Internettets tilgængelighed i Albanien: Fra fiberoptik til satellitsignaler

Adgang til internettet i Albanien har på to årtier udviklet sig fra at være en luksusvare til at være en uundværlig forsyning. I dag bruger over 83 % af albanerne (16–74 år) internettet regelmæssigt, og næsten 96,7 % af husholdningerne har internetadgang i en eller anden form instat.gov.al. Denne brede tilslutning understøttes af en kombination af fiberoptisk fastnetbredbånd, omfattende mobilnetværk og nye satellittjenester. Den albanske regerings satsning på digitale services (såsom e-Albania-portalen) samt landets ambition om at opfylde EU’s digitale standarder har yderligere sat skub i forbedringer af både infrastruktur og udbredelse. Følgende rapport undersøger Albaniens internetinfrastruktur – fra højhastighedsfiber til satellitsignaler – og vurderer dækning, servicekvalitet, nøgleudbydere, overkommelighed, politiske tiltag og fremtidsperspektiver.

Fastnetbredbåndsinfrastruktur i Albanien

Albaniens fastnetbredbånd har oplevet markant vækst i både dækning og hastighed, især i byområder. I 2023 havde cirka 90,4 % af albanske husholdninger fast bredbåndsadgang (fiber, kabel, ADSL mv.), hvilket er en lille stigning fra året før instat.gov.al. Det er en dramatisk stigning sammenlignet med blot få år tidligere (58 % af husholdningerne i 2019) tiranatimes.com. Fiberoptiske netværk udbygges hurtigt og erstatter gradvist de gamle DSL-linjer. I slutningen af 2010’erne udgjorde DSL-forbindelser (ofte fiber til node med kobber på sidste strækning) stadig omkring 39 % af tilslutningerne, men fuldfiber (FTTH/B) var vokset til ~31 % tiranatimes.com. I dag er fiberens andel endnu højere, da udbyderne forsøger at imødekomme det stigende båndbreddeforbrug. Større selskaber tilbyder gigabithastigheder i byområder – eksempelvis markedsfører Vodafone Albania (efter købet af kabeludbyderen Abcom) fiberløsninger op til 1 Gbps visse steder home.vodafone.al. Resultatet er, at Albaniens faste bredbåndshastigheder er forbedret markant: den mediane download var ~44,6 Mbps ved indgangen til 2023, en stigning på 42 % fra året før albaniandailynews.com. I visse byer er gennemsnittet endnu højere – fx førte byen Shkodër i Q4 2023 med næsten 70 Mbps i gennemsnit telecompaper.com. Denne fremgang afspejler løbende opgraderinger af det faste net.

På trods af denne fremgang er fastnetbredbånd stadig meget byorienteret. Fiber- og kabelnet er veludviklede i byer som Tirana og Durrës, men mange land- og bjergområder er stadig undermålsbetjente. Omkring 90 % af fastnetabonnementerne befinder sig i byzoner, mod kun 10 % i landområder tiranatimes.com. I 2021 var dækningen i byer estimeret til ca. 30% af befolkningen, mens den i landområder lå omkring 8% exit.al. Vanskeligt terræn og høje omkostninger gør udrulning af fiber på landet mindre attraktivt for private operatører, hvilket resulterer i en vedvarende digital kløft. Bemærk, at halvdelen af alle faste bredbåndslinjer i landet er koncentreret alene i Tirana-regionen tiranatimes.com. For at forbedre international forbindelse har Albanien investeret i ryggradsinfrastruktur: staten har samarbejdet med ungarske 4iG om anlæg af et nyt “digital highway” undersøisk fiberkabel, som forbinder Albanien med det bredere middelhavsområde og Europas net albaniandailynews.com. Det skal supplere eksisterende landbaserede og undersøiske linjer, så både sikkerhed og kapacitet øges. Samlet set befinder fastnetbredbåndet i Albanien sig i en stærk udvikling – præget af mere fiber og højere hastigheder – men dækningshuller består især væk fra byerne.

Mobilt internet: 3G, 4G og 5G-udrulning

Mobilnet er grundstenen i internetadgangen i Albanien: der er bred 3G/4G-dækning, og 5G er nu på vej. I begyndelsen af 2023 havde landet ca. 2,27 mio. internetbrugere (≈80 % af befolkningen) datareportal.com, hvoraf mange er afhængige af smartphones. Faktisk overstiger antallet af mobile bredbåndsabonnementer befolkningstallet – over 100% dækning i husholdninger, da mange har flere SIM-kort tiranatimes.com. Fjerde generations (4G LTE) net dækker ca. 96 % af befolkningen euronews.al, så stort set alle bosatte områder har i det mindste grundlæggende bredbånd via mobil. Albanien var relativt sent til at lancere 4G (midt 2010’erne), men har nu indhentet regionen; 4G er arbejdshesten i hele landet. Ældre 3G-net eksisterer stadig men udfases gradvist. Ifølge telemyndigheden AKEP var der i 2022 næsten universel dækning af mobil bredbånd i befolkede områder, hvilket gør 4G til den mest praktiske vej mod fuld dækning – i modsætning til 5G, som er på vej euronews.al euronews.al.

Det mobile telemarked i Albanien er blevet konsolideret for nylig. I januar 2023 fusionerede landets næststørste udbyder One Telecommunications med den hidtidige udbyder Albtelecom – og dannede dermed One Albania en.wikipedia.org. Der er nu to hovedudbydere: One Albania og Vodafone Albania. Vodafone har længe været markedsleder, mens One Albania (støttet af ungarske 4iG) nu har samlet aktiver fra både Albtelecom og tidligere Telekom Albania/One. Dette duopol betjener hele landet; mindre aktører eksisterer kun som MVNO’er. Begge udbydere tilbyder 2G/3G/4G i hele landet og arbejder begge på at udrulle 5G.

5G-teknologi i Albanien er i sin spæde start. Staten (AKEP) afholdt auktioner på 5G-frekvenser (3,5 GHz-båndet) i 2023 og tildelte licenser til de to selskaber politiko.al politiko.al. Kommerciel 5G startede i slutningen af 2024: One Albania var først på markedet d. 25. november 2024, tæt fulgt af Vodafones 5G-lancering sidst i november politiko.al. Indledningsvis er 5G-dækningen begrænset til nøglebyer – Tirana og Durrës var de første, der fik 5G-signal, og der er planer om at udvide til flere store byer i 2025 politiko.al. I starten af 2025 havde ca. 19% af brugere/enheder adgang til et 5G-signal pulse.internetsociety.org, mens stort set alle stadig har 4G. 5G skal levere større hastigheder og kapacitet, men eftersom udrulningen startede sent, vil 5G formentlig supplere snarere end afløse 4G på kort sigt. For at understøtte sikker 5G-afrulning har Albanien tilsluttet sig det amerikanske “Clean Network”-initiativ – og forpligter sig derfor til ikke at bruge Huawei/ZTE-udstyr i 5G-nettet tiranatimes.com. Begge selskaber bygger deres 5G på europæisk teknologi (fx Ericsson) datacenterdynamics.com. Foreløbig er 4G fortsat rygraden i mobilt internet og dækker de flestes behov. De mobile downloadhastigheder lå omkring 48 Mbps i 2023 pulse.internetsociety.org – hvilket er på niveau med resten af regionen – og Vodafone er blevet anerkendt for en stærk netværksoplevelse (fx høje scorer på videostreaming) frequencycheck.com. Fremadrettet forventes yderligere udrulning af 5G (og eventuel 5G-baseret trådløst internet til hjemmet) at styrke forbindelsen, især i områder uden fiber.

Satellitinternettjenester

Som noget nyt har satellitinternet gjort sit indtog på det albanske marked og lover at nå ud over det etablerede bagnet. Midt i 2024 blev Albanien optaget på SpaceX Starlinks dækningskort som en af over 100 regioner albaniandailynews.com. Det betyder, at især forbrugere i afsides eller landlige områder kan få højhastighedsinternet fra lavt kredsende satellitter (LEO). Starlink kræver køb af en parabol-kit og abonnement. Udstyret koster ca. 42.500 ALL (omkring €418), og det månedlige abonnement er ca. 6.500 ALL (~$60) albaniandailynews.com. Prisen er relativt høj sammenlignet med lokale ISP-pakker, men Starlink tilbyder ubegrænset data og forbindelseshastigheder (50–200 Mbps) især hvor der kun har været langsomt DSL eller slet ingen kabelinternet. Ved udgangen af 2024 havde Starlink opsendt over 6.000 satellitter verdensomspændende albaniandailynews.com, så dækningen også rækker over Balkan. For Albaniens bjergrige egne og tyndt befolkede områder giver satellitforbindelse et alternativ til at bygge digitalt bro. Brugerne skal blot have frit syn til himlen – Starlink-sættet kan installeres på hustaget eller flyttes mellem lokationer albaniandailynews.com.

Udover Starlink er andre satellitudbydere endnu begrænsede i Albanien. Traditionelle geostationære satellittjenester (VSAT) har eksisteret, men været nicheprægede pga. høj latenstid og pris. Starlinks indtog bringer markant lavere forsinkelse og højere kapacitet, så satellitinternet nu er anvendeligt til stream, videokald og lignende – også på “sidste mil” i landområder. Staten er tilsyneladende åben over for denne teknologi; der har været støtte og politiske snakke om beskatning mv. telegrafi.com albaniandailynews.com. I 2025 er Starlink hovedudbyderen, da fx OneWeb eller Viasat endnu ikke har lanceret lokale tjenester. Samlet set er satellitbredbånd en vigtig, ny brik i det albanske internetlandskab, primært for remote-brugere og som backupforbindelse. Større udbredelse kan sikre, at selv de sværest tilgængelige albanske lokalsamfund får internetadgang og således supplere fiber- og mobiludrulningerne.

Dækning og by–land-kløften

Et tydeligt tema for Albaniens internetadgang er modsætningen mellem velforbundne byer og mindre forbundne landområder. Byområder har næsten fuld dækning: her findes flere fastnetudbydere (fiber, kabel, VDSL), og stærke 4G/5G-signaler. I hovedstaden Tirana er fastbredbåndspenetrationen størst (over 43 % af indbyggerne havde fastabonnement i 2021) exit.al, og begge store selskaber har udrullet fiber over hele byen. Urbane brugere har lynhurtigt internet hjemme (ofte 100 Mbps eller mere) plus fremragende mobildata. Til sammenligning har mange landsbyer været afhængige af mobilnet som deres primære internetkilde, fordi fastnetudviklingen halter. Næsten alle albanske husholdninger kan dog komme på nettet på én eller anden måde (fast eller mobilt) instat.gov.al instat.gov.al, men kvalitet og hastighed svinger markant lokationsmæssigt. Som nævnt har fastbredbånd i landlige egne kun været ~5–8% (af befolkningen) de senere år exit.al tiranatimes.com – så de fleste familier på landet har ingen kablet forbindelse. De, der har, bruger ofte gammel DSL. Langt de fleste på landet bruger altså 3G/4G-mobil, som dækker stort set alle beboede områder euronews.al, men har ringere hastighed/kapacitet end by-fiber. Fx har en landsbybeboer måske kun få Mbps på 4G, mens en byboer har ultrahurtigt fiberentenet hjemme.

Den albanske regering anerkender denne digitale by–land-kløft som en hovedudfordring. National Broadband Plan 2020–2025 har eksplicit som mål at udbrede højhastighedsbredbånd til 100 % af landområderne inden 2025 tiranatimes.com tiranatimes.com. Målet er, at alle husholdninger selv på landet skal kunne få minimum 100 Mbps (fiber eller trådløs) tiranatimes.com. Men i de mest afsides egne går udviklingen langsomt. I 2022 havde Albanien endnu ikke iværksat større statslig støtteordning for bredbånd på landet, hvilket overlader det meste til markedskræfterne som ofte overser tyndt befolkede områder exit.al. Enkelte forbedringer er dog i gang: mobiludbydere planlægger at bruge 5G til trådløst bredbånd visse steder, og små lokale ISPer har startet fiber-udrulning i nogle landsbysamfund infrastruktura.gov.al. Desuden findes gratis, offentlige Wi-Fi-hotspots nu i mange bycentre og landsbyer (planen sigter på 50 % af offentlige arealer i 2023) tiranatimes.com. Alligevel er kvalitetsforskellen mellem by og land ret betydelig. Byboere er generelt tilfredse med hastighed og stabilitet, mens folk på landet ofte oplever afbrydelser eller må “klatre på bakker” for at få signal. Satellitmuligheder som Starlink er et nyt socialt værktøj, der bringer hurtigt internet til ethvert sted med frit udsyn. Næsten universel 4G-dækning betyder dog, at grundlæggende internet er praktisk talt tilgængeligt i hele Albanien, også selvom det ikke er med bystandard alle steder euronews.al euronews.al. At lukke dette hul kræver fortsat investering i infrastruktur (fiberstammer, master mv.) og muligvis også statslig indgriben.

Internethastigheder og servicekvalitet

Internethastighederne i Albanien er blevet markant bedre de seneste år – dog varierer de efter bredbåndstype. På fastnet er gennemsnitshastighederne steget markant i takt med fiberens udbredelse. I starten af 2023 lå median download på cirka 44,6 Mbps albaniandailynews.com, hvilket var en markant fremgang. Sent i 2023 målte Internet Society et landsdækkende gennemsnit på 54,5 Mbps pulse.internetsociety.org. Gennemsnittet dækker dog over store forskelle: fiberkunder kan få 100 Mbps til 1 Gbps, mens ADSL eller ældre kabel kun klarer 10–20 Mbps. En undersøgelse fra 2019 viste, at mere end halvdelen af de faste brugere dengang blot havde 4–10 Mbps tiranatimes.com, men det er i hastig forandring. Mobile netværk er generelt lidt langsommere, men stadig tilfredsstillende: median mobil download var 39,3 Mbps primo 2023 datareportal.com. Det var dog et lille fald (-9 %) fra året før, måske pga. øget pres på 4G. Begge operatører har investeret massivt siden. Ifølge OpenSignals 2023-rapport deler One Albania og Vodafone nu prisen for bedste 4G-download, og One fører lidt på upload (~11,9 Mbps mod ~10,2 Mbps) opensignal.com. Mobilforbindelser har typisk en latens på 25–35 ms på 4G, og 5G (hvor tilgængelig) leverer test-hastigheder på >500 Mbps.

Servicekvaliteten er gennemgående god, især i byer, men der opleves indimellem udfald i afsides områder (fx under storme). Der er ét Internet Exchange Point (IXP) i Tirana, og ca. 22 % af populært indhold caches lokalt i Albanien pulse.internetsociety.org – hvilket forbedrer svartider og brugeroplevelse. International båndbredde er tilstrækkelig og voksende: Albanien har hidtil lænet sig op ad fiberforbindelser til Italien, Grækenland og Nordmakedonien, og det nye Albanien–Italien–Egypten-kabel vil øge kapaciteten albaniandailynews.com. De største ISPer har opdateret deres backbone til at håndtere mere trafik (især da streaming er eksploderet). Overordnet vurderer Internet Society landets internets modstandskraft til 50 % (“middel”) – og konstaterer, at sammensætningen og variationen blandt ISPer og upstream-forbindelser er ganske god pulse.internetsociety.org pulse.internetsociety.org. Den fortsatte udrulning af fiber og 5G bør løfte niveauet yderligere. Staten har målsætning om, at halvdelen af brugerne skal kunne få gigabitforbindelser i 2025 tiranatimes.com. Selv hvis det er ambitiøst, viser det viljen til høje standarder. Allerede nu markedsfører One Albania fiber-til-hjemmet-løsninger og 1 Gbps til større institutioner (fx skoler, myndigheder) tiranatimes.com. Samlet nyder albanere i dag meget bedre hastigheder og kvalitet end for få år siden – men stadig afhængigt af bopæl og udbyder.

Internetpenetration og brugeroptag

Albanien har opnået en høj internetpenetration blandt sine borgere. I 2023 var andelen estimeret til 83 % af befolkningen (16–74 år), der brugte internettet instat.gov.al pulse.internetsociety.org – tæt på EU-gennemsnittet (ca. 90 %). Rå tal viser, at omkring 2,2 mio. albanere var faste brugere i starten af 2023 albaniandailynews.com. Især unge er stort set alle online, men også middelaldrende har høj deltagelse. De, der ikke er på nettet, er mest ældre eller folk i svært tilgængelige egne. Bemærk, at internetbrug er næsten ens for kvinder og mænd (82 % kvinder, 85 % mænd) pulse.internetsociety.org. Langt hovedparten bruger mobiler – 99,8 % af internetbrugere bruger mobil/smartphone instat.gov.al. Brugen af computer er langt lavere (kun 27 % bruger computer til nettet, mange familier klarer sig kun med mobilnet) instat.gov.al. Dette afspejler det mobile fokus i landet.

På bredbåndsabonnementer havde Albanien ca. 632.000 faste bredbåndsabonnementer ved udgangen af 2023 (svarende til ca. 22 pr. 100 indbyggere) theglobaleconomy.com. Ofte deler en familie fastabonnement, da dækningen per husholdning ligger omkring 90 %. På mobilsiden var der over 3,3 mio. mobilabonnementer (tal dækker både telefoni og data) – over 120 % af befolkningen tiranatimes.com. Mange af disse er dog ekstra- eller præpaid-SIM; antallet af unikke mobile internetbrugere er tættere på 2 millioner. Sociale medier står også stærkt: ca. 1,6 mio. albanere brugte sociale platforme (Facebook, Instagram mv.) i 2023 datareportal.com. Diasporaen og økonomiske pengeoverførsler har indirekte fremmet adoptionen, fordi familier holder kontakt via videokald og beskedtjenester (WhatsApp, Viber). Faktisk 98,7 % af internetbrugere i Albanien foretager tale- eller videokald online instat.gov.al. Adgangen til online offentlige og finansielle ydelser har også været en katalysator, da stadig flere services (dokumenter, regninger mv.) kræver internet. Sammenfattende er Albanien tæt på at nå fuld grundlæggende internetpenetration, og indsatsen handler nu om kvalitet og at få de sidste (ofte ældre eller økonomisk trængte) online.

Overkommelighed af internetadgang

Internetadgang i Albanien er forholdsvis overkommelig i forhold til indkomstniveauet, selvom prisen stadig kan være en barriere for de lavest lønnede husholdninger. Målt efter internationale normer opfylder Albanien FN’s bredbåndsmål – prisen for basisabonnement ligger under 2 % af gennemsnitlig månedlig BNI pr. indbygger pulse.internetsociety.org. For eksempel koster en mobilpakke (1,5+ GB 3G/4G data/måned) ca. 1,3 % af BNI per capita (2022) pulse.internetsociety.org. I praksis har mobiludbydere stærkt konkurrenceprægede tilbud – fx 10 GB data for €10, eller ubegrænset sociale medier endnu billigere zenith.travel. Fastnetbredbånd er også billigt: et standartabonnement (20–50 Mbps) koster 1.500–2.000 ALL/måned (ca. $15–$20) numbeo.com. Højhastighedsfiber (fx 100 Mbps eller triple-play med tv) kan koste €25–€30 månedligt – stadig overkommeligt for middelklassen zenith.travel.

Sammenholdt med lønniveau er priserne rimelige. Den gennemsnitlige månedsløn i Albanien i 2023 var ca. 70.000 ALL (~€600) før skat telegrafi.com, så et almindeligt abbonnement til 1.500 ALL svarer til blot 2 % af lønnen. Selv for lavtlønnede (fx mindsteløn eller familier på landet) koster en basal internetpakke (4G) 5–6 % af indkomsten – langt bedre end for ti år siden. Den teknologiske og konkurrencemæssige udvikling har presset prisen ned; i 2010 var bredbånd både langsommere og dyrere i reelle termer. I dag er de albanske priser på niveau eller lavere end mange nabolande techjury.net. Især mobildata er meget billigt pr. gigabyte, hvilket har understøttet den store mobile internetpenetration. Dog er internet for de allermest udsatte stadig en udfordring: nogle landbeboere har svært ved selv at betale 1.000 ALL/måned og må derfor ty til dyrt satellit- eller mobil-internet. Starlink koster fx €60/måned, hvilket kun er realistisk for virksomheder eller velstillede brugere på landet albaniandailynews.com. Staten og ngo’er har således overvejet digitale inklusionsprogrammer, fx gratis netadgang på biblioteker eller tilskud til skoler og klinikker. Tendensen er dog, at adgangen til nettet i Albanien bliver mere og mere overkommelig – især fordi hurtigere forbindelser nu får meget mere for pengene. Med en gennemsnitspris på $15–$20 for stærkt bredbånd er Albanien godt med hvad angår overkommelighed, og det fremmer også den fortsatte udbredelse.

Regeringens politik og initiativer

Den albanske regering har spillet en aktiv rolle i udbygningen af internetinfrastruktur og fremmet digital inkludering. En hovedsøjle er National Broadband Plan (NBP) 2020–2025, som satser på fuld dækning i hele landet. Heri forpligter staten sig til at sikre 100 % bredbåndsdækning for alle husholdninger, virksomheder og offentlige institutioner senest i 2025 tiranatimes.com. Der er også formuleret performancesmål: i 2025 skal 50% af byforbindelser (fx Tirana) kunne levere 1 Gbps, og 100 % af landområder mindst 100 Mbps tiranatimes.com tiranatimes.com. Disse ambitioner matcher EU’s “Gigabit Society”-standarder og afspejler Albaniens europæiske integration. Staten understøtter massive investeringer i fiber (som er nødvendig for at leve op til gigabit langsigtet) tiranatimes.com. NBP har også målet, at alle skoler og sundhedscentre skal have 1 Gbps-linjer senest 2025 tiranatimes.com, hvilket i mange tilfælde er udrullet via fiber/fast trådløs de seneste år.

Ud over planlægning har regeringen iværksat både lovgivningsmæssige og finansielle initiativer. AKEP, telemyndigheden, har lettet infrastrukturudrulning – fx gjort tilladelser til fiber enklere og indført nummerskifte for at styrke konkurrencen. Fusionen mellem Albtelecom og One i 2022–2023 blev godkendt for at sikre, at de to store aktører (One Albania og Vodafone) begge får ressourcer og incitament til at investere massivt i 5G og fiber en.wikipedia.org. Samtidig overvåges service og priser af reguleringen. Staten har hentet støtte fra internationale programmer: via Western Balkans Investment Framework (WBIF) og andre EU-midler er der givet støtte til kortlægning og udvikling af bredbånd på landet aconium.al wbif.eu, blandt andet i otte præfekturer med fokus på landsbyer aconium.al. Selvom der endnu ikke (2022) er tale om store, statslige tilskud til bredbånd, så er forarbejdet lagt exit.al. På mobilområdet har staten gennemført 5G-auktioner åbent og til lave priser for at fremme hurtig udrulning, herunder tidlige testlicenser til Vodafone (allerede givet i 2019) itu.int. Der har også været handlet på at fjerne teknologibarrierer – eksempelvis åbning af 800 MHz-båndet til 4G og mål om at gøre 700 MHz ledigt for mobil i stedet for tv itu.int.

En vigtig politisk prioritet er digitale offentlige services, som indirekte driver internetbrug. E-Albania-portalen giver adgang til hundredvis af services (skat, licens, attester); siden 2022 skal de fleste offentlige ydelser søges online. Det har ført til kampagner om digital dannelse og adgang. Endvidere er Albanien gået med i regionalt samarbejde om lave roamingpriser på Vestbalkan, hvilket siden juli 2021 har gjort roaming gratis mellem nabolandene. IT-sikkerhedslovgivningen er også opdateret for at beskytte kritisk infrastruktur og matche EU’s regler. Albaniens medlemskab af Clean Network (udelukkelse af utroværdige leverandører fra 5G) tiranatimes.com – som nævnt – har geopolitiske konsekvenser for indkøb. Samlet fokuserer statens indsats på at fremme infrastrukturudvikling, opstille strategiske mål og bruge digitalisering som løftestang for samfundet. Selvom udfordringer i udførelsen består, er politikken målrettet forbedring af netadgang for alle albanere.

Udfordringer og muligheder for vækst

Efterhånden som Albanien styrker sin digitale forbindelse, møder landet flere udfordringer og muligheder på sigt. En hovedudfordring er at dække de sidste landområder og opnå fuld inklusion. Husstande uden stabil internet er ofte i svært tilgængelige bjerge eller fattige regioner. Det kan blive dyrt at lægge fiber eller mobilmaster uden statslig støtte. Verdensbanken beregner, at universel højhastighedsdækning via 4G (400 Mbps i by, 10 Mbps på land) kan koste $250–$340 mio. euronews.al euronews.al – et betydeligt beløb. Men det åbner også mulighed: Albanien kan bruge EU-midler og partnerskaber til at finansiere bredbåndsprojekter på landet. Eksperter vurderer, at udnyttelse af eksisterende 4G og fælles infrastruktur kan være den mest effektive vej euronews.al euronews.al. Samtidig udgør 5G-udrulning både en risiko og en mulighed: risiko fordi dækningen først kommer til byer, mulighed fordi 5G-trådløst kunne give fiberagtige hastigheder på landet – hvis der investeres nok. Samarbejde om et fælles 5G-bynet på landet kunne reducere omkostningerne med op til 70 % (Verdensbankens skøn) – dog med potentielle konkurrenceudfordringer euronews.al.

En anden udfordring er at sikre fortsat overkommelighed og konkurrence med kun to mobiloperatører. Efter fusionen skal staten sikre fair priser og høj kvalitet. Der er mulighed for nye MVNO-aktører, især på nicher eller i landområder. På fastnet bredbånd er der mange små ISPer (fx Abissnet, Tring, Digicom, Asc Fiber mv.), hvilket er positivt for konkurrencen. Disse lokale udbydere går ofte forrest med fiber i etageboliger eller trådløs i forstæder og udfordrer de store. Fremme af infrastrukturdeling (fx adgang til Albtelecom/Ones rør og master for små ISPer) kan øge tempo og sænke prisen – her er Albanien også godt med. Desuden åbner flere internationale fber-linjer (fx Albanien–Egypten-kablet og forbindelser til Italien/Grækenland) op for, at landet kan blive et regionalt internettransitknudepunkt. Med den rette placering kunne Albanien tiltrække datacentre eller caches for Balkan, hvilket ville forbedre ydeevne og skabe økonomisk værdi.

Den stigende efterspørgsel på digitale tjenester (streaming, cloud, fintech, e-government, e-handel) skaber et investeringsincitament for netværket. Jo mere bredbåndskrævende tjenester, desto større forretningscase for at opgradere nettet. Den lokale tech-scene kan vokse med bedre internet – herunder IT-outsourcing, iværksætteri, smart city-projekter (Tirana har allerede prøvet kræfter hermed). Udfordringer opstår dog også på cybersikkerhed og databeskyttelse – Albanien oplevede fx et alvorligt cyberangreb i 2022 på statens tjenester – så sikkerhed skal følges parallelt med udbygningen. Endelig det menneskelige aspekt: den unge befolkning (medianalder ~38 år) er teknologisk kyndig, men kontinuerlig digital uddannelse er vigtig for den fulde udnyttelse. At lukke det sidste læringsgab for ældre er en social udfordring, så alle får glæde af nettet.

Afslutningsvist står internetadgangen i Albanien for hurtig forbedring og stort potentiale. Fra fiberoptik under jorden til 4G-max i bjerglandsbyer – og nu satellit fra rummet – er albanerne mere forbundne end nogensinde. Landet har taget enorme skridt på få år, hvad angår infrastruktur, dækning og brugeroptag – støttet af politisk vision og markedsudvikling. Fokus fremad bliver at slutføre opkoblingen af hele befolkningen med kvalitetsbredbånd og bruge denne forbindelse til økonomisk og social udvikling. Udfordringer som by–land-kløften og investeringsbehov er reelle, men med fortsatte anstrengelser og klog brug af ny teknologi (5G og satellit) er Albanien godt på vej mod et digitalt inkluderende samfund. Fremgangen fra fiber i jorden til satellitsignaler på himlen understreger Albaniens vilje til at nå ud til absolut alle i deres digitale rejse.

Kilder: Statistikker og information stammer fra officielle rapporter og autoritative kilder, herunder det albanske statistikbureau INSTAT om husholdningers internetadgang instat.gov.al, telemyndigheden AKEP og Verdensbanken om dækningsdata euronews.al, ITU og Internet Society om brug og overkommelighed pulse.internetsociety.org pulse.internetsociety.org, medier som Euronews Albania og Albanian Daily News om 5G og satellit politiko.al albaniandailynews.com, samt teleudbyderes og branchesites analyser en.wikipedia.org exit.al. Disse kilder giver et dækkende, opdateret billede af Albaniens internetlandskab pr. 2023–2024.