Title in Danish: Fantastiske satellitbilleder afslører den fulde effekt af amerikanske luftangreb på Irans Fordow-, Natanz- og Isfahan-atomfaciliteter — Hvad billederne afslører, hvorfor de er vigtige, og hvad der sker herefter

En bølge af nyligt frigivne kommercielle satellitfotografier bekræfter, at det amerikanske angreb den 21. juni 2025—som benyttede B-2-fly med GBU-57 “bunker-busters” og søbaserede Tomahawk-missiler—alvorligt beskadigede nøgleinfrastruktur over jorden ved Irans Natanz- og Isfahan-anlæg og afbrød ekstern strømforsyning til de ellers dybt nedgravede Fordow-berigelseshaller. Sammenholdt med officielle vurderinger fra Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) og førende ikkespredningsanalytikere, indikerer billederne, at Irans centrifugekapacitet er sat år tilbage, selv om programmets underjordiske kerne måtte overleve. Denne rapport samler, hvad der skete, anlæg for anlæg, viser hvordan satellitbilleder har gjort det muligt at verificere kampzons-påstande inden for timer, og forklarer de strategiske hensyn, der nu afhænger af, hvad Iran, USA og Israel gør herefter.

1. Hvorfor verden først lærte om angrebene fra rummet

Få minutter efter præsident Donald Trump bekræftede amerikansk involvering, cirkulerede højtopløselige fotos fra Maxar Technologies og Planet Labs allerede på sociale medier og internationale nyhedsbureauer, hvilket gav journalister—og IAEA i Wien—their første uafhængige blik på skaderne før inspektører kunne komme i nærheden af stederne apnews.comreuters.com. Kommercielle satellitter overflyver det centrale Iran flere gange dagligt; ved at sammenflette efterfølgende optagelser, kortlagde open-source analytikere friske bombekratere, svedne adgangsveje og sammenstyrtede tage på Natanz og Isfahan newsweek.comnewsweek.com. Rafael Grossi, IAEA’s generaldirektør, fortalte senere BBC, at “med dette pludselige tab af ekstern strøm, er det med stor sandsynlighed, at centrifugerne er blevet alvorligt beskadiget, om ikke ødelagt helt”—en vurdering han sagde kun kom efter “omfattende brug af satellitbilleder” reuters.com.

2. Tidslinje for operationen den 21. juni

3. De tre anlæg i detaljer

3.1 Fordow Fuel Enrichment Plant

• Beliggenhed & design. Udgravet 80–90 m inde i Kuh‑e‑Daryacheh-bjerget, blev Fordow designet til at modstå direkte luftangreb csis.org.
• Resultat af angrebet. Billeder viser nye skader på adgangsvej, friske køretøjsspor og en røgfane, som eksperter tolker som tegn på kollaps i en forsyningstunneltunnel apnews.com. Grossi sagde, at der var “meget begrænsede, hvis nogen, skader” på selve centrifugehallerne—men bemærkede, at strømtab kan have ødelagt maskinerne  reuters.com.
• Ekspertvurdering. David Albright fra Institute for Science and International Security (ISIS) advarer om, at “der ikke er noget bevis for, at det underjordiske anlæg blev ødelagt”, men tilføjer, at blot at afbryde strømmen kan “standse Fordow i flere måneder” reuters.com.

3.2 Natanz berigelseskompleks

• Betydning. Huser cirka to tredjedele af Irans installerede centrifuger reuters.com.
• Synlige skader. Maxar billeder fra 15. juni viser fire totalt sammenstyrtede overjordiske haller, forkullede ruinfelter og kraterfyldt terræn; opfølgende optagelser 22. juni afslører omfattende jordarbejde, da Iran forsøger at rydde murbrokker reuters.com.
• IAEA’s vurdering. Grossi fortalte bestyrelsen, at det er “meget sandsynligt, at alle de cirka 15.000 centrifuger, der opererede ved Natanz, blev alvorligt beskadiget eller ødelagt” reuters.com.

3.3 Isfahan nuklear konverterings- og brændselsfabrikationscenter

• Hvad blev ramt. Fire bygninger, inklusive Uranium Conversion Facility (UCF), der omdanner yellowcake til UF₆, viser gennembudte tage og indvendige brandskader reuters.com.
• Strategisk betydning. Uden UCF-produktion, siger eksperter, vil Iran have svært ved at tilføre frisk UF₆ til overlevende centrifuger—en flaskehals, der kan forlænge enhver bombeudbrydning betydeligt csis.org.

4. Sådan blev satellitbilleder det afgørende retsmedicinske værktøj

1. Hastighed. Planets 3–5 m konstellation overfløj Natanz inden for seks timer efter angrebet, hurtigere end selv lokale mobiluploads newsweek.com.
2. Opløsning. Maxars WorldView‑3 fangede 0,31 m pixels, skarpe nok til at tælle individuelle kraterkanter og sammenstyrtede søjler reuters.com.
3. Uafhængighed. Fordi Iran forbyder inspektører og censurerer nationale medier, er IAEA afhængig af “omfattende satellitbilleder” til at bekræfte overholdelse eller skader iaea.org.
4. OSINT-økosystemet. Uafhængige analytikere hos CSIS, Bellingcat og ISIS krydstjekkede optiske data med Sentinel‑1-radar og infrarøde brandsporings-feeds og producerede offentligt delte 3D-modeller inden for 24 timer isis-online.orgcsis.org.

5. Hvad siger eksperterne

• “Iran reagerer på angreb ved at styrke sine anlæg og udvide sit program,” advarer Kelsey Davenport fra Arms Control Association, og hævder at angreb giver Teheran politisk dække til at berige endnu højere reuters.com.
• Albright bemærker, at mens Natanz’ overjordiske pilotanlæg blev “ødelagt”, udgør Fordows bjergdække stadig et militært problem, “som kun diplomati eller gentagne angreb kan løse” reuters.com.
• CSIS-analytiker Henry Rome påpeger, at uden Isfahans konverteringslinje “vil Irans beholdning af fodergas hurtigt svinde ind, hvilket komplicerer ethvert ryk mod våbenkvalitet” csis.org.

6. Iranske og internationale reaktioner

• Irans Atomenergiorganisation lovede, at det “ikke vil tillade, at udviklingen af den nationale industri stoppes” reuters.com.
• Rusland advarede om, at ethvert angreb på Bushehr-atomkraftværket kunne udløse en “Tjernobyl-lignende katastrofe” og dermed signalere Moskvas røde linjer reuters.com.
• FN’s Sikkerhedsråd mødtes i nødsession; Storbritannien støttede angrebene, mens Kina og Rusland kaldte dem en “ulovlig brug af magt” thetimes.co.uk.

7. Juridiske og strategiske spørgsmål

8. Scenarier for de næste 12 måneder

1. Hurtig genopbygning. Iran omdirigerer ressourcer for at genopbygge Natanz’ overfladeanlæg og omdirigere strøm til Fordow. Tidsramme: 9‑12 måneder; kræver smugling af reservedele til centrifuger.
2. Forhandlet frysning. Angrebene giver et forhandlingsudgangspunkt for et “JCPOA 2.0″-type loft på 3,67 % berigelse; vil kræve amerikansk-europæiske økonomiske incitamenter.
3. Hævncyklus. Israel eller USA gentager angreb, hvis genopbygning opdages; Iran eskalerer via stedfortrædere og missiltest. Risiko: regional krig, der inddrager energi-infrastruktur i Golfen.

9. Konklusion

Angrebene den 21. juni viste, at selv verdens mest befæstede atomfaciliteter ikke er usynlige i en tid med kommercielle satellitter. Inden for få timer gjorde open‑source billeder kampzonen gennemsigtig, styrkede tilsynsmyndigheder og formede den diplomatiske fortælling. Om angrebene i sidste ende sinker Irans vej til bomben eller fremskynder den, afhænger nu mindre af fysik og mere af politik—og af hvor mange flere ødelæggende satellitbilleder verden vil tolerere.