne (som en Nokia- eller Motorola-candybar-telefon), kan du også betjene en satellittelefon. Her er et par punkter om brugervenlighed:

• Interface: De fleste satellittelefoner har en enkel menu-baseret brugerflade, ofte en monokrom eller basal farveskærm. De har typisk fysiske trykknapper. Menuen giver adgang til kontakter, skrive beskeder, se opkaldslog, osv. Interface er normalt lavet så genkendelig som muligt for mobilbrugere, blot med nogle ekstra signalindikatorer til satellitforbindelsen. Moderne telefoner som Thuraya X5-Touch er endda Android-baserede touchscreen-enheder (de kan altså være lige så nemme som en smartphone, dog er de high-end). Men de gængse modeller (Iridium 9555/9575, Inmarsat IsatPhone) har lige-ud-ad-landevejen-menuer og store knapper.
• Sprog og skærm: De understøtter flere sprog (engelsk, spansk, fransk, arabisk, kinesisk osv., da de sælges globalt). Skærmene er ofte lavet til udendørs brug (transreflektive displays til sollys, så du kan se dem i direkte sol). Tastaturerne er som regel store eller godt adskilte, så du kan taste med handsker på (vigtigt i kolde klimaer). Disse små detaljer gør dem brugervenlige i ekstreme forhold.
• Foretage opkald & sende beskeder: Som forklaret ligner det stort set en normal telefon bortset fra, at du skal have signal. Er du først tilsluttet, foregår opkaldet som normalt – der er en højttaler og mikrofon som på alle telefoner (og højtalende funktion på nogle). At sende SMS-beskeder kan være lidt mere besværligt pga. T9-tastning, men hvis du kan huske at sms’e på ældre mobiler, er det samme proces.
• Robusthed: Da satellittelefoner er bygget robuste, behøver du ikke bekymre dig meget. Du kan bruge dem i regn, støv osv. De er konstrueret til at tåle at blive tabt og til at fungere i meget varme eller kolde omgivelser. Så brugervenligheden kommer også af, at du ikke behøver være bange for lidt regn – du kan bare fokusere på samtalen. Mange modeller er vand- og støvafvisende (nogle er helt vandtætte ned til en meter eller så i kort tid). Det giver ekstra tryghed, når du bruger dem ude i felten.

Samlet set kan den gennemsnitlige person tage en satellittelefon i hånden og bruge den med minimal instruktion. De største ting du skal lære er: altid at slå antennen ud, vende dig den rigtige vej i forhold til GEO-satellitter, taste i +internationalt format, og væbne dig med lidt tålmodighed, mens netværket forbinder. Når du først har styr på det, fungerer telefonen som en almindelig mobil. Mange udbydere inkluderer en quick-start-guide, der dækker disse særlige ting, og du kan ofte lave et testopkald til et gratis nummer (Iridium har f.eks. et gratis testnummer, så du kan tjekke om din telefon virker). Så ja – du behøver ikke være teknisk nørd for at bruge en satellittelefon.

Hvilke specielle funktioner har satellittelefoner (f.eks. SOS-knap, GPS)?

Mange satellittelefoner har et par ekstra funktioner ud over opkald og sms, især med fokus på sikkerhed og udendørs brug:

• SOS- / Nødknap: Mange satellittelefoner har en programmerbar nødknap. For eksempel har Iridium Extreme (9575) og Inmarsat IsatPhone 2 begge en SOS-knap, som du kan trykke på og holde inde i en nødsituation. Denne knap kan indstilles til enten at ringe til et forudbestemt nummer (som et redningscenter eller en teamleder osv.) og/eller sende en automatisk nødsms med din placering til et sæt kontakter. På Iridium Extreme kan aktivering af SOS også starte en tracking-funktion, så redningsfolk kan se dine positionsopdateringer. Dette er uvurderligt, hvis du f.eks. er skadet og ikke kan bruge tid på at ringe – du kan trykke på SOS og vide, at der bliver slået alarm med din senest kendte GPS-position. Nogle tjenester samarbejder med GEOS eller andre koordineringscentre for nødhjælp, når SOS aktiveres (abonnement kan være nødvendigt for overvågning).
• GPS-modtager: Praktisk taget alle moderne satellittelefoner har en indbygget GPS-modtager. Det gør, at telefonen ikke bare kender sin egen position (til netværket og brugeren), men også kan inkludere positionen i beskeder. Du kan typisk se dine koordinater på skærmen, og mange telefoner lader dig sende din GPS-position via sms til nogen (som ”Her er jeg: bredde/længde”). Det er nyttigt både til navigation og nødsituationer. Hvis du f.eks. ringer efter hjælp, kan du oplyse dine koordinater fra telefonen til redningsfolk. Telefonens GPS kan også bruges til basale waypoints eller kompas i nogle modeller, men det er ikke et fuldblods GPS-kortlægningsværktøj.
• Sporings- og SOS-tjenester: Nogle satellittelefoner og tilhørende enheder understøtter kontinuerlig sporing. Fx kan du sætte en Iridium Extreme op til at sende sporingssignaler med intervaller til en portal (bruges under ekspeditioner, så venner/familie kan følge med). Dette kræver ofte et abonnement eller ekstern app, men det er en funktion, mange ikke ved satellittelefoner kan.
• Robust design: Som nævnt er de typisk holdbare – mange er klassificeret MIL-STD-810G (chok, vibration, fugt osv.) og IP65+ for støv/vand. Iridium Extreme 9575 er kendt som en militær-robust telefon. Det er ikke en “funktion”, man kan slå til/fra, men det er et klart salgsargument – den overlever ting, som kan ødelægge en almindelig telefon.
• Lang standby-batteritid: Satellittelefoner har ofte meget god standbytid (fordi folk kan have dem tændt længe i venteposition ude i ødemarken). For eksempel kan IsatPhone 2 prale af op til 160 timer (næsten en uge) standby. Det er en funktion i sig selv – du kan have telefonen tændt og klar til opkald eller SOS i flere dage. Taletid er typisk flere timer (4-8 timer afhængigt af model). De leveres ofte med batterier med stor kapacitet og nogle gange valgfri soloplader mv. til ekspeditioner.
• Privatliv / Kryptering: Ikke en funktion, du som bruger direkte mærker, men satellitopkald er typisk krypteret via netværket. Det er standard for de fleste netværk for at forhindre, at amatører aflytter. (Bemærk: dette garanterer ikke total hemmelighed – målrettede modstandere eller myndigheder kan opsnappe sms/opkald med avanceret udstyr, men det er generelt sikkert for almindeligt brug). Specialiserede krypterede satellittelefoner findes til regeringer med ende-til-ende krypteringsmoduler, men det er niche. Den almindelige bruger nyder godt af, at satopsamtaler ikke kan opsnappes let.
• Andre værktøjer: Nogle satellittelefoner har basale værktøjer som vækkeur, kalender, lommeregner – standard telefonfunktioner. De har sjældent avancerede funktioner ud over dette (medmindre det er en hybrid smartphone-sat-enhed som Thuraya X5-Touch, der har fulde Android-funktioner).

Samlet set har satellittelefoner færre funktioner end moderne smartphones, men de funktioner de har er designet til pålidelighed og sikkerhed. SOS-nødopkald og GPS er de to vigtigste, og de kan bogstavelig talt redde liv i nødsituationer. Hvis du medbringer en satellittelefon, er det klogt at programmere SOS-knappen med en nød-kontakt eller redningsnummer straks ved køb, og teste den (mange telefoner har testmode til SOS, så du ikke ved et uheld slår alarm under opsætning).

Hvor længe holder satellittelefonens batteri?

Batteritid på satellittelefoner er rigtig god i standby, og moderat under opkald:

• Standby-tid: De fleste håndholdte satellittelefoner reklamerer med standbytid på 30–100 timer eller mere, afhængigt af model og net. For eksempel har Inmarsat IsatPhone 2 en fremragende standbytid på op til 160 timer (ca. 1 uge), hvis den står tændt og venter på opkald. Thuraya XT-LITE kan holde standby i ca. 80 timer. Iridium Extreme 9575 klarer ca. 30–54 timer standby afhængigt af batterimodel. Globalstar’s GSP-1700 klarer omkring 36 timer standby. Disse tal forudsætter god netværksdækning; hvis telefonen konstant leder efter signal (f.eks. hvis du lader den stå tændt indenfor uden signal), går batteriet hurtigere fladt. Standby betyder, at telefonen er tændt og registreret, men ikke aktivt i samtale.
• Taletid: Dette er typisk 3 til 8 timers kontinuerlig samtale, afhængigt af enhed og batteri. Nogle eksempler: Iridium 9575 Extreme – ca. 4 timer samtale på standardbatteri. Iridium 9555 ca. 3,5–4 timer. Thuraya XT-LITE – op til 6 timer tale. Inmarsat IsatPhone 2 – op til 8 timer tale (den har et kraftigt batteri). Globalstar GSP-1700 – ca. 4 timer samtale. Så generelt nogle timer til opkald på en fuld opladning. Husk, satellitopkald er tit korte (pga. priserne), så i praksis kan en opladet satellittelefon holde flere dage, hvis du kun foretager nogle få korte opkald pr. dag.
• Faktorer, der påvirker batteriet: Brug af telefonen i ekstrem kulde kan reducere batteriets ydeevne (hold den tæt ind til kroppen i kulden og tag den kun ud, når du skal bruge den). Tilsvarende kan masser af GPS-tracking eller brug af baggrundslys aflade hurtigere. Det kræver også ekstra strøm at finde signal efter tænding, men generelt er disse batterier designet til at holde strøm længe i standby.
• Opladning: Satellittelefoner leveres med almindelig oplader og ofte også biloplader. Mange ekspeditionsfolk medbringer solopladere eller powerbanks for at genoplade i felten. Telefonerne bruger proprietære batteripakker (typisk lithium-ion), og man kan købe ekstra. Det anbefales ofte at have et ekstra batteri med på længere ture væk fra strøm. F.eks. kan det være smart at have et batteri varmt i inderlommen, mens du bruger det andet, især i frostvejr.
• Levetid: Lithiumbatterier mister kapacitet over nogle år. Et nyt batteri kan måske give dig 8 timers tale, men efter nogle år holder det måske kun 6 timer. Hvis du er afhængig af din satellittelefon, bør du overveje at udskifte batteriet hvert par år eller hvis du oplever markant kortere driftstid.

I praksis kan en fuldt opladet satellittelefon være tændt i et par dage til en uge og stadig modtage opkald. Hvis du kun tænder den, når den skal bruges, holder batteriet langt længere i kalenderdage. Mange sparer på batteriet ved at holde telefonen slukket og kun tænde ved aftalte check-in tiden eller opkald (da indgående opkald er sjældne uden forudgående aftale). Men hvis du har behov for konstant at have den tændt til nødsituationer, skal du regne med et par dage uden opladning (IsatPhone2 er særlig god dér med næsten 7 dages standby).

Omkostninger og abonnementer

Hvad koster det at købe en satellittelefon?

Satellittelefoner er dyrere end almindelige mobiltelefoner, men priserne er faldet gennem årene. Prisen afhænger af mærke/model og om du køber nyt eller brugt. Her er cirka-priser (USD) på populære modeller:

• Iridium Extreme 9575: ca. $1.400 (topmodel, robust global telefon).
• Iridium 9555: ca. $1.000 – $1.200 (den lidt ældre Iridium-model, lidt billigere end Extreme).
• Inmarsat IsatPhone 2: ca. $1.000 (ofte omkring $700–$1.000; én kilde nævner ca. $1.080). Nogle gange kan du finde den på tilbud billigere.
• Thuraya XT-LITE: ca. $600–$800 (nævnt omkring $650). Thurayas modeller i topklasse (XT-Pro, X5-Touch smartphone) kan koste mere (over $1.000), men XT-LITE er et populært valg i områder med Thuraya-dækning.
• Globalstar GSP-1700: ca. $500 (med abonnement). Du kan ofte finde tilbud, hvor telefonen koster $499 ved aktivering af abonnement rfgear2go.com. Vejledende udsalgspris kan være højere, hvis den købes alene (nogle sider nævner $750+), men Globalstar subsidierer ofte enheden. Ældre Globalstar-modeller eller brugte enheder kan ligge på $300–$500 satellitephonerental.com.
• Garmin inReach (satellitkommunikator, ikke tale): $300–$450 (nævnes som alternativ for tekst-baseret kommunikation).
• Leje-option: Du behøver ikke købe – du kan leje satellittelefoner fra forskellige udbydere. Leje koster typisk omkring $8–$15 pr. dag. F.eks. kan det koste ca. $9 pr. dag eller $60 pr. uge at leje en Iridium-telefon. Det kan være økonomisk for korte ture, hvor du kun skal bruge telefonen i en uge eller to.

Priser kan svinge, og der findes pakketilbud (nogle forhandlere sælger telefon inkl. taletid-minutter). Brugte satellittelefoner kan ofte findes på markedet – en ældre Iridium eller Thuraya kan findes til et par hundrede dollars. Husk bare at tjekke, at brugt udstyr er i orden og ikke er meldt stjålet (satellitudbydere kan sortliste en stjålen telefons IMEI).

Husk på, at at købe telefonen er kun én del – du skal også budgettere med servicen (SIM-kort, taletid), som også kan være betydelig (beskrevet nedenfor). Men selve enhedens pris er en engangsudgift. Telefonerne er holdbare og kan holde i mange år, så den største udgift over tid er ofte servicen – ikke selve hardwaren.

Her er en hurtig sammenligning af nogle enhedspriser og specifikationer:

(Priserne er omtrentlige for nye enheder; gadepriser kan variere. Baseret på nylige data, i USD.)

Hvis disse priser virker høje, så husk at satellittelefoner produceres i langt mindre antal end mobiltelefoner og bruger specialiseret teknologi, og der er ofte et element af subsidiering af netværksinfrastrukturen. De avancerede modeller er meget robuste, hvilket også øger prisen. Men hvis du kun har brug for telefonen til et enkelt eventyr, kan det at leje eller købe brugt reducere udgiften markant.

Hvad koster opkald og sms’er på en satellittelefon?

Satellittaletid er dyr sammenlignet med mobiltelefoni. De eksakte priser afhænger af udbyderen og abonnementet, men typiske tal er:

• Taletelefonopkald (udgående): Omtrent $1 til $2 per minut på de fleste netværk med standardabonnement. For eksempel har Iridium-abonnementer ofte priser omkring $1.00 til $1.50 pr. minut for udgående opkald (hvis du køber en pakke eller har et postpaid-abonnement, kan det være lidt billigere). Inmarsat koster ofte lidt mindre eller omtrent det samme (~$0.80 til $1.50/min afhængig af abonnement og om du ringer til fastnet eller anden satellittelefon). Thuraya kan være billigere i regionen – nogle gange $0.5 til $1.00/min for opkald indenfor eget netværk eller til fastnet, men dyrere hvis du ringer udenfor regionen eller til et andet satellitnetværk. Eksempel: En udbyders basale Iridium-postpaid har ekstra minutter til $0.99/min. Forudbetalte værdikoder svarer ofte til ca. $1.20/min. VIGTIGT: Hvis du ringer fra din satellittelefon til en anden satellittelefon på et andet netværk, kan prisen være ekstremt høj (ofte $5-$10 pr. minut) – fx. Iridium-til-Thuraya opkald takseres med højere pris (fordi det går via internationale gateways). Typisk vil man dog oftest ringe til almindelige telefoner eller til satellittelefoner på samme netværk.
  • Indgående opkald: Du (satellittelefonbrugeren) bliver som regel ikke faktureret for indgående opkald på din satellittelefon (det er opkalderen der betaler den høje pris for at nå dig). Så du kan få nogen til at ringe dig op, og det koster dem. Dog – hvis du bruger to-trins opkald eller viderestilling, kan du risikere en udgift for indgående opkald (fx koster Iridium to-trins indgående opkald dig $1/min). Tjek dit abonnement for detaljer.
• SMS-beskeder: Typisk omkring $0.5 til $1 pr. afsendt sms fra satellittelefonen. Nogle abonnementer koster mindre; fx tilbyder Global Satellite sms’er fra $0.10/stk på visse abonnementer, hvilket er lavt. Iridium ligger ofte på ca. $0.5 per 160-tegns besked, hvis du betaler pr. gang. Inmarsat cirka $0.5 også. Thuraya er ofte billigere, omkring $0.25. Men det kan variere. Indgående sms’er til satellittelefonen er som regel gratis (du betaler ikke for at modtage).
• Data: Data afregnes typisk pr. minut eller pr. megabyte. Fx kan et Inmarsat forudbetalt opkald koste 9 enheder pr. MB (og én enhed er ca. $1), altså ~$9 pr. MB. Eller Iridium kan være omkring $1.30 per minut overførsel (men overfører meget lidt data pr. minut – kun 2.4 kbps!). Det er lidt indviklet, men det er nok at vide, at data hurtigt kan blive dyrt, hvis du gør andet end at sende et par mails på turen. Nogle nyere abonnementer som Iridium Certus har datapakker, men med håndholdte telefoner vil du sandsynligvis kun bruge det til nogle enkelte mails, hvilket måske koster et par dollars pr. gang i taletid.
• Abonnement vs forudbetalt:
  • Forudbetalt: Du køber en pulje minutter eller enheder. Fx kan du købe et Iridium 75-minutters forudbetalt kort til $150 (gyldigt 30 dage) – svarer til $2/min. Større puljer giver bedre priser (fx 500-minutters kort til $600 = $1.20/min). Enhederne trækkes forskelligt alt efter brug: opkald til andet satellitnetværk kan koste 5 enheder/min, en sms 0,5 enhed, osv., så du skal tjekke omregningen. Forudbetalt er godt, hvis du vil holde omkostningerne nede og undgå månedlige gebyrer, når telefonen ikke er i brug.
  • Månedligt (postpaid): Du betaler et månedligt gebyr og får enten en pakke med minutter, eller mulighed for at bruge og blive efterfaktureret. Fx kan $70 pr. måned inkludere 10 minutter og derefter $1.20 pr. ekstra minut. Der findes større pakker, fx $150/md for 100 minutter. Hvis du bruger telefonen meget året rundt, kan et abonnement være billigere. Hvis du kun har brug for telefonen få måneder om året, er forudbetalt eller sæsonabonnementer bedre. Nogle udbydere tilbyder “suspend”-tilstand til lavere pris i lavsæsonen.
• Opkald fra fastnet/mobil til satellittelefon: Som nævnt betaler den, der ringer op, en høj pris. Det påvirker ikke din taletid (medmindre du bruger særlige indgående tjenester), men det er godt at advare folk om ikke at ringe “for sjov” til din satellittelefon, da de kan få en chokerende høj regning (fx $10/min på deres telefonregning). Som satellittelefonbruger kan du aftale, at du selv ringer dem op, for at spare dem for udgiften.

Eksempel: Antag du har en Iridium-telefon med forudbetalt SIM. Du køber et 200-minutters, 6-måneders voucher for $400. Det svarer til $2/minut. Bruger du 20 minutters opkald og sender 10 sms’er på en tur, bruger du $40 på opkald og måske $5 på SMS. Eventuelle ikke-brugte enheder mister du efter 6 mdr., hvis du ikke genopfylder. Alternativt, på et månedligt abonnement, betaler du fx $50/md, også selvom du ikke bruger det, men prisen pr. minut kan være lidt lavere.

Bemærk også, leje afregnes ofte pr. minut oveni lejeprisen. Fx kan det koste $60 for at leje telefonen en uge, og opkald koster så $1.50/min og sms’er $0.50/stk på lejeabonnementet.

Det er fornuftigt at tjekke priser hos udbydere, da der er konkurrence, som nogle gange presser prisen ned. Der findes også regionale abonnementer: fx har Thuraya en “NOVA”-zone med billigere brug i visse lande. Inmarsat har regionale pakker for visse områder. Skal du kun bruge din telefon i én region, spørg om der findes et rabat-abonnement til netop det område (nogle gange er der “Afrika-abonnementer” eller “Alaska-abonnementer” med lavere minutterpris).

Sammenfatning: budgettér med $1 til $2 pr. minut for opkald og omkring $0.5 pr. sms, medmindre du har en særlig pakke. Satellitkommunikation er dyr, men bruges det med omtanke (fx til nødsituation eller check-in), kan samlede udgifter holdes fornuftige. Få altid afklaret taksterne hos din udbyder, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Skal jeg betale månedligt for en satellittelefon, eller findes der forudbetalte løsninger?

Du skal ikke nødvendigvis betale månedligt; der findes både forudbetalte (pay-as-you-go) og postpaid (månedligt abonnement) løsninger:

• Månedlige abonnementer (postpaid): Det ligner et almindeligt mobilabonnement. Du indgår en aftale, hvor du faktureres hver måned. Typisk betaler du et grundgebyr, som kan inkludere nogle minutter, hvorefter forbrug ud over pakken faktureres ekstra. Eksempel: Et Iridium-abonnement til $70/mdr inkluderer 10 minutter og $1/min for yderligere minutter. Højere niveauer giver flere minutter. Fordele: dit nummer er altid aktivt, du skal ikke bekymre dig om at tanke op, og telefonen er klar hele tiden. Bruger du telefonen ofte eller skal den altid være klar til at modtage opkald, er månedligt bedst. Nogle abonnementer tilbyder ekstra funktioner som dedikeret amerikansk nummer (mod merpris), detaljeret fakturering osv. Ulempe: du betaler hver måned – også hvis du næsten ikke bruger telefonen. På et år kan det blive til mange hundrede dollars selv ved lavt forbrug. Nogle udbydere tillader sæsonpause (fx lavt gebyr for at holde kontoen åben i stille perioder).
• Forudbetalte værdikoder/SIM (prepaid): Her køber du en pulje taletid, som har en udløbsdato. Fx et “50 enheder” kort, et “500 enheder” kort osv. Disse enheder omsættes til minutter eller sms (hvert netværk har en omregning – ofte 1 enhed = 1 taleminut, 0.5 enhed = 1 sms osv., inden for samme netværk). Forudbetalt er godt til lejlighedsvis eller korttidsbrug. Du fylder SIM-kortet med nok enheder til din tur. Løber du tør, kan du oftest tanke op online eller med skrabekort. Forudbetalte værdikoder har en gyldighedsperiode (fx 30 dage, 90 dage, 1 år for større puljer). Bruger du ikke enhederne inden, udløber de (nogle tilbyder overførsel ved genopfyldning før udløb). Fordelen er, at du ikke hænger på månedlige regninger. Du betaler på forhånd and that’s it; ingen overraskelser. Hvis du kun har brug for telefonen på nogle få ture om året, er forudbetalt billigst. Vil du have nummeret aktivt hele året til indgående opkald, skal SIM-kortet holdes aktivt (dvs. ofte genopfyldes før udløb, også selv ved lavt forbrug). Nogle netværk kræver minimum årlig værdikode for at holde nummeret aktivt. Fx kan Inmarsat kræve en opfyldning årligt.
• Hybrid-/årsabonnementer: Nogle forhandlere tilbyder et årligt forudbetalt abonnement (betal et fast beløb, få et antal minutter til et helt år). Fx 1.000 enheder gældende i 12 måneder for ~$1.150 – godt til moderat brug uden månedlige regninger. Andre tilbyder “nødabonnementer”, hvor du betaler et lavt fast beløb pr. måned bare for at holde den aktiv, og betaler højere minutpris hvis du bruger den.

Ifølge en kilde: “Iridium tilbyder postpaid-abonnementer fra ca. $72 om måneden … Inmarsat og Thuraya har tilsvarende løsninger fra $50–$150 afhængig af forbrug”. Forudbetalte løsninger fås på alle disse netværk.

Så, betaler du månedligt? Kun hvis du vælger et månedligt abonnement. Hvis du ikke ønsker det, kan du sagtens vælge forudbetalt og have ingen løbende regning – du fylder bare op, når du har brug for det. Mange lejlighedsvise brugere vælger forudbetalt for at undgå faste udgifter.

En ting at bemærke: Hvis taletiden på et forudbetalt SIM-kort udløber, og du ikke fylder op igen, kan SIM-kortet blive deaktiveret efter en kort frist. Du kan miste telefonnummeret eller skulle betale et genaktiveringsgebyr. Så hvis det er vigtigt for dig at beholde samme nummer, skal du holde øje med udløbsdatoerne. For en sjældent brugt “nød”-sattelefon kan en strategi være kun at købe nok taletid for at holde den aktiv og teste den jævnligt, eller vælge en årlig billig plan.

Sammenfattende er der fleksibilitet – månedligt abonnement for tunge eller konstante brugere og forudbetalt til lejlighedsvis brug. Du kan vælge, hvad der passer til dit budget og forbrugsmønster.

Kan jeg leje en satellittelefon i stedet for at købe en?

Ja. Leje af satellittelefon er meget udbredt og er en rigtig god mulighed til kortvarigt brug. Mange satellitudbydere samt udlejere af friluftsudstyr tilbyder leje af sattelefoner.

Sådan fungerer leje: Du reserverer typisk en telefon for den ønskede periode og betaler en daglig eller ugentlig takst. For eksempel ligger en almindelig pris omkring 8–15 USD pr. dag, ofte med ugepakker til 50–100 USD pr. uge. Iridium-telefonen kan koste fx 9 USD/dag som en kilde oplyser. Nogle steder har de et minimum på 1 uge. Lejen inkluderer som regel et SIM-kort og et midlertidigt telefonnummer, og du betaler separat for forbruget (opkald/SMS), eller nogle gange følger nogle minutter med.

Taletidspriser ved leje: Minutprisen på leje kan være lidt højere eller tilsvarende en normal plan. Leje kan for eksempel koste 1,50–2 USD pr. minut. Ofte vil de bare fratrække din depositum eller opkræve kortet efterfølgende for det faktiske forbrug. Nogle udlejninger inkluderer et par gratis minutter. Tjek altid forbrugspriserne, så du ikke bliver overrasket – leje undgår hardwareprisen, men taletiden koster stadig det, den koster.

Depositum/forsikring: Udlejere tager typisk et depositum (fordi telefonerne er dyre). Dette kan være 500 USD eller mere, eller bare en reservation på dit kreditkort, som frigives når du afleverer telefonen i god stand. Nogle tilbyder forsikring for skade/tab mod ekstra betaling.

Hvad får du: Typisk indeholder lejekittet telefonen, batteri, oplader (måske både til stikkontakt og bil), og ofte en lille ekstern antenne eller headset. Du får brugsanvisning og kontakt til support. Du tildeles et telefonnummer i lejeperioden. Hvis det er en seriøs udlejer, er telefonen normalt testet og opladet inden modtagelse.

Hvornår skal du leje: Hvis du kun har brug for en sattelefon på en kort rejse (uger til et par måneder), kan leje være langt billigere end at købe. F.eks. kan to uger koste omkring 100 USD i leje mod 1000 USD for køb af telefon. Men hvis du planlægger flere ture eller længere ekspeditioner, kan det på et tidspunkt betale sig at købe. Folk lejer ofte til engangs-eventyr, journalistiske opgaver, sejlture mv. Hvis du er nysgerrig for at teste et bestemt netværk eller enhed, inden du køber, er leje også oplagt.

Én ting: Reserver i god tid, især i højsæson (som sommer-ekspeditioner eller orkansæson), da udlejning kan blive udsolgt. Lejen kan som regel sendes til dig eller afhentes hos virksomheden. Nogle lufthavne eller udstyrsforretninger i eventyr-hotspots udlejer også sattelefoner.

Kort sagt, udlejning er en bekvem, nem løsning hvis du kun skal bruge en sattelefon midlertidigt. Husk at regne både leje og minutpriser med i budgettet. Og sørg for at aflevere til tiden; sene afleveringer giver typisk ekstra gebyrer.

(Bonus-tip: Hvis du kun har brug for at sende en nødbesked og ikke opkald, kan man også leje satellitbesked-enheder som Garmin inReach – billigere pr. dag. Men for fuld telefunktion er leje af sattelefon vejen frem.)

Er det virkelig $10 pr. minut at ringe til en satellittelefon?

Det kan det være, ja, afhængigt af afsenders teleselskab. Det overrasker mange. De høje priser gælder, når nogen ringer fra det almindelige telenet til satellitnumre (især “internationale” satkoder som +881 eller +870).

Sådan hænger det sammen: Når nogen ringer til din satellittelefon fra fastnet eller mobil, registrerer deres udbyder det som et internationalt opkald til et speciallandekode og takserer derefter. Mange teleselskaber behandler Inmarsat/Iridium-numre som dyre, internationale zoner. For eksempel har nogle amerikanske mobilselskaber takster på 5-15 USD pr. minut til disse satellitkoder. Vi har set beretninger (og på Reddit-diskussioner) hvor nogen ringede til en Iridium-telefon og fik 10 USD/minut på deres regning. Det er ikke unormalt.

Hvorfor er det så dyrt? Opkaldet skal dirigeres gennem gateways, som videresender til satellitnetværket, og disse indgår ikke i normal taksering – satellitudbyderen opkræver teleselskabet et højt gebyr, som lægges oveni. Og der er ingen konkurrence på disse forbindelser.

Hvordan undgår du det? Som sattelefonbruger kan du:

• Brug “to-trins opkald” (gælder visse netværk som Iridium) som nævnt tidligere; så betaler afsenderen kun for et lokalt opkald, og du betaler for minutforbruget.
• Få et lokalt servicenummer: Nogle udbydere tilbyder en tjeneste, hvor din sattelefon kobles til et almindeligt telefonnummer (fx et amerikansk 480-områdekode for Iridium). Så ringer folk til det nummer og betaler almindelig pris (eller internationalt takst), og tjenesten viderestiller til din sattelefon. Det vender omkostningen, så du betaler en minutpris for det viderestillede opkald (fx 1,50 USD/min), men sparer din opkalder for den voldsomme takst. Det er godt for virksomheder, hvor man ønsker at kunder kan ringe til dig uden chok – du subsidierer det.
• Hvis nogen SKAL ringe direkte, så advár dem om at tjekke med deres teleselskab om pris til “Inmarsat” eller “Iridium”. Eller bed dem sende en SMS og få dig til at ringe tilbage – en SMS koster dem måske 50 cent, og så kan du selv ringe op (din omkostning, men typisk lavere end deres).

Opkald fra sattelefon til almindelig telefon: Her bruger du din sat-tid (typisk 1-2 USD/min), og personen der modtager opkaldet betaler intet ekstra (det svarer til et normalt internationalt opkald, måske bruger de minutpakke eller gratis modtagelse). Det er ofte bedst, at sattelefonbrugeren selv ringer folk op ved længere samtaler i stedet for at blive ringet op.

For at opsummere: 10 USD/min-scenariet er reelt for visse teleselskaber og skal tages alvorligt. Der er måder at undgå det på via specielle opkaldsmetoder. Mange brugervejledninger nævner det så man undgår et prischok.

For eksempel, som reference: “Netværk opkræver op til $10.00/minut for at ringe til et satellittelefonnummer…” – ja, det er velkendt i branchen. Derfor er det sjældent, at folk ringer direkte til sattelefoner uden god grund.

Konklusion: Hvis du giver dit satnummer til familie eller kollegaer, så sørg for at de ikke bare ringer for sjov, medmindre det er vigtigt. Brug sms, lav aftaler om opkald, eller brug alternativerne herover for at styre prisen. Dette er en ejendommelig detalje ved sattelefoner pga. telenetværkets håndtering af disse opkald.

Lovlighed og Sikkerhed

Er det lovligt at bruge satellittelefon? (Og hvor er det ulovligt eller begrænset?)

I de fleste lande er satellittelefoner lovlige at eje og bruge. Men der er bemærkelsesværdige undtagelser og restriktioner nogle steder i verden. Det er afgørende at vide, hvis du vil rejse med en sattelefon, for overtrædelse af forbud kan føre til alvorlige konsekvenser (inklusive anholdelse for spionage i værste fald).

Lande der forbyder eller begrænser satellittelefoner:

• Indien: Meget reguleret. I Indien må private ikke frit bruge satellittelefoner. Kun satellittjenester gennem netværk godkendt af regeringen (Inmarsat via statsejet gateway) er tilladt med licens. At tage en Iridium, Thuraya eller anden uautoriseret sattelefon ind i Indien kan medføre anholdelse og konfiskation. Turister er blevet tilbageholdt i lufthavne for at have sattelefoner. Hvis du skal have en, kræves specifik tilladelse fra Indiens Department of Telecommunications, men for de fleste rejsende er det bedre at lade den blive hjemme.
• Kina: Ulovligt at besidde satellittelefon uden tilladelse. Kina ser på dem med mistanke (også mange GPS-enheder). Regeringen vil kontrollere kommunikationen; uautoriserede sattelefoner ses som værktøj til at undgå overvågning. Rejsende bør aldrig tage en med til Kina, medmindre det er forhåndsgodkendt til ekspedition og deklareret. Der har været tilfælde, hvor udstyr blev beslaglagt i tolden. Da Kina har god mobil dækning, forventes det, at du bruger lokale netværk (dog er internettet censureret).
• Bangladesh: Fuldstændig ulovligt. Besiddelse kan give fængsel.
• Myanmar (Burma): Historisk forbudt under militærstyret. De seneste år efter reformer er reglerne blevet lidt lempet, men stadig følsomt. Ifølge seneste oplysninger bør du søge tilladelse fra myndighederne hvis du skal bruge en. Det er sikrest at antage, det ikke er tilladt, medmindre du har eksplicit tilladelse.
• Cuba: Forbudt uden tilladelse fra regeringen. Du må ikke tage en satellittelefon ind i Cuba uden tilladelse fra det cubanske kommunikationsministerium apollosat.com. De betragter sattelefoner som subversive værktøjer (undgår statslig kontrol). Bliver du afsløret, kan du blive anholdt og sigtet for spionage apollosat.com.
• Nordkorea: Fuldstændig forbudt. Hvis du findes med en sattelefon, bliver du næsten med garanti tilbageholdt. Efter incidenter har Nordkorea endda sporet og forstyrret satellitsignaler nær grænsen. Det er slet ikke værd at overveje at tage en med dertil.
• Rusland: Tilladt men du skal registrere telefonen og SIM hos myndighederne (Roskomnadzor) på forhånd. Rusland forbyder dem ikke direkte men vil have kontrol. Kun visse modeller og udbydere må sælges lovligt. Hvis du medbringer en, skal du deklarere og udfylde importpapirer. Brug af uregistreret sattelefon i Rusland kan give problemer med ulovlig kommunikation, især nær følsomme områder.
• Sri Lanka: Kræver licens fra telemyndigheden for at tage en ind. Formentlig fra borgerkrigens tid, hvor de var forbudt. Journalister kan få tilladelse på forhånd.
• Tchad: Ulovligt pga. sikkerhed (angst for terrorbrug). Hvis du findes med en, kan du anholdes og telefonen konfiskeres.
• Sudan: Kraftigt reguleret; at tage en ind kan medføre konfiskation i tolden, og du skal deklarere den ved visumansøgning.
• Libyen: På et tidspunkt (2011) var Thuraya-telefoner forbudt (oprørere brugte dem). Loven er lidt uklar nu, men det er risikabelt. Undersøg seneste regler eller undgå at tage en med.
• Nigeria (Nord): Forbud blev indført i Borno-staten under Boko Haram-oprøret for at hindre militantes kommunikation. Der er ikke nationalt totalforbud, men myndigheder kan granske brugen.
• Andre: Nogle lande i Mellemøsten og Afrika kan have midlertidige eller lokale forbud, typisk på grund af aktuelle sikkerhedssituationer.

I det meste af Europa, Amerika, Østasien osv. er sattelefoner lovlige. For eksempel er de lovlige i EU, Nordamerika, Australien, Japan osv. Nogle steder som Egypten var de tidligere begrænset, men nu bruges de af turister (jeg ville dog deklarere den). Tjek altid de seneste regler for det land, du besøger – regler kan ændre sig, især hvis der sker politiske forandringer.

Hvorfor forbuddene? Regeringer forbyder eller begrænser satellittelefoner typisk af sikkerheds- og kontrolhensyn. Satellittelefoner omgår de lokale telekommunikationsnetværk, så myndighederne ikke let kan overvåge kommunikationen. I områder med oprør eller stramme regimer frygter de, at satellittelefoner kan bruges af oprørere, spioner eller til at lække information. For eksempel nævnte de indiske myndigheder brugen af Thuraya-telefoner af terrorister under Mumbai-angrebene i 2008 som en årsag til streng kontrol. Kina og Cuba ønsker ganske enkelt ikke ukontrolleret kommunikation. Det handler altså primært om ikke at tillade en uovervåget kommunikationskanal. Desuden har nogle lande kun statsejede gateways (Indien har først for nyligt tilladt Inmarsat via BSNL) – de ønsker indtægt og kontrol fra enhver satellittjeneste.

Sanktioner: Hvis du overtræder disse forbud, kan det spænde fra konfiskation og bøder til fængsling og anklager om spionage. Det er alvorligt. Et kendt tilfælde: I 2012 blev nogle turister i Indien fængslet i et par dage for at have en Thuraya-telefon. En journalist i Iran (et andet følsomt sted) kom i store problemer for at have en satellit Thuraya-telefon for nogle år siden.

Så bundlinjen: Tjek reglerne, før du rejser med en satellittelefon. En sikker fremgangsmåde er at kontakte landets ambassade eller undersøge, om de kræver tilladelse. Nogle lande (f.eks. Indien) kan du søge om tilladelse på forhånd (men som turist gives det sjældent, medmindre du har en overbevisende grund). Hvis det er direkte forbudt, så tag ikke chancen – lej eller arrangér en telefon på destinationen, hvis muligt med tilladelse, eller brug andre metoder.

apollosat.com (som for eksempel fremhæver restriktionerne: Cuba kræver tilladelse, og Indien tillader kun Inmarsat med tilladelse, med risiko for anholdelse hvis ikke godkendt).

Kan opkald fra satellittelefoner blive opsnappet eller sporet? Er de sikre?

Sikkerhed: Satellittelefoner giver et rimeligt niveau af privatliv, men de er ikke 100% aflytningssikre. De fleste satellitnetværk anvender kryptering på luftlinket:

• Iridium bruger eksempelvis proprietær kryptering til tale over luften, hvilket gør det svært for alle uden meget specialiseret udstyr at aflytte tridon.com.
• Inmarsat og Thuraya har også kryptering (med algoritmer som GMR-2). Bemærk dog: Der har været tilfælde, hvor forskere har knækket ældre Thuraya/Inmarsat-krypteringsskemaer (GMR-1/GMR-2-chifre) i laboratorieforhold, hvilket betyder at en motiveret angriber med det rette udstyr måske kan dekryptere i realtid. Men det er ikke trivielt – det er ikke noget, den gennemsnitlige person eller selv de fleste myndigheder kan gøre med det samme. Det krævede betydelige computerressourcer, da det blev demonstreret.
• Regeringer: Det er kendt, at sofistikerede signalefterretningsagenturer (NSA o.a., eller nationale agenturer i Rusland/Kina) sandsynligvis kan opsnappe og dekryptere nogle satellittelefonopkald, eller i det mindste identificere og lokalisere satellittelefonbrug. Faktisk er én grund til, at autoritære regimer forbyder satellittelefoner, netop, at de er sværere (ikke umulige, men sværere) at opsnappe end normale telefoner tridon.com. Derudover kan opkald fra satellittelefoner spores med retningsbestemmende udstyr, så brug af en kan afsløre din position, hvis nogen leder efter dig (signalerne kan opfanges af sensorer i nærheden eller endda satellitter). For eksempel er det rapporteret, at den indiske hær kunne opdage satellittelefonaktivitet nær grænserne.
• Sporing: Telefonens egen GPS kan sende din placering, hvis du sender den eller aktiverer SOS. Men selv uden det, skaber brug af en satellittelefon registreringer – satellitnetværket kender nogenlunde, hvor du er (baseret på spot beams eller timing). Det er ikke offentligt tilgængelig information, men politiet kan med en kendelse indhente brugerens position eller opkaldslog. I en konfliktzone kan efterretningstjenesten spore kilden til en satellittelefonsignalsending med radioretningsbestemmelse. Så antag ikke, at brug af en satellittelefon gør dig usynlig – tværtimod, i et land hvor det er ulovligt, kan det at tænde den udløse alarmer, hvis der foregår overvågning (fx signalet kan opfanges af overvågningsstationer).
• For den almindelige bruger, der foretager normale opkald, er praktisk sikkerhed, at dit opkaldsindhold ikke nemt opsnappes af tilfældige aktører. Det er mere sikkert end ukrypteret radio (fx analoge walkie-talkies). Tridon Communications bemærker, at “satellittelefonopkald generelt er sikre; krypteringen gør aflytning sværere end for almindelig mobiltelefoni” tridon.com. Dette er typisk tilstrækkeligt for fortrolighed i forretning eller privat regi. Men hvis du er et højt profileret mål, så antag, at store regeringer kunne lytte med, hvis de virkelig ønskede det.

Hvis det højeste sikkerhedsniveau er nødvendigt, findes der særlige krypterede satellittelefoner (som GSMK CryptoPhone-versionerne eller udstyr kun til myndigheder), der tilføjer end-to-end kryptering. Disse ligger uden for almindelig brug.

Bundlinje: Brug af en satellittelefon til almindelige samtaler er rimeligt privat og beskyttet mod tilfældig aflytning. Du bør dog antage, at myndigheder kan få kendskab til, at du bruger en satellittelefon, og at avancerede agenturer kan opsnappe indhold, hvis du er interessant. Så i et land, hvor det er forbudt, handler bekymringen mere om at blive opdaget i at bruge den overhovedet, end om nogen lytter til din samtale med din mor. Hvis lovlighed eller kritisk fortrolighed er en bekymring, så planlæg derefter (og brug måske andre sikre kommunikationsmidler såsom satellitbeskedsystemer med kryptering eller brug kodeord mv.).

Kan jeg ringe til alarmcentralen (911/112) fra en satellittelefon?

Ja, i mange tilfælde kan du ringe til alarmcentralen fra en satellittelefon, men hvordan det fungerer afhænger af netværk og lokalitet:

• Universelle alarmnumre: De fleste satellittelefoner vil genkende standard alarmnumre som 911 (Nordamerika) eller 112 (internationalt) og dirigere dem korrekt. For eksempel er Iridium-telefoner programmeret til at dirigere 911-opkald til et dedikeret nødopkaldscenter (drevet af et firma som GEOS/Intrado) for at yde assistance. I USA vil et opkald til 911 fra en Iridium-telefon forbinde dig til et nødopkaldscenter, som vil spørge ind til din situation og koordinater og derefter forbinde dig til passende lokale rednings- eller beredskabsmyndigheder (eller koordinere respons selv). Dette er fordi Iridium følger FCC-reglerne om at yde 911-service for abonnenter i USA. Hvis du ringer 112 på Inmarsat eller Thuraya, dirigeres du ofte til et globalt nødcenter eller et regionalt center. På nogle netværk virker både 112 og 911.
• Begrænsninger efter lokalitet: Afgørende er det, at nødnummeret kun virker i områder, hvor udbyderen har opsat det. For eksempel er Iridiums 911-service via Intrado kun for USA (alle 50 stater/DC). Hvis du ringer 911 uden for USA med Iridium, får du muligvis en besked om, at der ikke er service, og at du skal ringe direkte til en nødtjeneste. Ifølge Apollo Satellites info, hvis du ringer 911 fra Iridium uden for USA, får du en besked om, at ingen service findes, og du skal selv kontakte en nødtjeneste. Så uden for visse regioner skal du kende et direkte nummer (som det lokale nødnummer eller nummeret til et koordineringscenter for redning). For eksempel kan søfolk ringe direkte til et Maritime Rescue Coordination Centre (MRCC), eller en eventyrer i fx Nepal kan ringe til en kendt helikopter-redningstjeneste.
• SOS-tjenester: Mange brugere af satellittelefoner abonnerer på en SOS-overvågningstjeneste (som GEOS, nu del af Garmin IERCC). Hvis din telefon har en SOS-knap og du aktiverer den, forbindes du ofte til et dedikeret døgnåbent nødcenter, uanset hvor du befinder dig. Så snart de har din GPS-position, vil de koordinere med lokalt redningspersonale. Dette er adskilt fra 911, men opnår et lignende resultat. Det er som en privat alarmcentral, der følger med visse enheder (Garmin inReach mv. kommer automatisk med dette; med en telefon skal du måske opsætte det).
• Direkte nødnumre: Du kan altid direkte ringe til specialiserede nødnumre fra en satellittelefon. For eksempel kan du ringe til +1-703-255-3000, som er den amerikanske kystvagts globale nødnummer (til søfolk over hele verden). Eller det britiske kystvagtsnummer mv. Hvis du kender nummeret på den relevante myndighed, kan en satellittelefon ringe til det som et hvilket som helst internationalt opkald. Nogle lande har dedikerede nødnumre til satellitadgang. Til søs bruger man ofte også DSC-nødsignaler eller EPIRBs, men for stemmer, ja, du kan ringe direkte til en nødoperatør, hvis du har deres nummer.
• Ingen SIM / Ingen service: I modsætning til mobiltelefoner, der prøver at ringe til 112/911 selv uden SIM eller netværk (de bruger ethvert tilgængeligt netværk for 112/911), kan en satellittelefon generelt ikke foretage opkald uden et aktivt abonnement/SIM. Hvis dit SIM ikke er aktivt, eller saldoen er opbrugt, kan 911-opkaldet ikke gennemføres (FCC kræver ikke, at satellitudbydere tillader nødopkald uden SIM, som de gør for mobilselskaber – Apollo bemærker, at du skal have et aktivt SIM for nødopkald på Iridium). Så sørg for, at din telefon har taletid i en nødsituation!

Eksempel (Iridium 911): Du ringer 911. Iridiums system genkender nummeret og forbinder dig til Intrado (en nødserviceudbyder). En uddannet operatør besvarer opkaldet, indsamler oplysninger (typen af nødsituation, din position, nummer til tilbageringning). Derefter kontakter de den relevante lokale myndighed afhængigt af din situation (det kan være at koordinere med redningstjeneste, politi, kystvagt mv.). Dette er meget nyttigt, hvis du ikke selv ved, hvem du skal ringe til – de finder ud af det for dig. Men hvis du befinder dig i et land eller et hav, hvor denne centrale service ikke er formelt tilknyttet, forsøger de stadig at hjælpe dig via internationale partnere.

Konklusion: Hvis du har en satellittelefon og kommer i en nødsituation:

• Prøv at ringe til 911 eller 112. Det vil sandsynligvis forbinde dig til hjælp eller i det mindste en optagelse, der guider dig.
• Hvis det fejler, skal du være forberedt med alternative nødnummer (som en betroet person, du kan ringe til, som så alarmerer myndighederne, eller kendte alarmnumre for din region).
• At bruge telefonens SOS-funktion (hvis tilgængelig og sat op) kan være endnu nemmere – tryk på SOS og lad systemet håndtere det. For eksempel kan IsatPhone 2 sende en alarmbesked med GPS til et forudindstillet nummer eller en e-mail (som til din ven eller en overvågningstjeneste).

Mange eventyrere stoler faktisk mere på satellit-messenger-SOS (som Garmin inReach) nu om dage for global dækning med overvågning 24/7, men en satellittelefon giver dig fordelen ved tovejskommunikation med redningsfolk.

Så ja, hjælp er kun et opkald væk på en satellittelefon; du skal bare vide, hvordan dit netværk håndterer det, og altid tydeligt oplyse din position (satellitopkald overfører ikke automatisk dit GPS til 911-centralen, så du skal oplyse det mundtligt eller via SOS-tekst). En god praksis er at holde en seddel med dine koordinater eller være klar til at læse dem fra telefonens GPS-skærm, når du ringer efter hjælp.

Er det sandt, at satellittelefoner ikke virker på visse tidspunkter (som ved solstorme eller formørkelse)?

Generelt er satellittelefoner tilgængelige 24/7, men der er sjældne begivenheder, der kan forstyrre dem:

• Solstorme: Som nævnt tidligere kan alvorlige soludbrud/geomagnetiske storme påvirke satellitkommunikation. Hvis et enormt soludbrud rammer, kan det føre til udfald eller øget støj på satellitforbindelser i en kort periode. Dette er sjældent, men i ekstreme tilfælde (som et én-gang-hvert-århundrede solsuperstorm) kan du muligvis opleve, at satellittelefonen mister signal midlertidigt. De fleste brugere har aldrig oplevet dette. Mindre solaktivitet påvirker sjældent satphonesignaler i L-båndet.
• Formørkelse (af satellitter): LEO-satellitter bevæger sig jævnligt gennem Jordens skygge (hver omgang), men det påvirker ikke deres funktion udover, at de kører på batteri under formørkelsen (satellitter er designet til det). GEO-satellitter oplever, under jævndøgn, at blive formørket af Jorden på bestemte tidspunkter, men de skifter til batteridrift – normalt helt sømløst for brugeren, medmindre satellitten har et strømsproblem.
• Vedligeholdelse eller udfald: Satellitnetværk har meget høj oppetid. Dog kan der være vedligeholdelse eller lejlighedsvis problemer med satellitter. For eksempel havde Iridium for år tilbage et tilfælde, hvor en satellit kolliderede med en udtjent satellit – men stjernebilledet havde reserver, der kunne dække hullet. Inmarsat pensionerer indimellem gamle satellitter og indsætter nye – normalt uden forstyrrelse for brugeren. Det er klogt at have den nyeste firmware på din telefon, hvis netværket ændrer sig (udbyderen plejer at varsle planlagt vedligehold).
• Optaget netværk: Ved store katastrofer, hvor mange brugere prøver at bruge satellittelefoner på samme sted samtidigt, kan du opleve optagede signaler (satellitkanaler kan blive overbelastede). For eksempel efter store jordskælv eller under 9/11 oplevede satellitnetværkene høj belastning. Der er kapacitetsgrænser i hver spotbeam. Hvis det sker, skal du måske forsøge flere gange for at få en kanal igennem. Men de er designet til relativt lav brugertæthed, så for det meste fungerer det fint.

Der er ikke noget kendt regelmæssigt “nedetid” som dagligt eller lignende. De opererer kontinuerligt. Nogle brugere spørger om satellittelefoner er afhængige af visse jordstationer, der måske kun har åbent i “kontortid” – nej, hvis én jordstation er nede, bliver trafikken normalt omlagt til andre.

Opsummeret: Intet som en “formørkelse” eller “nat” forhindrer en satellittelefon i at virke (nat eller dag er ligegyldigt for radio). De er konstrueret til konstant tilgængelighed. Kun helt ekstraordinært rumvejr eller teknisk fejl kan forårsage nedbrud, hvilket er sjældent.

Hvis pålidelighed er kritisk, har nogle professionelle flere netværk – fx både en Iridium- og en Inmarsat-telefon – så hvis én havde nedbrud (eller hvis satellitten var blokeret af terræn netop der), kunne den anden måske virke. Men for de fleste er én satellittelefon nok og meget pålidelig.

Så sandheden er, at satellittelefoner normalt “bare virker døgnet rundt, overalt” (med fri sigtelinje) og ikke er underlagt daglig nedetid. De er faktisk mere pålidelige end mobilnet, der oftere er nede (da satellitter ikke påvirkes af strømafbrydelser eller katastrofer på jorden).

Hvad betyder “satellit”-ikonet eller “SOS” på min smartphone? Er min telefon nu en satellittelefon?

Dette er et rigtigt godt spørgsmål, fordi nyere smartphones (som iPhones) har fået satellitbesked-funktioner, og deres brugerflader kan forvirre folk.

• iPhones “SOS via satellit”-ikon: Har du en iPhone 14 eller nyere og befinder dig i et område, hvor Apples nød-SOS via satellit understøttes, kan du se “SOS” eller et satellitikon i statusbaren, når du ikke har mobildækning. Det betyder ikke, at din iPhone pludselig er blevet en fuld satellittelefon – det betyder specifikt, at du kan bruge Apples nødteksttjeneste via satellit. På iPhone: Hvis du ringer 112/911 uden mobildækning, vil telefonen bede dig bruge nød-SOS via satellit-funktionen. Den viser på skærmen instruktioner om at pege telefonen mod en satellit (med et satellitikon og en pil). Når du er forbundet, kan du sende en kort tekst til nødtjenesterne. Satellitikonet med en grøn prik ses øverst på skærmen, når du er forbundet til en satellit til SOS. I iOS 17+ kan du se et ikon, der indikerer satellittilgængelighed til funktioner som nød-SOS, vejhjælp eller deling af lokalitet via Find Mig. Dette ikon betyder ikke, at din telefon kan lave almindelige satellitopkald – kun den specielle SOS-funktion.
• “SOS” vs “SOS only”: Mange telefoner (også før satellitfunktioner) viser “SOS” eller “Kun nødopkald”, når de ikke har eget netværk, men stadig kan lave nødopkald via ethvert tilgængeligt netværk. Fx kan en Android vise “Kun nødopkald”, hvis den ikke er registreret på et net. På iPhones betyder “SOS” i status (uden satellitikon), at du ikke har signal hos din udbyder, men stadig kan lave nødopkald på et andet netværk (fx hvis den ser et andet selskabs signal til 112/911). Satellit-SOS er en særskilt besked og vil eksplicit fremgå som “SOS via satellit” i brugerfladen, når det er aktivt.
• GPS-ikon misforstået: På nogle Androidenheder kan GPS-ikonet (ligner en satellit eller parabol) vises, når telefonens GPS er aktiv. Det forveksles af og til med et satellitkommunikationsikon. Det betyder blot, at din telefon bruger satellit-navigation (GPS) til at fastslå position – ikke at du er forbundet med en satellit til opkald. Alle smartphones bruger GPS-satellitter til lokation, men kun enkelte nyere bruger nu satellitter til beskeder.
• Satellittilstand i indstillinger: Nogle telefoner har en indstilling eller app til satellittjenester, hvis relevant. For eksempel kan kommende Androidtelefoner (rygte: dem med Qualcomm Snapdragon Satellite) have en menu til satellit-SMS. På iPhones findes en “Nød-SOS via satellit” infoskærm i indstillinger, hvor du kan prøve demo-funktionen. Ser du et satellitikon i Kontrolcenter på iOS (som i nogle iOS 17 betaversioner), vedrører det disse funktioner. Det betyder ikke, at telefonen er en satellittelefon i klassisk forstand; det er kun en specifik funktion.
• Opsummering: Ser du et satellitikon på din telefon, så læs sammenhængen: På iPhone betyder det, at nød-satellitbeskeder er tilgængelige (kun til nødstilfælde, eller nu også vejhjælp i nogle områder). På andre telefoner betyder det typisk, at GPS bruges. Din almindelige telefon kan ikke lave almindelige satellitopkald eller -SMS (undtagen i visse nød- eller specialtilfælde). Det er ikke en fuld satellittelefon. For at ringe eller skrive almindeligt via satellit, kræves en dedikeret satellitenhed eller særlig tjeneste.

Så opsummeret: Satellitikonet på en smartphone indikerer normalt en begrænset satellitfunktion (som SOS). Det betyder ikke, at din smartphone pludselig kan erstatte en rigtig satellittelefon til daglige opkald/SMS. Prøver du at bruge ikonet eller funktionen, vil du opdage, at det kun gælder til nødstilfælde eller særlige tilfælde, ikke for at ringe til venner via satellit.

Hvad er “satellit-SMS” og hvordan kan jeg sende SMS via satellit?

“Satellit-SMS” betyder at sende sms eller korte beskeder gennem et satellitnetværk i stedet for et mobilnetværk. Der er flere måder, det foregår på:

• Ved brug af satellittelefon: Alle satellittelefoner understøtter SMS. Du kan sende en sms fra din satellittelefon til en anden satellittelefon eller til en almindelig mobil, og det er basalt set satellit-SMS. For brugeren føles det som at skrive en SMS på en gammel mobil: du skriver beskeden på satellittelefonen, sender den, og den bliver leveret via satellit til modtageren (eller dennes netselskab). Det er satellit-SMS – ofte brugt til korte opdateringer, når opkald ikke er nødvendigt. Mange foretrækker SMS, fordi det bruger mindre tid og penge (og kan sendes, selv hvis der kun kortvarigt er signal). Fx kan man sende SMS fra en Iridium-telefon til en mobil. Modtageren kan svare (deres besked ryger via internationale gateways til satellitnettet). Nogle gange skal modtageren dog svare til et særligt nummer eller betale for international SMS. Generelt virker det dog på tværs af netværk.
• Dedikerede satellitmessengers: Enheder som Garmin inReach, Spot X, ZOLEO, Bivy Stick, osv. er lavet specifikt til satellitbeskeder (og SOS). Det er ikke tale om taletelefoner – de parres med din smartphone eller har et lille tastatur, og du kan sende beskeder via satellit. Fx bruger Garmin inReach Iridium-netværket til at sende og modtage beskeder (op til ~160 tegn) og e-mails. Det er ikke realtid (beskeder tager måske 20-60 sekunder at sende via satellit), men det virker overalt i verden. Folk bruger dem på vandreture til at opdatere familie eller chatte ude, hvor der ikke er dækning. Disse enheder kræver normalt et abonnement (månedlig plan for X beskeder). Brugeren åbner en app (hvis parret med telefon), skriver beskeden og sender den, hvorefter enheden sender over satellit. Modtageren får det som normal SMS fra et særligt nummer eller en mail. De kan svare, og det kommer tilbage til din enhed. Det er tovejskommunikation via satellit.
• Satellitbeskeder direkte fra smartphones: For nylig har vi fået Apple Emergency SOS via Satellite på iPhone 14/15, som muliggør meget begrænset SMS – kun til nødstilfælde eller særlige funktioner (som deling af position via Find Mig, eller at skrive til vejhjælp i USA). Det er ikke normal SMS – du kan ikke bare skrive “hej” til en ven via satellit på iPhone (medmindre du laver et trick med positionsdeling). Men i fremtiden har fx Qualcomm annonceret Snapdragon Satellite, hvilket vil lade kommende Android-telefoner (forventet i 2024+) sende tovejs-SMS via satellit til nød- og muligvis basisbrug. Det vil bruge Iridium-netværket. Så snart kan “satellit-SMS” betyde, at din almindelige telefon, hvis den har hardwaren, kan sende beskeder fra et bjerg uden mobildækning. Indtil nu er det hovedsageligt til nødbrug på de mest udbredte telefoner.
• Sådan sender du satellit-SMS nu: Har du en satellittelefon, bruger du bare dens SMS-funktion. Har du fx en Garmin inReach, bruger du den tilhørende app eller selve enheden. Har du en iPhone 14 i et understøttet land (USA/Storbritannien/Kanada/Europa/Australien osv.) og ingen mobildækning, kan du prøve nød SOS-funktionen (der er også en demo i indstillinger). Den guider dig til at finde en satellit og derefter sende en forududfyldt besked til nødtjenesterne. Apples system komprimerer beskeder til ca. 100 bytes og kan tage 15 sekunder eller mere om at sende, da satellitten har lav båndbredde – det er virkelig tiltænkt nødsituationer, hvor man skriver “skadet, brækket ben, brug for hjælp på denne position.” Det er en form for satellit-SMS, men ikke tiltænkt hverdag.
• Pris: SMS via satellittelefon tæller på dit abonnement eller koster typisk ca. 3-4 kr. stykket. Satellitmessenger-enheder kræver et abonnement, fx har Garmin planer som 99 kr./md. for 10 beskeder osv. Smartphones nød-SOS-SMS er pt. gratis i et par år (Apple inkluderer to år gratis med iPhone 14/15; fremtiden for priser ukendt, nogle operatører kan evt. inkludere tjenester senere).

Så “satellit-SMS” er i bund og grund alle tekstbeskeder sendt via satellitter. Det er virkelig nyttigt, fordi det går hurtigt, bruger lidt strøm, og i nødstilfælde kan en kort besked (“jeg er OK” eller “brug for hjælp”) redde liv, hvor et opkald ikke går igennem eller er overdrevet. Mange eventyrere bærer netop en satellitmessenger af denne grund – tekstbeskeder er tit nok og billigere end et opkald.

Eksempler:

• En vandrer med en Garmin inReach kan sende en sms til familien: “Nået frem til lejren, alt ok” fra Himalaya (beskeden sendes via Iridium til familiens telefon som SMS).
• En sejler med en Spot X kan sende sms’er til andre både eller til land.
• En iPhone-bruger, der styrter med sin bil i et område uden signal, kan bruge Emergency SOS til at skrive til et relæcenter, der kontakter 112 for dem.

Afslutningsvis er satellit-sms her og vokser. Hvis du vil sende beskeder via satellit, skal du enten have en satellit-kompatibel enhed/tjeneste eller en af de nye smartphones med nød-satellitfunktioner. Det er ikke lige så hurtigt eller billigt som almindelig sms, men det virker dér, hvor intet andet gør.

Vil almindelige smartphones forbinde direkte til satellitter i fremtiden?

Det ser meget sandsynligt ud, at ja, almindelige telefoner vil snart få en vis satellitforbindelse til grundlæggende tjenester. Der sker meget på dette område:

• Nuværende status (2023): Som omtalt har Apple introduceret nød-satellit-sms på iPhone 14 i samarbejde med Globalstar-satellitter. T-Mobile (USA) og SpaceX har annonceret en plan om at bruge Starlink-satellitter til at levere sms-tjenester til eksisterende telefoner (ved brug af en del af T-Mobile’s spektrum) – de har hævdet, at kunder fra ca. 2024 kan sende SMS eller MMS via satellit, når de er uden for mobildækning. AST SpaceMobile har faktisk demonstreret et direkte taleopkald til en umodificeret smartphone ved hjælp af deres prototypesatellit BlueWalker 3 og AT&T’s spektrum. De har også opnået en 4G dataforbindelse og en 5G-test. Lynk Global har sendt små satellitter op med henblik på direkte sms til almindelige telefoner og har kontrakter med netværksudbydere i forskellige lande samt en FCC-licens i USA. Lynk sendte faktisk test-sms’er til almindelige Android-telefoner uden specielle ændringer allerede i 2020-21.
• Hvordan kan en almindelig telefon gøre det? Moderne smartphones har allerede radioer, der kunne indstille sig til satellitbånd eller i hvert fald nogle frekvenser, som satellitter kan bruge (som AST og Lynk bruger frekvenser i mobilbåndene, men satellitterne er kraftige og har store antenner). De begrænsende faktorer er strøm (telefonens antenner er små og satellitter er langt væk), men nye satellitter designes med enorme antenner eller regenerative nyttelaster for at gøre dette muligt. For eksempel fungerer AST’s satellit grundlæggende som et gigantisk mobilmast i rummet. Standardtelefoner ser den som endnu en “mast” (dog med enorm rækkevidde). Test viser, det er muligt – de har endda gennemført et videoopkald via satellit til en almindelig smartphone for nylig.
• Tidslinje: Formentlig i 2024-2025 ser vi den første tjeneste til sms. Apple kunne udvide deres tjeneste ud over nødstilfælde (måske til beskeder til kontakter mod betaling). Android-telefoner med Snapdragon Satellite muliggør begrænsede beskeder via Iridium allerede fra 2024 på visse enheder. T-Mobile/Starlink forventes at beta-teste sms sidst i 2024. AST SpaceMobile vil begynde at opsende en konstellation for begrænset bredbånd og tale i 2025+ (de har allerede indgået aftaler med AT&T, Vodafone m.fl. om at integrere tjenesten). Lynk samarbejder allerede med mindre udbydere for at tilbyde nødsms i områder uden mobildækning som roaming-tjeneste. Så i løbet af de næste år kan din telefon automatisk bruge satellitter til SMS, hvis der ikke er master (afhængigt af udbyder og telefonmodel).
• Begrænsninger: Indledningsvis vil disse tjenester være langsomme (båndbredde til få beskeder eller lavhastighedsdata ad gangen), og muligvis kun fungere udendørs med frit udsyn til himlen, og eventuelt kræve, at du peger telefonen i nogle tilfælde (som Apples). De understøtter muligvis ikke realtids tale, før satellitkonstellationerne vokser (AST’s plan er efterhånden tale, men det kræver kontinuerlig dækning med flere satellitter på himlen, hvilket er en stor udrulning). Starlinks direkte-til-telefon sigter på grundlæggende beskeder og måske langsomme data som beskedtjenester eller mails, ikke højhastighedsdata i begyndelsen. Men det er starten på “NTN” (Non-Terrestrial Networks) som del af 5G-standarden.

Så ja, tendensen er, at satellit og mobilnetværk smelter sammen. Om få år vil spørgsmålet “Behøver jeg en separat satellittelefon?” måske besvares med “Kun hvis du skal bruge pålidelig tale overalt – ellers kan din almindelige telefon få en sms igennem i nødstilfælde via satellit.”

Dog vil dedikerede satellittelefoner stadig have en rolle for storforbrugere, professionelle i afsides områder osv., fordi de kan klare lange samtaler og hyppigere brug, som disse nye mobil-satellittjenester måske ikke kan (de kan være begrænset til nødsituationer eller sjælden brug på grund af kapacitetsbegrænsninger).

Sammenfattende går udviklingen hurtigt: Almindelige smartphones, der forbinder til satellitter, er ikke længere science fiction. De første eksempler er her (iPhone SOS, AST’s opkald, Lynks beskeder). Så selvom du i dag stadig har brug for en satellittelefon til robust kommunikation uden for nettet, kan din smartphone i morgen give dig basal forbindelse, når der ikke er master i nærheden.

Hold øje med udmeldinger fra teleselskaber – fx AT&T, Vodafone og andre, der samarbejder med AST, eller enhver telefon, der reklamerer med “Satellite Ready”. Det er en spændende udvikling, der vil gøre nød- og basis-kommunikation langt mere tilgængelig globalt.

Referencer: Oplysningerne ovenfor er samlet fra en række anerkendte kilder, herunder producenter af satellittelefoner, tjenesteudbydere og teknologipublikationer. For eksempel gav Satcom Globals FAQ indsigt i satellittelefoners kapacitet og dækning, Global Satellites guide beskrev prisstrukturer, Apollo Satellite og Global Rescue uddyber juridiske begrænsninger i forskellige lande apollosat.com, og nylige teknologinyheder beskrev nye udviklinger som Apples satellit-SOS og AST SpaceMobiles tests. Disse og andre kilder er nævnt i teksten for at understøtte nøglepunkter og sikre nøjagtighed for denne omfattende FAQ.